BILLEDER: Nu har vi haft tekst-tv ved hånden i 35 år

Selv om smartphones og tablets er kommet til, er det fortsat næsten hver fjerde, der benytter DR’s tekst-TV mindst en gang om ugen. Onsdag fylder tekst-tv i Danmark 35 år.

  • Da Kronprins Frederik og Mary Donaldson blev gift i 2004, sagde DR's tekst-tv også tillykke. (Foto: screendump)
  • Da DR markerede 200-året for H.C. Andersens fødsel i 2005, kastede det for eksempel denne side af sig på tekst-tv. (Foto: (Screendump))
  • Sådan så forsiden på DR's tekst-tv ud ved starten den 16. maj 1983. Det var helt præcis klokken 14.00, der var premiere. (Foto: (Screendump))
  • Da Dronning Margrethe fyldte 50 år den 16. april 1990 blev majestæten også afbilledet i den klassiske tekst-tv-grafik. (Foto: (Screendump))
  • I mange år var det muligt at få køreplanen på tekst-TV, her til s-togene. (Foto: (Screendump))
  • Tour de France, som de tog sig ud på DR's tekst-tv i 2011. (Foto: (Screendump))
  • Selv skak er der blevet spillet på tekst-TV - det var i forbindelse med programmerne 'SuperGeil' i 1990'erne. (Foto: (Screendump))
  • Krydsord har der også været på DR's tekst-tv. Her skulle man trykke på en "skjult-knap" for at få svaret. (Foto: (Screendump))
  • Én af klassikerne på tekst-tv er julekortet. Her er det fra 2017. (Foto: (Screendump))
  • Og der var også et nytårskort fra DR's tekst-tv. Her er det fra årsskiftet 2017/2018. (Foto: (Screendump))
1 / 10

Det kan måske lyde lidt mærkeligt i dag, men den 16. maj 1983 klokken 14.00 skete der lidt en revolution i mediebilledet i Danmark.

Den dag for 35 år siden havde DR premiere på tekst-TV i en tid, hvor Danmark fortsat kun havde én tv-kanal. Pludselig kunne seerne selv være med til at bestemme, hvad de ville se, og hvilken rækkefølge, de ville have for eksempel nyhederne i.

Teletext, som det hed på engelsk var godt nok allerede blevet opfundet i England 10 år forinden, men da DR havde premiere på tekst-tv, var det ikke alle, der kunne se det. 30.000 seere havde et fjernsyn med en dekoder, som det krævede - men allerede året efter kunne 100.000 følge med.

Hvor de fleste i dag har tekst-TV på deres fjernsyn, kostede dekoderen i starten nærmest det samme, som man kan få et helt tv for i dag.

Svær fødsel

Faktisk havde det været lidt en svær fødsel overhovedet at få tekst-tv indført i Danmark, og op til lanceringen blev der lavet en betænkning fra regeringen i 1981, hvor alt ikke var lutter lagkage.

”Indførelsen af teletekst-systemerne kan føre til, at familien får mindre tid til at være sammen,” stod der blandt andet, ligesom det også hed, at ”tekst-tv også kan risikere at skabe stridigheder inden for familien med hensyn til, hvad tv-apparatet kan bruges til”.

Tekst-TV endte dog med at blive indført af DR, for betænkningen konkluderede samtidig, at tekst-tv kunne ”effektivisere informationsindhentningen” og derfor give familierne ”overskydende tid til at være sammen”, som det hed.

Selv om ikke mindst smartphones og tablets – og inden da internet, har gjort det nemmere for befolkningen selv at følge nyhederne siden 1983, er der fortsat mange, der lægger vejen forbi side 110 og alle de andre sider med ”legoklods-grafikken”.

Størst i den ældre målgruppe

”Vores undersøgelser viser, at 23 procent bruger DR’s tekst-TV mindst en gang om ugen, og de viser samtidig, at det er mange af dem, der også levede, da tekst-tv blev født, som stadig bruger det,” forklarer medieforsker Henrik Gregor Knudsen fra DR Medieforskning.

Hvor det er 36 procent af de 47-64-årige og 37 procent af befolkningen over 65 år, der benytter tekst-tv hver uge, er det 21 procent af de 32-46-årige, der gør det. Blandt de 15-24-årige og blandt de 25-31-årige er tallet i begge tilfælde ni procent.

”Der er ingen tvivl om, at smartphonen har overtaget nogle af de funktioner, tekst-tv traditionelt har varetaget, for eksempel korte nyheder og sportsresultater. Når tekst-tv alligevel stadig er relativt populær, skyldes det formentlig, at mediet altid ”er lige ved hånden”. Desværre er opgørelserne over brugen af tekst-tv blevet lavet på forskellige måder gennem årene, så det er svært at lave sammenligninger,” siger Henrik Gregor Knudsen.

Det var ellers tæt på, at DRs tekst-tv ikke blev mere end fem år. Tilbage i 1988 truede sparekniven, men takket være den daværende chef Henning Schmaltz-Jørgensen fra DR Nyheder lykkedes det alligevel at finde penge til ”det nye medie”.

Det lykkedes, efter at organisationer og foreninger, der varetog de døves og hørehæmmedes interesser demonstrerede i TV-Byens forhal mod planerne om at lægge tekst-tv i graven igen. DR-ledelsen lyttede, og dermed kan DRs tekst-tv nu altså fejre 35 års fødselsdag.

Har lavet tekst-tv i over 30 år

Webmedarbejder Dorte Feldtskov er nok én af dem, der har lavet flest tekst-tv-sider i DR i gennem årene. Hun har stort set været med hele vejen. Først som sekretær for Henning Schmaltz-Jørgensen i 1983, og siden 1985 har hun opdateret tekst-tv-sider, hvad hun fortsat gør.

Udover for eksempel at opdatere siderne med ’Nyt fra DR’ på side 105, står hun sammen med kollega Mette Mørch for kontakten til tekst-tv’s leverandører. Det er for eksempel DMI med siderne om vejret, eller Danske Spil, der for eksempel melder ind med lottotal. Nyheder og sport bliver derimod opdateret af DR Nyheders journalister.

”Jeg tror, at styrken ved tekst-TV – nu som førhen – er, at man hurtigt og kort får et overblik over nyheder, sport, vejr, tv, programoversigter, nyt fra DR og så videre. Har man læst for eksempel side 110, er man ajour med, hvad der sker lige netop nu. Og fjernbetjeningen er jo aldrig ret langt væk,” siger Dorte Feldtskov.

Udover at opdatere siderne har hun gennem årene også sat en masse tekst-tv-grafik i værk, som seerne har kunnet hygge sig med. For eksempel er der tradition for jule- og nytårsgrafikker, hvor DR ønsker glædelig jul og godt nytår. Da Frederik og Mary blev gift, eller Dronning Margrethe blev 50, kastede det også særlig tekst-TV-grafik af sig, skabt af grafikeren Hanne Terkelsen.

I Danmark har TV 2 også tekst-tv, mens MTG og Discovery Networks har lukket for deres tekst-sider. Her var en del af forklaringen, at interessen for at reklamere på siderne ikke var, hvad den var engang.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk