BILLEDER: Ét af DR's sommerprogrammer fra 1968 vises stadig i 2018

Der var masser af 'Horisont', men også mini-krimi-quiz og rejsereportager fra Europa i DR's sommerfjernsyn for 50 år siden.

  • DR lancerede allerede 'Horisont' på skærmen tilbage i 1956, hvor John Danstrup (med manuskriptet forrest) var vært. Det var han frem til 1965. De øvrige, der lavede programmet i en årrække, var Lasse Budtz (bagest til højre), Peter Dalhoff-Nielsen og Robert Christiansen. Det fremgår desværre ikke, hvem kvinden er. (Foto: Dr arkiv)
    1 / 7
  • DR's børne- og ungdomsafdeling (B&U) var lige blevet etableret i foråret i 1968, og naturligvis kastede det også en række børne- og ungdomsprogrammer af sig, for eksempel med Jørgen Clevin, Thorkild Demuth og 'Ingrid og Lillebror'. Sidstnævnte viser her, hvad der blev sendt i børnetimen, som nu kun typisk varede en halv time. (Foto: Dr arkiv)
    2 / 7
  • Mange vil nok tro, at sendeplanen hos DR i sommeren indeholdt masser af OL fra Mexico. Imidlertid blev sommerlegene dét år først holdt i midten og slutningen af oktober. Da rapporterede eksempelvis DR's legendariske Gunnar 'Nu' Hansen, hvordan det gik. Her er han foreviget i mexicanske omgivelser det år. Sammen med kollegaen Niels-Christian Niels-Christiansen sendte Gunnar 'Nu' dog 'Sportsorientering' sommeren igennem. (Foto: Dr arkiv)
    3 / 7
  • Én af Gunnar 'Nu' Hansens senere kolleger på DR Sporten var Palle Holgersen. Han stod i sommeren 1968 bag programmerne 'Togvagabond i Europa'. Det var seks udsendelser om fire unges sommerrejse gennem Europa og bragte blandt andet Palle Holgersen til Paris, hvor han her er foreviget. (Foto: Dr arkiv)
    4 / 7
  • Sommeren 1968 bød også på TV-drama i form af en 'Mini-krimi-quiz'. Her ses afsnittet 'Tåge omkring fyret' med blandt andre Gyrd Løfqvist, Einer Reim og Katja Miehe-Renard på rollelisten. Afsnittet blev sendt den 1. juli klokken 20.55, og seerne kunne så være med til at opklare krimien ved at sende løsninger til 'Mini-krimi-quiz', Postboks 3333, 2860 Søborg senest den 4. juli. To dage senere blev løsningen så bragt. Det var Otto Leisner, der lagde op til programmerne. (Foto: Dr arkiv)
    5 / 7
  • Journalisten Poul Jørgensen var med til at lave DR-fjernsyn fra første færd i oktober 1951. Senere fik han tilnavnet 'Landbrugs-Poul', fordi han lavede 'Landbrugsmagasinet' som her i 1959, og i sommeren 1968 var han også på spil. Det var han, da DR1 lørdag den 6. juli 1968 klokken 20.25 bragte reportage fra nogle af sommerens dyrskuer - for eksempel Landsdyrskuet i Herning. (Foto: Dr arkiv)
    6 / 7
  • Marianne Albrechtslund blev allerede fra 1960 folkeeje, da hun var en af DR's speakerpiger, der tonede frem mellem udsendelserne og fortalte, hvad der nu var på vej. Hun lavede også andet - for eksempel 'Musikhjørnet', dækning af Malko-konkurrencer og transmissioner fra Det Kongelige Teater frem til sin pension fra DR i 2001. I sommeren 1968 stod hun blandt andet for en 'Natkoncert' fredag den 26. juli klokken 22.20, hvor Radiosymfoniorkestret, som det hed dengang, bød på Mozart og seks tyske danse - med Ove Verner Hansen og Kirsten Hermansen som solister og polske Jan Krenz som dirigent. (Foto: Dr arkiv)
    7 / 7
Facebook
Twitter