BILLEDER: DR Pigekoret holdt midsommer tidligt i år

DR Pigekoret havde samlet sange, som tegner et livsforløb fra vugge til grav, ligesom de fejrede Dannebrogs 800 år, da koret søndag og mandag holdt sine midsommerkoncerter.

  • Midsommerkoncerterne er én af årets helt store traditioner hos DR Pigekoret, og i år blev de holdt tidligt - nemlig søndag og mandag i Koncertsalen i DR Byen. Her havde designeren og scenografen Veronica Hodges udsmykket salen med sin papirkunst - udelukkende lavet af genbrugsmaterialer. Foto: Kim Matthäi Leland.
    1 / 6
  • Skuespilleren Ellen Hillingsø var vært og fortæller ved de to midsommerkoncerter, hvor også DR Børnekoret medvirkede. DR Pigekoret havde til lejligheden samlet et udvalg af danske sange, som tegner et livsforløb fra vugge til grav, for at sætte fokus på alle de holdepunkter i livet, hvor vi samles - både i glæde og i sorg. Foto: Kim Matthäi Leland.
    2 / 6
  • Den 15. juni er det 800 år siden, at Dannebrog, ifølge fortællingen, faldt ned fra himlen i Estland, og fanens fødselsdag blev ligeledes fejret ved koncerterne, hvor publikum fik uddelt et lille flag. Koncertgængerne sang også med, og der var blandt andet fællessang af 'Danmark, nu blunder den lyse nat'. Foto: Kim Matthäi Leland.
    3 / 6
  • DR Pigekoret blev anført af chefdirigent Phillip Faber, mens DR Børnekoret var under ledelse af Susanne Wendt. Foto: Kim Matthäi Leland.
    4 / 6
  • Ved midsommerkoncerterne kunne man høre alt fra 'Kære farmor' af Sys Bjerre over 'Jeg er havren', 'I skoven skulle være gilde' og 'Dansevise' til 'Barndommens Gade' af Anne Linnet og Tove Ditlevsen. Foto: Kim Matthäi Leland.
    5 / 6
  • Selv om du ikke nåede at sikre dig billet, er der stadig rig mulighed for at høre koncerterne. DR K sender midsommerkoncerten søndag den 9. juni klokken 20.00, mens P2 bringer koncerten onsdag den 12. juni klokken 19.20, hvor midsommeren trods alt er lidt tættere på. Foto: Kim Matthäi Leland.
    6 / 6
Facebook
Twitter