BILLEDER: Han kan bakke snagvendt - stemmen bag Kaj fylder 80 år i denne uge

Børn og voksne i flere generationer kender Kjeld Nørgaard som stemmen bag Kaj i 'Kaj og Andrea'. Han har også medvirket i en lang række andre DR-serier. 8. oktober fyldte han 80 år.

  • Kaj og Andrea så dagens lys i 1971, hvor frøen og papegøjens menneskevenner var nu afdøde Povl Kjøller og selvsamme Kjeld Nørgaard - her i en ung udgave til højre. Kjeld Nørgaard var med til at udvikle hele Kaj og Andrea-universet. (Foto: Dr arkiv)
    1 / 12
  • Kjeld Nørgaard er oprindeligt bornholmer, og det hører med til historien, at hans mormor hed Andrea, som så senere blev navnet på DR's populære dukke, som Hanne Willumsen - stemmen bag Andrea - skabte. Kjeld Nørgaard blev uddannet fra Det Kongelige Teaters elevskole i 1966. Året efter dukkede han op i TV-Teatret, hvor han blandt andet spillede sammen med Berthe Qvistgaard i tv-filmen 'Juno og påfuglen'. (Foto: Dr arkiv)
    2 / 12
  • Én af de første roller, Kjeld Nørgaard havde på film, var i Morten Korch-filmen 'De røde heste' fra 1968. Her spillede han den unge Ole, der vender hjem til sin fødeby med en vellykket eksamen fra Landbohøjskolen. Derhjemme finder han ud af, at hans forlovede har forladt ham, og at nabogårdejer Munk ligger for døden. (Nordisk Film © Type 2)
    3 / 12
  • Kjeld Nørgaard har - udover at lave børnefjernsyn for DR - også medvirket i en stribe af DR's dramaserier. Én af de større roller havde han i 'En by i provinsen', som DR1 sendte fra 1977-1980. Her spillede han Victor Enevold, og her ses Kjeld Nørgaard i samspil med Birgit Sadolin og et for redaktionen ubekendt barn. (Foto: Dr arkiv)
    4 / 12
  • Kjeld Nørgaard har også lavet radioteater for DR ad flere omgange. For eksempel i 1994 i stykket 'På gensyn', hvor Kjeld Nørgaard blandt andre spillede sammen med Birthe Neumann. (Foto: Bent Paulsen)
    5 / 12
  • Kjeld Nørgaard var med i 'Bryggeren' - DR's store serie om brygger Jacobsen fra Carlsberg, som blev sendt fra 1996-1997. Her spillede han daglejeren Niels Jensen. (Foto: Søren Rud)
    6 / 12
  • I DR's første Emmy-vinder i 2001 - dramaserien 'Rejseholdet' spillede Kjeld Nørgaard Ullas far. Ulla forsvinder i serien, og i et forsøg på at finde ud af, hvad der skete den nat, Ulla forsvandt, må Gaby (Trine Pallesen) og la Cour (Lars Brygmann) lave en rekonstruktion af forløbet, da Ullas forældre (Beatrice Palner og Kjeld Nørgaard) kørte hende hjem efter fødselsdagsfesten. (Foto: Ulla Voigt, Ulla Voigt © Type 1)
    7 / 12
  • I 'Krøniken', som DR sendte fra 2004 til 2007, spillede Kjeld Nørgaard hr. Knudsen, der var én af Kaj Holgers logebrødre. Her er han indbudt til selskabelighed hjemme hos Karin (Stina Ekblad) og Kaj Holger. Knudsen er blandt andet ledsaget af fru Mikkelsen, spillet af Betty Glosted. (Mike Kollöffel, DR © Type 1)
    8 / 12
  • Kjeld Nørgaard har modtaget flere priser undervejs. I 2007 blev han blandt andet 'Årets Frederiksbergkunstner' (Foto: Ulla Voigt © Type 1)
    9 / 12
  • I dramaserien 'Album' fra 2008, som Hella Joof og Bo hr. Hansen stod bag, spillede Kjeld Nørgaard Kristoffer Olufsen, der sammen med sin Johanne (spillet af Marie-Louise Coninck) måtte opgive at blive boende på slægtsgården. Den bliver derefter udstykket til sommerhusgrunde af den nye ejer. (Thomas Marott, DR © Type 2)
    10 / 12
  • Efter mange års pause blev produktionen af Kaj og Andrea genoptaget i 1999, og da var det ikke længere Kjeld og Povl, der lavede fjernsyn sammen med Kaj og Andrea, men derimod Ole og Karla - Ole Kibskov og Christine Skou. Kjeld Nørgaard var dog stadig med i produktionen - som stemmen til Kaj (Foto: Ulla Voigt © Type 1)
    11 / 12
  • Hanne Willumsen og Kjeld Nørgaard optræder stadig sammen som Kaj og Andrea, men nu sker det oftest live. Det har de for eksempel gjort flere gange i 2016 og 2017, hvor Kaj og Andrea opførte 'Peter og Ulven' ved koncerter i DR Koncerthuset. Billedet her er fra 2016. (Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 2) (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    12 / 12
Facebook
Twitter