BILLEDER: DR SymfoniOrkestret tyvstartede sæsonen på udebane

Som optakt til den nye koncertsæson var DR SymfoniOrkestret og Fabio Luisi inviteret til at optræde på den eksklusive friluftsscene ved Grafenegg Festivalen udenfor Wien.

  • Aftenens første toner var af den danske komponist Bent Sørensen. Hans værk 'Evening Land', som oprindeligt er skrevet til New York Filharmonikerne, blev opført for første gang af DR SymfoniOrkestret - og for første gang i Europa. Den danske førsteopførelse af værket finder sted 30. august til sæsonens første Torsdagskoncert i DR Koncerthuset. (Foto: Jon Bonde Eriksen © Type 2)
    1 / 4
  • Det østrigske publikum kunne også opleve Carl Nielsens 4. symfoni, 'Det uudslukkelige', som høstede bravoråb og aftenens største bifald. (Foto: Jon Bonde Eriksen © Type 2)
    2 / 4
  • DR SymfoniOrkestrets chefdirigent Fabio Luisi havde lagt aftenens program i tæt samarbejde med Grafenegg Festivalens kunstneriske leder Rudolf Buchbinder, som selv var solist ved koncerten. (Foto: Jon Bonde Eriksen © Type 2)
    3 / 4
  • Da koncerten var slut, var solen for længst gået ned - og DR SymfoniOrkestrets godt 100 musikere kunne se frem til at varme hænder, fødder og næser i turnébussen. (Foto: Jon Bonde Eriksen © Type 2)
    4 / 4