BILLEDER: Her er deltagerne til børnenes MGP 2016

På lørdag indtager 10 talentfulde finalister scenen i Horsens Forum, når børnenes MGP 2016 ruller over skærmen.

  • Bølle med sangen: Ballade (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Edda med sangen: Helt okay (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Sofie & Augusta med sangen: Den sødeste dreng (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Philip med sangen: Kongensgade (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Meeh med sangen: Os 2 for altid (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Jeen med sangen: Jeg savner dig (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Ida og Lærke med sangen: Bar' for vildt (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Ida med sangen: Min egen sang (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Froja & Sarah med sangen: Hvor bliver du af (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Teenagers med sangen: Teenagers (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
1 / 10

På lørdag indtager de 10 talentfulde finalister scenen i Horsens Forum, når børnenes MGP 2016 ruller over skærmen. Men allerede nu kan man møde alle deltagerne på dr.dk/mgp. Kulminationen på børnenes intense forberedelser sker, når DR1 viser MGP 2016 den 20. februar klokken 20.00.

Årets deltagere har de seneste måneder været i skarp musikalsk træning, hvor sangene, instrumenterne, teksterne og dansetrinnene er blevet pudset af i al hemmelighed. Men nu er det endelig blevet tid til, at resten af Danmark også kan møde deltagerne.

Her er de 10 finalister nævnt i vilkårlig rækkefølge:

Bølle – Ballade (Brøndby Strand)

Ida og Lærke – Bar’ for vildt (Aalborg og Støvring)

Philip – Kongensgade (Esbjerg)

MEEH – Os 2 for altid (København)

Ida – Min egen sang (Nærum)

Froja & Sarah – Hvor bliver du af (København)

TEENAGERS – Teenagers (Randers)

JEEN – Jeg savner dig (Augustenborg og Bjerringbro)

Sofie & Augusta – Den sødeste dreng (Hørsholm)

Edda: Helt okay – (Aarhus)

Musikvideo og overraskelser på dr.dk/mgp

På dr.dk/mgp er der præsentationer af de 10 finalister med mulighed for at lære deltagerne lidt bedre at kende, inden det går løs. Den helt nye musikvideo bliver præsenteret på sitet med årets fællessang. Og så ligger overraskelsesvideoerne traditionen tro klar, hvor finalisterne får besked om, at de skal være med i MGP 2016.

MGP-fest hjemme i stuerne

Billetterne til showet og generalprøven blev udsolgt på ganske kort tid. Heldigvis kan seerne også blive en del af MGP-festen hjemme i stuerne. Dr.dk/mgp sørger for at opdatere "MIT MGP", så der kommer nye stemmesedler, MGP-invitationer, bannere, plakater med videre, der gør MGP-aftenen derhjemme ekstra festlig.

Samarbejde med KODA

MGP understøtter børnenes musikalske udvikling og er et samarbejde mellem DR og KODA. I processen er der fokus på at skabe sin egen tekst og musik og børnene bag de indsendte sange er blevet inviteret til workshops rundt i hele landet, hvor professionelle musikere, kaldet coaches, har hjulpet dem med at videreudvikle deres tekst, melodi og performance.

I år er de tre coaches: Søren Mikkelsen og Birk Nevel, der er musikere og producere og sangerinden Szhirley. Efter disse workshops har juryen valgt de ti grupper og solister fra hele Danmark, som alle lever for musik og dans i deres fritid og har et talent, der ikke er til at overse. Der deltager i alt 41 børn i MGP 2016 inklusiv sangere, musikere og dansere og de er alle mellem 8 og 15 år.

Facebook
Twitter