BILLEDER: Sommer-fjernsynet for 60 år siden bød på dyreven og gode råd

Hvad bød DR's ene fjernsynskanal på i juli 1958 - altså for 60 år siden? Vi har stået på hovedet i gamle programoversigter og billedarkivet.

Du kan se flere historiske billeder fra DR og selv være med til at tagge dem, hvis du ved, hvad der er på dem, på Dansk Kulturarvs hjemmeside her

  • Sven Holm var én af dem, der var med fra første uge, da DR begyndte at lave TV i 1951. Da gav han for eksempel gode råd om pletter i et program, hvor navnkundige Kirsten Hüttemeier også lavede mad. I juli 1958 gav han seerne 'Juli-råd' i fjernsynet - for eksempel den 2. juli klokken 20.15, hvor han havde et kvarter til sin rådighed. (Foto: Dr arkiv)
    1 / 7
  • Allerede i 1958 var lørdag aften lig med underholdning på DR's TV-kanal. Her hed udsendelserne 'Sommer TV-dansk-svensk', og som det bliver antydet, blev de både sendt i Danmark og Sverige. DR's Arne Honoré (til højre) var én af de danske værter i programmerne, der blandt andet blev sendt fra Pantomimeteatret i Tivoli og fra lokaliteter i Stockholm. Her er Arne Honoré fra Ungarnshjælpen-shows året før, hvor der åbenbart også dukkede slagtermestre op. (Foto: Dr arkiv)
    2 / 7
  • TV-drama blev der også budt på i sommervarmen i 1958. Skuespillerne Erik Mørk og Annegrethe Nissen var blandt de medvirkende i det halvanden time lange lystspil 'En lillebitte engel', som DR viste en onsdag aften - den 30. juli 1958 klokken 20.15.
    3 / 7
  • Lasse Budtz og John Danstrup blev siden hen værter i DR's udenrigsmagasin 'Horisont', som fortsat eksisterer. I 1958 hed programmet om udenrigsforhold 'Panorama', men det blev sendt hver uge, for eksempel fredag den 11. juli 1958 klokken 20.15. (Foto: Dr arkiv)
    4 / 7
  • Hvis der for alvor var noget, der samlede seerne i de første TV-år, var det quizzen 'Kvit eller dobbelt', som Svend Petersen var vært for - her i 1957. I sommeren 1958 fulgte DR nogle af deltagerne herfra i programmerne 'Hobbyen bag quizzen'. Det var Sven Alkærsig og Poul Jørgensen, som stod bag programserien. (Foto: Dr arkiv)
    5 / 7
  • I 1955 udgav skuespillerinden Hannah Bjarnhof albummet 'En aften i Cabaret La Blonde', og det var også titlen på en stribe programmer, som hun lavede i blandt andet 1958 sammen med eksempelvis Jytte Elga Olga og Aase Ziegler. Hun kunne blandt andet ses (Foto: Dr arkiv)
    6 / 7
  • Fra 1957 til 1963 var navnkundige Otto Leisner vært for 'Pladeparade' på DR's ene TV-kanal, men det var ikke det eneste, han stod i spidsen for. I sommeren 1958 han for programmerne 'Snak over disc'en', hvor han for eksempel havde besøg af sangere som Raquel Rastenni og Poul Bundgaard. (Foto: Dr arkiv)
    7 / 7
Facebook
Twitter