BILLEDER: Kendte skuespillere bød på operetter til jul

Den 26. december er det 50 år siden, at DR havde premiere på sine stort anlagte juleoperetter, der gennem flere år blev sendt 2. juledag. John Price stod bag dem. Vi har været i billedarkivet.

  • For 50 år siden, 26. december 1967 blændede DR op for den første af sine legendariske juleoperetter. Det var 'Valsedrømme' med musik af Oscar Strauss og med Ellen Winther i rollen som den meget umodne prinsesse Helene – her sammen med Else Marie i rollen som overhofmesterinden. (Foto: Dr arkiv)
  • På slottet gøres der klar til bryllup mellem prinsesse Helene og den unge wienerløjtnant Niki. Opsætningen viste masser af smukke kjoler og højt hår, masser af romantik og lys wienermusik på 2. juledag, hvor det igen var ”tilladt” at more sig. (Foto: Dr arkiv)
  • Historien fortæller om diverse ugler i mosen – og Niki er slet ikke klar til at blive gift. Så Susse Wold og Elith Foss må foretage alverdens krumspring, før end det ægteskab er reddet. (Foto: Dr arkiv)
  • Til slut løser alle forviklinger sig og en forvandlet prinsesse Helene kan danse afsted med sin Niki, Peter Steen – så alt ender selvfølgelig lykkeligt. (Foto: Dr arkiv)
  • John Price var instruktør på alle juleoperetterne, og i 1968 var det Flagermusen, med musik af Johann Strauss den Yngre, der gik over skærmen 2. juledag. Her er ham i aktion sammen med Ellen Winther. (Foto: Dr arkiv)
  • John Prices kone, Birgitte Price, som senere blev dramachef i DR, spiller hovedrollen som Rosalinde von Eisenstein - her til bal sammen med Jørgen Reenberg som doktor Falka og Susse Wold som russiske prins Orlofsky. (Foto: Dr arkiv)
  • Rosalinde får sangundervisning af Albert, Poul Bundgaard, der er meget betaget af hende. Det skaber selvfølgelig forviklinger. (Foto: Dr arkiv)
  • Gabriel von Eisenstein spilles af Poul Reichard, som her er kommet i kvindehænder mellem Rosalinde, Birgitte Price og stuepigen Adéle, Ellen Winther. (Foto: Dr arkiv)
  • Historien byder på et besøg i det lokale fængsel, hvor det ikke kun er de berusede herrer fra det bedre borgerskab, der har indtaget lige lovlig meget alkohol. Buster Larsen gav den som en stærkt overrislet fængselsbetjent Frosch, her sammen med Birgitte Price. (Foto: Dr arkiv)
  • Der var kommet farver på tv-optagelserne, da Poul Bundgaard og Birgitte Price var med i ”En nat i Venedig”, der var juleforestillingen i 1969. (Foto: Dr arkiv)
  • Musikken var indspillet af Sveriges Radios Symfoniorkester og rollen som hertugen, der kommer på besøg i Venedig og skaber ravage, blev sunget af Per Grundén – her sammen med Arthur Jensen, der havde rollen som den jaloux senator Delacqua. (Foto: Dr arkiv)
  • Frits Helmuth var kokken Pappacoda, men ellers var der mange gengangere blandt de medvirkende. (Foto: Dr arkiv)
  • Blandt dem Ellen Winther som spillede kammerpigen Ciboletta. (Foto: Dr arkiv)
  • Den sidste juleoperette blev HMS Pinafore, som sendtes 26. december 1970. Her er John Price foreviget under indspilningen sammen med Else Marie, der havde rollen som Lille Forglemmigej. (Foto: Dr arkiv)
  • Mens han selv sørger for at score alle kors og bånd og stjerner. Her sammen med Christiane Rohde, der spiller Hebe og Buster Larsen som kaptajn på det gode skib Pinafore. (Foto: Dr arkiv)
  • Ulf Pilgaard havde rollen som admiralen, der lader andre stå til søs. (Foto: Dr arkiv)
1 / 16

Du kan se mange flere historiske billeder fra DRs gemmer via dr.dk/historiskebilleder

Facebook
Twitter