BILLEDER: P1 var på Bryggen med farlige ideer

Gitte Hansen og Søren Carlsen styrede lytterne gennem treenhalv times direkte radio fra Bryggen i København grundlovsdag.

  • Gitte Hansen og Søren Carlsen styrede lytterne gennem treenhalv times direkte radio fra Bryggen i København. (Foto: Thomas Lekdorf)
  • Søren Carlsen, Jesper Tynell og Noa Reddington diskuterede embedsmændenes rolle i lovgivningsarbejdet. (Foto: Thomas Lekdorf)
  • Jacob Mchangama og Sørine Gotfredsen var blandt de medvirkende i Brygge-udgaven af 'Søndagsfrokosten på P1' (Foto: Thomas Lekdorf)
  • Per Helge Sørensen gav en prøve på DJØF med løgn. (Foto: Thomas Lekdorf)
  • Der var mødt godt med publikum frem til den direkte Grundlovsfejring. (Foto: Thomas Lekdorf)
  • Og det gode vejr blev nydt i fulde grudlovsdrag. (Foto: Thomas Lekdorf)
  • P1-satireholdet 'Platt-form' gav et nummer. (Foto: Thomas Lekdorf)
  • Anders og Peter Lund Madsen kiggede på lovgivning - fra jungle- til tyngdelov. (Foto: Thomas Lekdorf)
1 / 8

P1's Søren Carlsen og Gitte Hansen guidede lyttere og fremmødte igennem tre en halv times radio, hvor kendte P1-programmer var flyttet til Kulturhuset på Islands Brygge i København. "Med ’Festival for farlige ideer’ vil vi diskutere om ideer er farlige. Og skal der være grænser for, hvad vi må tænke og sige? Det er et aktuelt politisk emne, men det er også en debat med et større perspektiv. For hvilke tanker og ideer er farlige? Og for hvem? Det var det vi sendte en række af P1s fyrtårne ud til lytterne for debattere," siger P1-chef Thomas Buch-Andersen.

Klingende skarpe debatter

Der stod lov og grundlov på programmet - fra det humoristiske med P1 satire-gruppen ’Platt-form’ og brødrene Lund Madsen til det alvorlige i debatter om den grundlovssikrede ytringsfriheds grænser og udfordringer, og hvem det egentlig er der bestemmer lovene: befolkningen, politikerne eller embedsmændene? "Solen var farlig for folk uden solcreme og humøret var højt. Men selvom der blev grinet, spillet og drukket fadøl var emner, værter og medvirkende klingende skarpe," siger Thomas Buch-Andersen og henviser til den stærke grundlovsopstilling med blandt andre tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft, P1 Orienterings Jesper Tynell, Folketingets ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, tidligere rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, Noa Redington, stifter af og direktør for tænketanken Justitia Jacob Mchangama, og præst og debattør Sørine Godtfredsen. Og så var der i øvrigt også jazz, kaffe og croissanter.

Facebook
Twitter