BILLEDER: Onkel Reje, Hr. Skæg og Kristian har en fjer i hatten i årets Cirkus Summarum

Onsdag var der premiere på årets Cirkus Summarum-forestilling, som tusindvis af børn, forældre og bedsteforældre skal ind at se i sommerferien.

  • Mens store dele af Danmark har udsigt til at holde ferie i de kommende uger, har DR's velkendte børneværter og børnefigurer travlt. De skal byde tusindvis af gæster velkommen i Cirkus Summarum, som Muskelsvindfonden og DR Big Band holder for 11. år i træk. Igen i år er det musikerne fra DR Big Band, som leverer musikken til forestillingen - også til Kristian, Hr. Skæg og Onkel Reje fra Ramasjang, som danser med fjer i hatten. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    1 / 10
  • Onsdag - den 26. juni - var der premiere på forestillingen på Tiøren på Amager, hvor der er 1 eller 2 forestillinger fra onsdag til søndag frem til og med den 14. juli. Igen i år får Onkel Reje luftet maveskindet i forestillingen. Det er fjerde gang, han er med i Cirkus Summarum. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    2 / 10
  • Motor Mille har normalt benzin i blodet i sine programmer på Ramasjang, men i årets forestilling er det nu snarere oppe under teltdugen, hun er at finde. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    3 / 10
  • Kristian Gintberg, som mange af børnene kender fra 'Ramasjang Mysteriet', dukker op i mange forklædninger i forestillingen, som varer to gange 45 minutter. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    4 / 10
  • Hr. Skæg kan i år fejre et lille jubilæum, for det er faktisk 10. gang, han tilbringer sommeren i 'Cirkus Summarum' med at underholde børn, forældre, bedsteforældre - og hvem, der ellers sidder på publikumsrækkerne. Han er dog ikke den eneste langskæggede i årets forestilling og optræder blandt andet sammen med Onkel Reje. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    5 / 10
  • Normalt er Rosa fra Rouladegade rigtig kageglad i programmerne på Ramasjang, men i årets Cirkus Summarum leger hun blandt andet med det, man kan spise kagerne med: teskeer. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    6 / 10
  • Silja Okking har været med i Cirkus Summarum en enkelt gang før, og i år er hun tilbage. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    7 / 10
  • Publikum på sæderne får også lov til at give deres besyv med i forestillingerne, og de er ikke de eneste, der får glæde af Cirkus Summarum. Overskuddet går blandt andet til, at Muskelsvindfonden kan arrangere sommerlejre for børn med muskelsvind. For forældrene arrangerer man kurser og familiedage, giver råd og vejledning og opretter forældregrupper. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    8 / 10
  • Igen i år bliver der lovet masser af overraskelser i forestillingen. Én af dem er, at Louis Bodnia Andersen optræder som denne fugl. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    9 / 10
  • Når Cirkus Summarum er færdig i København den 14. juli, bliver teltpælene rykket op, og fra den 20. juli til den 7. august er DR Big Band, børneværter og figurer så på Tangkrogen i Aarhus. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    10 / 10
Facebook
Twitter