BILLEDER: 50 år på skærmen med H.K.H. Prins Joachim

Lige siden sin fødsel den 7. juni 1969 har Prins Joachim været i medierne. Prinsen har også medvirket i en række programserier i DR og er på vej i en ny på DR K senere på året.

  • Fredag den 7. juni fylder H.K.H. Prins Joachim 50 år. Sådan umiddelbart kommer der ikke til at foregå det helt store hos DR i den anledning, men det gjorde der for eksempel i 1991, hvor DR's Poul Jørgensen interviewede Prinsen i forbindelse med hans 18-års fødselsdag. (Foto: Anne-Grethe Svendsen)
    1 / 16
  • DR's seere kommer nu i høj grad til at opleve Prins Joachim på skærmen i den kommende tid, for Hans Kongelige Højhed er medtilrettelægger og hovedfortæller i en kommende programserie på DR K, som sætter fokus på danskerne i dag og på, hvordan troen, magten, viden, loven, grænserne og symbolerne har skabt os. (© Nordisk Film Production)
    2 / 16
  • Lige fra sin fødsel har Prins Joachim været vant til medieopmærksomhed og også været i fjernsynet. Her bliver der hygget og spillet spil i 1970'erne i forbindelse med en DR-udsendelse. (Foto: Dr arkiv)
    3 / 16
  • Prins Joachim har også i en række tilfælde medvirket i DR-programmer og serier. I efteråret 1989 fulgte DR for eksempel i en dokumentar elever på et 'frit-fald-kursus'. Holdet bestod af ni mand fra Frømandskorpset, fire engelske militærfolk, kronprins Frederik, prins Joachim og deres adjudant. (© Lars Schou)
    4 / 16
  • I 1999 var DR også med, da Prins Joachim var i Bolivia som protektor for organisationen CARE. I udsendelsen fortalte Prinsen blandt andet om turen og også om, hvordan han med sit følge var blevet standset af flere hundrede vrede bjergbønder, der blokerede den øde bjergvej, de skulle frem på. Det var Karsten Kjær, der fulgte Prisen. (© Mads Winther)
    5 / 16
  • I 2006 bragte DR1 serien 'Schackenborg - godset i grænselandet', hvor Prinsen blandt andet fortalte om kartoffeldyrkningen i det sønderjyske. (© Jørgen Lauritsen)
    6 / 16
  • I 2006 var DR også med, da prinserne Nikolai og Felix var i cirkus Arena - og her var Prins Joachim selvfølgelig også med. (© Nikolaj Beenfeldt)
    7 / 16
  • Ligesom flere andre medlemmer af Kongehuset er Prins Joachim også protektor - blandt andet for Den Danske Strygerkonkurrence. Her klapper Prins Joachim i 2007 - sammen med juryen - af Toke Møldrup for en velfortjent sejr i konkurrencen. (© Henrik Salling)
    8 / 16
  • I forbindelse med at Prins Joachim i 2008 blev gift med Marie Agathe Odile Cavallier, blev den nye prinsesse portrætteret i en DR-dokumentar, og her fortalte Prins Joachim også om Danmarks nye prinsesse. (© Lars Schou)
    9 / 16
  • I januar 2009 var Prins Joachim og Prinsesse Marie med til åbningen af DR Koncerthuset. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
    10 / 16
  • I programserien 'Guld, Konge og Fædreland' i 2014, som blev vist på DR K, fortalte blandt andre H.K.H. Kronprins Frederik og Prins Joachim historien om danskerne under Første Verdenskrig. (© Morten Krüger/Nordisk Film)
    11 / 16
  • Da DR havde premiere på Ole Bornedals stort anlagte '1864'-dramaserie i 2014, var Prins Joachim også blandt premiere-gæsterne. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
    12 / 16
  • Det samme var tilfældet den 5. juni 2015, da DR råbte 'Hurra for Grundloven' og ved en festlighed markede, at kvinderne da havde haft stemmeret i Danmark i 100 år. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
    13 / 16
  • I 2015 præsenterede H.K.H. Prins Joachim, rapperen Per Vers og tv-vært Joakim Ingversen Børnenes U-landskalender foran hundredvis af børn på Ørestad Skole på Amager. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
    14 / 16
  • Sidste år var H.K.H Prins Joachim, H.K.H. Prinsesse Marie og H.K.H. Prins Felix naturligvis også blandt gæsterne, da Kronprins Frederik fyldte 50 år, og DR fejrede det i Royal Arena i København. Her stod Stéphanie Surrugue og Mads Steffensen i spidsen, da DR bød seere, 12.000 publikummer og ikke mindst fødselaren velkommen til en stor og festlig fejring af 50-års-fødselsdagen. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    15 / 16
  • For godt en måned siden overraskede H.K.H. Prins Joachim, da han pludselig læste nyheder op på P4 Sjælland i Næstved en eftermiddag. Det gjorde han i forbindelse med optagelserne til den kommende DR K-serie, hvordan han var praktikant på P4 Sjælland. Til september indleder Prins Joachim en militæruddannelse i Frankrig. (Foto: Foto: Julie Würtz)
    16 / 16
Facebook
Twitter