BILLEDER: DR jagter guld i købstæderne

DR1-programmet ’Guld i købstæderne’ og den nye vært Cecilie Nielsen er lige nu på vej landet rundt for at se på gamle arvestykker, designmøbler og kunstværker med en særlig historie og værdi.

  • Holdet bag DR1-programmet ’Guld i købstæderne’ rejser lige nu rundt i landet for at møde seere, der gerne vil vide mere om deres gamle arvestykker, designmøbler, kunstværker eller andet, de mener kan have en værdi og historie. Cecilie Nielsen har afløst Mette Bluhme Rieck som vært for de populære programmer – og med sig har hun seks af landets førende vurderingseksperter. Her er en seer sammen med opkøber Ulrik Kemnitz og vurderingsekspert Liselotte Toxværd Møller. (Foto: Jesper Langballe)
  • Indtil videre har ’Guld i købstæderne’ besøgt Hotel Comwell i Køge, Håndværkerforeningens Hus i Horsens og Katedralskolen i Nykøbing Falster, og generelt har fremmødet være flot – som her i Køge (Foto: Jesper Langballe)
  • I pinsen var vært Cecilie Nielsen og hele holdet i Nykøbing Falster, og her er alt ved at være klar på Katedralskolen. (Foto: Jesper Langballe)
  • De seks vurderingseksperter blev blandt andet præsenteret for spændende figurer og særlige skeer på Falster. (Foto: Jesper Langballe)
  • Conny O’Carroll er fast lysmester på optagelserne af ’Guld i købstæderne’. (Foto: Jesper Langballe)
  • Her er Christian Mud og Michael Lyck i gang med at klargøre kameraerne i Nykøbing Falster… (Foto: Jesper Langballe)
  • Lydmand Fredrik Holmberg har nok at holde styr på på sit ”kontor”. (Foto: Jesper Langballe)
  • … og det samme har produktionsleder Karoline Nederby , der forsøger at holde styr på, hvad der sker ved de forskellige borde under optagelserne. (Foto: Jesper Langballe)
  • Udover vurderingseksperterne står tre professionelle opkøbere også klar til at byde på de mest interessante ting. Og opnås der enighed mellem sælger og køber, bliver der lavet en handel. Her er vi i Køge. (Foto: Jesper Langballe)
  • Vært Cecilie Nielsen - her sammen med Lasse Petersen, Margit Damgaard og Ulrik Kemnitz – er også på vej til Skive Theater (den 28.-29. maj fra klokken 10-15) og til Det Gamle Rådhus i Ribe (den 11.-12. juni klokken 10-15), hvor de sidste af årets optagelser skal laves. Her kan alle interesserede møde op og få mere at videre om deres arvestykker og kunstværker (Foto: Jesper Langballe)
  • I alt bliver der lavet 10 ’Guld i købstæderne’-programmer. Første program bliver vist den 29. juni klokken 20.00 på DR1. (Foto: Jesper Langballe)
1 / 11
Facebook
Twitter