BILLEDER: Thorkild Demuth fra 60'ernes og 70'ernes børnefjernsyn er død

Thorkild Demuth vil være husket af mange, der så børnetime i 1960'erne og 1970'erne - blandt andet for Lillebror og Sørøver Sally. Pinselørdag sov han stille ind, 90 år gammel.

  • Ingrid Skovgaard og især Lillebror var et af de sikre hits hos de yngste seere i 1960'erne og 70'erne. Bag succesen stod skuespilleren og dukkemageren Thorkild Demuth (th.), som sov stille ind pinselørdag, 90 år gammel. De populære programmer blev skabt sammen med Bob Goldenbaum, der lagde stemme til Lillebror, og som her ses i midten. (Foto: DR Arkiv.)
  • 'De to i ledvogterhuset' hed julekalenderen i 1969 - og her fik Jens Okking besøg af Ingrid (Skovgaard) og Lillebror. I baggrunden seriens bagmænd, Bob Goldenbaum, som lagde stemme til Lillebror, og Thorkild Demuth. (Foto: DR Arkiv.)
  • Sørøver Sally er en af de børnefigurer, Thorkild Demuth var med til at udvikle for DRs Børne- og Ungdomsafdeling. (Foto: DR Arkiv.)
  • Men allerede i 1960'erne kunne børnene komme på eventyr med professor Kapok, der havde en vis lighed i udseende med sin skaber, Thorkild Demuth. Sammen med sin unge ven, Mekaniker Nik, rejste professoren rundt i luftballon og studerede og filmede verden. (Foto: DR Arkiv.)
  • Også i 1960'erne indledte Thorkild Demuth et frugtbart samabejde med tegneren Ib Spang Olsen, hvis tegninger kunne bruges til at fortælle historier for børn. (Foto: DR Arkiv.)
  • Det blev blandt andet til denne serie. (Foto: DR Arkiv.)
  • Med udgangspunkt i børnenes udklædninger til fastelavn. (Foto: DR Arkiv.)
  • Men også mere poetiske historier om børns hverdagsoplevelser. (Foto: DR Arkiv.)
  • Thorkild Demuth er her eventyrfortæller med harmonikamusik. Han var uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Odense Teater i 1952 (Foto: DR Arkiv.)
  • Thorkild Demuth i det seriøse hjørne - som skuespiller under filmatiseringen af Hans Kirks 'Fiskerne'. Så sent som i 2008 havde han også en rolle i filmen 'Frygtelig Lykkelig'. I mange af sine sidste år boede Thorkild Demuth i Sønderjylland, hvor han også sov stille ind på plejehjemmet pinselørdag. Thorkild Demuth arbejdede efter sin tv-tid med børneteater i mange år. (Foto: DR Arkiv.)
  • I to generationer var Anna og Lotte danske børns faste fredagsholdepunkt i 'Fredagsbio'. Thorkild Demuth var stemmen bag den legendariske intro til serien. Du kan se flere historiske billeder fra DR på dr.dk/historiske billeder. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
1 / 11
Facebook
Twitter