BILLEDER: ’Bedrag’-skuespillerne mødte pressen

DRs dramaserie ’Bedrag’ er tilbage på DR1 den 25. september. Forud for premieren mødte skuespillerne pressen i Hørsholm.

  • I første sæson handlede ’Bedrag’ om svindlerne i en stor energivirksomhed. Når anden sæson af DRs populære dramaserie er tilbage på DR1 søndag den 25. september handler det om bankerne, og torsdag præsenterede DR serien og holdet bag ved et pressemøde på konferencestedet Søhuset i Hørsholm. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Pressen interesserede sig blandt andet for Amanda og Simon Absalonsen, som Sonja Richter og David Dencik spiller i serien. De er født ind i bankverdenen, og deres far grundlagde Absalon Bank. Nu er banken en fremadstormende bank – men alt er ikke fremme i lyset, og de to søskende gemmer på alvorlige hemmeligheder. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Natalie Maduenõ spiller atter hovedrollen som Claudia. Hun er – efter 18 måneder og eksemplarisk opførsel i fængslet – blevet prøveløsladt, men opholdet i fængslet har haft store omkostninger. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Det er Jeppe Gjervig Gram, der er hovedforfatter på ’Bedrag’ – og han får hjælp til at skrive serien fra Anders August, Jannik Mai Mosholt, Christian Gamst-Miller-Harris og Maja Jul Larsen. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Thomas Bo Larsen, Esben Smed og Natalie Maduenõ stillede op til masser af interviews på pressemødet i Hørsholm, hvor både danske og udenlandske journalister var mødt frem. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • ’Bedrag’ har været stærkt medvirkende til, at mange seere nu ved, hvem Lucas Hansen (Bimse) og Esben Smed (Nicky). De er med igen – sammen med Julie G. Wester. Bimse lægger liv og sjæl i at få det lille værksted til at køre rundt, mens Nicky stort set aldrig er på værkstedet. Han har øget samarbejdet med den utilregnelige svensker, han også plejede omgang med i første sæson. I alt er der 10 afsnit i sæson 2 af ’Bedrag’. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
1 / 6
Facebook
Twitter