BILLEDER: Fødselar jagtede julemandens gode humør i årevis

Skuespilleren, instruktøren og skolelæreren Flemming Jensen fylder 70 år torsdag. Han er nok mest kendt for tre gange 'Nissebanden', som han både skrev for DR og selv var med i.

  • Flemming Jensen har været langt mere i fjernsynet i december end resten af årets måneder. For både i 1984, 1989 og 2003 kunne man se ham i rollen som julenissen 'Lunte' i de tre DR-julekalendere om 'Nissebanden', som han også selv har skrevet og instrueret. Torsdag den 18. oktober fylder Flemming Jensen 70 år. (© Valdemar Vedel)
    1 / 12
  • 'Nissebanden' bestod af Finn Nielsen, Kirsten Peüliche, Arne Hansen, Hans Dal og Flemming Jensen, og sammen var de på jagt efter julemandens gode humør, der var røget sig en tur. Det skulle Nissebanden så prøve at finde. Banden bestod af hr. Mortensen, Gemyse, Skipper, Lunte og aspiranten Pil. (© Preben Trunshøj)
    2 / 12
  • Allerede i 1970'erne blev Flemming Jensen kendt af DR's børneseere, når han var 'Doktor Femmer' klokken 17.00. Og inden 'Nissebanden' havde premiere i 1984, havde man kunnet se ham spille sammen med blandt andre Buster Larsen i 'tv-spillet Tjenstlig tavshed' i foråret 1984. Stykket var skrevet af Ebbe Kløvedal Reich og Morten Arnfred. (Foto: Valdemar Vedel)
    3 / 12
  • I rollen som Lunte havnede Flemming Jensen også i baljen i 'Nissebanden' fra 1984. (Foto: Valdemar Vedel)
    4 / 12
  • I 1988 - lige før TV 2 brød DR's tv-monopol, havde Flemming Jensen også sit eget tv-show, 'Jensen Tonajt Live'. På en lille scene i det indre København samlede Flemming Jensen sammen til et natteshow. Kendte navne førtes frem - ikke mindst til overraskelse for dem selv, som det hed i programteksterne dengang. (© Foto fra bånd)
    5 / 12
  • Flemming Jensen er uddannet lærer og arbejdede i en årrække i Grønland. Sammen med Nukaka Coster-Waldau var Flemming Jensen i 1999 vært på DR's traditionsrige program 'Julehilsen til Grønland'. Det år blev programmet sendt direkte fra Cirkusbygningen i København, hvor Peter Belli og Lis Sørensen var blandt solisterne. (Foto: Ulla Voigt © Ulla Voigt)
    6 / 12
  • Der var i 1989, DR lavede den anden omgang af 'Nissebanden' - nemlig 'Nissebanden i Grønland. Serien blev også indspillet på verdens største ø, og her var der selvfølgelig også masser af slædehunde med. (© Preben Trunshøj)
    7 / 12
  • Gennem årene har Flemming Jensen også medvirket, været gæst eller vært i en stribe DR-programmer. Han var for eksempel vært i klassikeren 'Gæt og grimasser' sammen med Tommy Kenter, Jesper Klein, Lise-Lotte Norup og Lisbet Dahl. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Bjarne Bergius Hermansen)
    8 / 12
  • I 2007 kunne DR-seerne følge med skuespilleren Flemming Jensen rundt i det danske revyland og få en sjov, folkelig og festlig oplevelse. I det første program besøgte han Sønderborg Revyen, Rottefælden i Svendborg, Græsted Revyen og Cirkusrevyen. (© Carsten Andersen)
    9 / 12
  • Flemming Jensen havde sin første filmrolle allerede i 1958, hvor han var med i 'Far til fire og ulveungerne' Senere har kan blandt andet været med i DR-serierne 'Mor er major', 'Taxa' og her serien 'Lulu & Leon' fra 2009, hvor Flemming Jensen havde rollen som Simon Thorsen og spillede sammen med Lene Maria Christensen. (© Fine og Mellow)
    10 / 12
  • Flemming Jensen medvirkede også i 2011 i DR3's program med gyldne gensyn fra DR's arkiver. Her quizzede vært Hjalte Flagsted med kendte danskere - blandt andre Flemming Jensen. (© Anders Aagaard Nielsen)
    11 / 12
  • Flemming Jensen og ægtefællen Birte var også med, da DR i 2015 havde 90 års fødselsdag og fejrede det med et show i Koncertsalen den 1. april. De seneste år har Flemming Jensen arbejdet en del som dramatiker og instruktør, og det er han også, når 'Nissebanden i Julemandens Land' bliver sat op som teater på Odense Teater fra den 15. november til 22. december i år. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
    12 / 12
Facebook
Twitter