Børn har haft stor indflydelse på serie for dem selv på Ramasjang

Lene Mailund Mikkelsen målretter DR’s indhold til de ældre børn på Ramasjang – sammen med målgruppen selv. Det er for eksempel sket i serien 'Vennerne og det grønne lys', som nu er klar med en ny sæson.

  • Sådan ser det ud i sæson tre af 'Vennerne og det grønne lys', der er tilbage fredag på DRTV og på Ramasjang klokken 17.30. (Foto: Andreas Berg)
  • I skabelsen af nyt fiktionsindhold til børn er inddragelse af målgruppen en vigtig faktor. Her er produktionen af 'Vennerne og det grønne lys'-serien i gang.
  • Det viste sig, at 74 procent bor i hus, villa eller parcelhus, 35 procent bor i en by med under 10.000 indbyggere, og 62 procent i en by med under 50.000 indbyggere. Det betød altså, at en stor del af målgruppen bor i et hus på en vej, hvor der er andre huse og andre børn. Det gav os ideen til at arbejde med fællesskabet på villavejen, og det blev udgangspunktet for vores arbejde med serien ’Vennerne og det grønne lys', fortæller Lene Mailund.
1 / 3

DR har lang tradition for at have stærke børnefællesskaber. Men da de er i konstant forandring, følger DR dem tæt for fortsat at kunne levere dansk kvalitetsindhold med gennemslagskraft i målgruppen.

Derfor valgte DR Ramasjang i 2020 at skifte målgruppe fra 3-6-årige til de 4-8-årige. Målgruppeændringen skulle hjælpe Ramasjang med også at favne børnene i indskolingen, hvilket satte nogle nye krav til indholdet. Og her kommer redaktør Lene Mailund Mikkelsen ind i billedet.

Hendes specifikke opgave blev nemlig at få den ældre del af målgruppen – de 6-8-årige – til at komme ind i Ramasjanguniverset.

Men hvad skal der til for at få fat på de 6-8-årige?

Det måtte Lene og hendes team finde ud af, da de skulle i gang med at skabe en ny fiktionsserie til de ældre på Ramasjang:

- Vores opgave var at forsøge at gå direkte efter de ældste i Ramasjang-målgruppen – vi kalder dem ’de nye Ramasjangere’. Og hvad kendetegner dem? De går i skole i stedet for børnehave. En væsentlig forskel er, at børnene i skolen træder ind i en virkelighed med langt færre voksne. De er i højere grad overladt til sig selv. Det, sammenholdt med at de placeres i et ’tvungent’ fællesskab i form af en klasse, udgør en helt ny situation for dem, som skaber en række nye udfordringer. Det bliver pludselig vigtigere at kunne klare ting på egen hånd og kunne fungere i et fællesskab, forklarer Lene Mailund Mikkelsen.

Serie om fællesskab

Teamet bag arbejdet med den nye målgruppe besluttede derfor, at de ville lave en serie om fællesskab. Men hvor findes der ellers fællesskaber for børn i 6-8-års alderen ud over i deres klasser?

- Vi syntes, at det kunne være interessant at undersøge, hvordan de 6-8-årige danske børn bor. Det viste sig, at 74 procent bor i hus, villa eller parcelhus, 35 procent bor i en by med under 10.000 indbyggere, og 62 procent i en by med under 50.000 indbyggere. Det betød altså, at en stor del af målgruppen bor i et hus på en vej, hvor der er andre huse og andre børn. Det gav os ideen til at arbejde med fællesskabet på villavejen, og det blev udgangspunktet for vores arbejde med serien ’Vennerne og det grønne lys', fortæller Lene Mailund Mikkelsen.

I skabelsen af nyt fiktionsindhold til børn er inddragelse af målgruppen en vigtig faktor. Derfor blev der forud for udviklingen af serien lavet en række kvalitative interviews med målgruppen.

Målet med disse var at skabe en række indsigter, som kunne fungere som fundament for udviklingen af serien: Hvad interesserer målgruppen sig for? Hvad laver de i deres fritid? Hvilken type indhold kan de godt lide og så videre.

- I vores snakke med børnene fik vi indblik i, hvilken type indhold, de godt kan lide at se. For det første vil børnene gerne kunne spejle sig i indholdet. Men det blev også tydeligt, at der skulle et andet lag på for at fænge dem – de er vilde med overnaturlige, spøgelser, zombier, animationsserier, og derfor opstod ideen til at kombinere det meget realistiske med et overnaturligt lag. Så det blev en serie, som skulle være høj på identifikation og spejling, men samtidig have en twist af noget overnaturligt og mystisk. Derfor er ’Vennerne og det grønne lys’ både en spændingshistorie med masser af mystik og overnaturlige fænomener, men samtidig også en historie om helt almindelige børn med almindelige hverdagsproblemer. Og det var det her mix, som var sindssygt vigtigt for os, fortæller Lene Mailund.

Det blev besluttet, at børnekaraktererne i serien også skulle lære at indgå i et fællesskab med nogen, som måske ikke er ligesom dem selv, men bor tæt på dem. Her gav en masse snakke med målgruppen inspiration til scenerne i serien.

For eksempel en scene, hvor de er midt i at løse mysteriet, men en af karaktererne, Buster, ikke må lege efter aftensmaden, fordi han skal i bad, og derfor må han stikke af ud ad vinduet.

Får svar på mysteriet

Når historien er skrevet, læser produktionsholdet manuskriptet igennem med målgruppen selv, så de bruges aktivt i selve historien. Ville de sige det? Forstår de det? Synes de, at det er sjovt?

Hovedcastet i serien er kun en smule ældre end målgruppen, så de bruger meget deres egne ord, når de indspiller afsnittene. Børnene er altså ikke blot blevet brugt i udviklingen af konceptet til serien, de er også med i manuskriptfasen og i selve slutproduktet.

’Vennerne og det grønne lys’ er det første indhold på Ramasjang, som er fuldstændig målrettet den ældre del af målgruppen. Og da det blev sendt, var det noget af det mest sete på platformen.

  • Der er lavet to sæsoner, og den afsluttende sæson 3, hvor børnene får svar på mysteriet om det grønne lys, har premiere på DRTV fredag den 13. maj klokken 6.00 og samme dag på Ramasjang klokken 17.30.