BILLEDER: Der var engang – med Trille på TV

I denne uge døde Trille Bodil Nielsen, der ikke mindst i 1970’erne lavede masser af børne-TV for DR. Vi har fundet billeder fra dengang.

  • 17. oktober døde den danske sangerinde Trille, som optrådte i DR gennem en årrække - i mange forskellige sammenhænge. Her i Legestuen sammen med Klaver Kalorius (Foto: Dr arkiv)
  • 'Ham Gud, han er eddermame svær at få smidt ud...' Der kom et ekstra skvulp i kaffekopperne rundt om i de danske hjem, da Trille fredag 18. september 1970 sang Jesper Jensens 'Øjet' i underholdningsprogrammet 'Musikalske venner'. En tekst der handler om, 'hvor svært det er at slippe af med sin barnetro'. Både hun og DR blev anmeldt for blasfemi af en præst fra sydsjælland, og senere rejste justitsminister Knud Thestrup sag mod programcheferne Niels-Jørgen Kaiser og Kaj Bruun. Hele balladen endte dog med frifindelse - og Trille var kendt af alle i hele landet. (Foto: Dr arkiv)
  • Guitaren var med i DR, selv om Trille stoppede med at optræde i 1980'erne, hvor hun i stedet arbejdede som producer, instruktør og manuskriptforfatter i DRs Børne og Ungdomsafdeling. Her sammen med Tim Cenius. (Foto: Dr arkiv)
  • Nogle af de mange kreative personer, der producerede børne-tv i starten af 1980'erne. Fra venstre siddende forrest: En uidentificeret, Per Nielsen, Hans-Henrik Ley og Jørgen Clevin. Stående bag: Povl Kjøller, Susan Darkner, Trille, Frits Raben, Karen Fougner og Jimmy Stahr. (Foto: Dr arkiv)
  • Trilles sange blev brugt i mange sammenhænge - senest var hendes sang om Danmark med til at sætte stemningen for Anders Lund Madsens interview med Dronning Margrethe om nationalfølelse. (Foto: Dr arkiv)
1 / 5
Facebook
Twitter