BILLEDER: DR Nyheder er ude at møde unge

En række af DR Nyheders journalister er afsted til Ungdommens Folkemøde i Valby. Her taler de med de unge om, hvad der rører sig i deres liv, og om hvordan deres tanker og spørgsmål bliver dækket i nyhedsbilledet.

  • DR Nyheders mission er at møde og tale med så mange unge som muligt og høre og opleve, hvad der rører sig i deres liv. Med snakken ønsker DR Nyheder at sikre, at de unges problemer, tanker og spørgsmål bliver hørt og reflekteret i de historier, DR Nyheder laver på sine forskellige platforme. Foto: Stefan S. Hansen.
    1 / 5
  • Torsdag stod DR Nyheder for en paneldebat på Ungdommens Folkemøde. Her blev det diskuteret, hvordan fremtidens nyheder til unge skal og bør være. Foto: Stefan S. Hansen.
    2 / 5
  • På DR Nyheders stadeplads på Ungdommens Folkemøde kan unge melde sig ind i DR Nyheders nyhedsnetværk. Det er et ungeforum, hvor DR Nyheder samarbejder med unge om at lave nyhedsindhold. Man kan også få en snak med nogle af journalisterne, der står bag P3 Nyheder og dem, som producerer unge-indhold til DR Nyheders platforme på Youtube, Snapchat og Instagram. Foto: Stefan S. Hansen.
    3 / 5
  • De unge kan også lytte til en episode fra podcasten ’Den daglige dosis’. Her kan man alle hverdage få dagens vigtigste historie perspektiveret. ’Den daglige dosis’ tager udgangspunkt i de unges egen virkelighed og hverdag og giver samtidig et overblik over døgnets vigtigste nyhedshistorier. Værterne bag, Theodora og Caroline, var der også mulifhed for at møde. Foto: Stefan S. Hansen.
    4 / 5
  • Ungdommens Folkemøde i Valbyparken holder også åbent lørdag den 8. september, hvor der er mulighed for at møde DR Nyheder mellem klokken 11 og 18. Foto: Stefan S. Hansen.
    5 / 5
Facebook
Twitter
Emner: