Bjarne Corydon tager telefoner på P1

Navne og noter fra DR – denne gang om ’Ring til regeringen’, gammel DR-serie, der hitter, ekstravagante Queen, P6 Beat, der elsker og P1-feature.

Bjarne Corydon tager telefoner på P1Der gik kludder i det hele, da finansminister Bjarne Corydon skulle have tage telefoner på P1 i programmet ’Ring til regeringen’. Den mandag skulle han nemlig samtidig til dronningen i forbindelse med regeringsomdannelsen, men nu sidder han klar hos Christian Schou mandag den 24. februar fra klokken 9.10-10.00 i programmet ’Ring til regeringen’. Man kan ringe med sit spørgsmål på telefon 80 20 80 00 eller maile til ringtilregeringen@dr.dk.’En by i provinsen’ er blevet en sællertNavne som Birgit Sadolin, Bjørn Watt-Boolsen, Ulla Jessen og Jens Okking er blandt de største sællerter i landets dvd-butikker for øjeblikket. DRs krimiklassiker fra 1977-1980, ’En by i provinsen’, er udkommet på dvd, og i sidste uge blev den den tredje mest solgte tv-serie-dvd herhjemme, viser en opgørelse fra interesseorganisationen IFPI. Det er DR Salg, der har udgivet serien som i alt 4 dvd’er i en boks. Handlingen udspiller sig i den danske provinsby Svanbjerg. Der er også mulighed for at gense serien på dr.dk/bonanza her

Jens Okking i serien (Foto: DR Arkiv)

Anders Bøtter og Mikael Simpson markerer The SmithsP6 Beat-vært Anders Bøtter har inviteret musiker og P6 Beat-vært Mikael Simpson i studiet som medvært, når kanalen lørdag den 22. februar fra klokken 10.03 til 16.00 beskæftiger sig med The Smiths, der nu har eksisteret i 30 år – lige siden premierministeren hed Margaret Thatcher i landet. I løbet af de seks timer gennemgår de blandt andet The Smiths’ hovedværker, ligesom de quizzer og fortæller masser af anekdoter om bandet.

Jens Okking i serien (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)

Hyldestkoncert til QueenEfterhånden er det 23 år siden, at forsanger Freddie Mercury døde, men Queens musik lever videre, og til maj gør den det i den grad, når DR Koncerthuset byder på den officielle hyldestkoncert – Queen Extravaganza – den 26. maj klokken 20.00 i Studie 2. Hyldestkoncerten er sammensat af Roger Taylor og Brian May, og ønsket er at give gamle og nye fans muligheden for at opleve musikken og komme så tæt på oplevelsen af Queen live som muligt.98-årig balletdanser fortællerNini Theilade dansede på verdens største balletscener, fra hun som 14-årig betog en hel verden med sin særlige blanding af uskyld og erotisk udstråling. I dag er hun 98 år og kan se tilbage på en karriere som koreograf på Det Kongelige Teater, solodanser i Ballet Russe de Monte Carlo og filmstjerne i Hollywood. Men bag glitter og glamour gemmer sig historien om en kvinde, der blev elsket af en hel verden. Men aldrig af sin egen mor. Anette Johnsen møder hende – og fortæller historien i ’P1 Feature’ tirsdag klokken 15.03 – og igen onsdag klokken 20.03.

Jens Okking i serien (Foto: Thomas Holmby Hansen © DR)
Facebook
Twitter