BILLEDER: Tusindvis af trut i DR Koncerthuset

Mellem 4000 og 4500 børn og deres forældre prøvede instrumenter og hørte musik spillet af børn og unge, da DR Musikariet og organisationen Musik & Ungdom søndag bød på Orkesterfestivalen 2019.

  • Tusindvis af børn og deres forældre lagde vejen forbi, da DR Musikariet og organisationen Musik & Ungdom søndag bød på Orkesterfestivalen 2019 i DR Koncerthuset. Her havde man chancen for at høre musik i næsten ni en halv time - spillet af børn og unge, og børnene havde også selv mulighed for at prøve at spille instrumenter, man måske ellers normalt ikke selv ejer eller har adgang til. Joshua på 10 år prøvede for eksempel en basun. (Foto: Sisse Stroyer © Sisse Stroyer)
    1 / 10
  • Og her er det Ida på 3 år, der prøver kræfter med en gul trompet. (Foto: Sisse Stroyer © Sisse Stroyer)
    2 / 10
  • Ingrid på tre år faldt derimod for en fagot. (Foto: Sisse Stroyer © Sisse Stroyer)
    3 / 10
  • DR's nye direktør for kultur, børn og unge Henrik Bo Nielsen stod for åbningen af Orkesterfestivalen. (Foto: Sisse Stroyer © Sisse Stroyer)
    4 / 10
  • Flere end 1300 unge musikere fra hele landet deltog og spillede ved koncerterne i løbet af dagen - og det var alt fra store ungdomssymfoniorkestre på op til 80 musikere, harmoniorkestre, strygerensembler og kor fra musikskoler landet over. Her er vi i Koncertsalen, hvor P2's Mathias Hammer var vært. (Foto: Sisse Stroyer © Sisse Stroyer)
    5 / 10
  • Musikken lød også i Studie 2 her - samt i Studie 1 og Studie 3, så der var godt gang i Orkesterfestivalen, hvor der sammenlagt var musik i ni en halv time. Der var fire nye koncerter hver time på fire forskellige scener. (Foto: Sisse Stroyer © Sisse Stroyer)
    6 / 10
  • Som noget nyt kunne børnene også i år prøve kræfter med den elektroniske musik hos musikskolen Rumkraft. (Foto: Sisse Stroyer © Sisse Stroyer)
    7 / 10
  • Årets festival gav børn og voksne mulighed for at stifte særligt bekendtskab med valdhornet som instrument. Det var et instrument, der for alvor kom til at indgå i symfoniorkestre over hele verden, fordi Frankrigs Ludvig den 14. elskede det og beordrede, at det skulle spille med i hans symfoniorkester. Hugh Seenan har spillet med på flere end 200 film-soundtracks, blandt andre 'Aliens', 'Braveheart' og 'Gladiator'. Han spillede - og englænderen gav masterclass i valdhorn i Studie 3. (Foto: Sisse Stroyer © Sisse Stroyer)
    8 / 10
  • Trængte man til en pause fra musikken, var der også mulighed for at tegne i DR Koncerthusets foyer. (Foto: Sisse Stroyer © Sisse Stroyer)
    9 / 10
  • Ét af formålene med DR Musikariet, som var den ene af arrangørerne, er netop at give børn og unge mulighed for at møde live-musik og forhåbentlig give dem mere lyst til at spille. Det havde mange af de fremmødte tydeligvis smag på. Orkesterfestivalen vender tilbage igen i 2020. (Foto: Sisse Stroyer © Sisse Stroyer)
    10 / 10