Da DR2 satte skub i huset

Det er meget oppe i tiden at tale om disruption - at bringe forstyrrelse i det eksisterende for dermed at sætte en ny fremdrift i gang. Det var, hvad der skete, da DR2 kom til verden for 20 år siden.

  • Medarbejderstaben på DR2 var en blanding af folk med DR-erfaring og mange nytilkomne. De fik intens træning frem til premieredagen. Fra venstre David Wittrock Rathje, Sarah Th. Friedberg, Anja Thordal, Morten Steensgaard og Lars Hammer Rasmussen. (Foto: Ulla Voigt © Type 1)
  • Som ny tv-direktør blev det Bjørn Erichsen, der satte skub i at skabe DR2. (Foto: Kirsten Ellebæk © Type 1)
  • Foto fra "Skyd efter benene" (Foto: Hans Andersen © Type 1)
  • Uden kort - intet DR2. Og en del af det publikum, som DR2 henvendte sig til, havde meget lidt lyst til at vise omgivelserne, at de rent faktisk så fjernsyn, så de vægrede sig ved at montere en parabol på hustaget. (Foto: DR © Type 1)
  • Der var prøvebillede på DR2-kanalen i en måned, så folk kunne få indstillet deres tv-apparat. Knud E. Nielsen var chef for DR TEK, som sørgede for forbindelsen til satellit Intelsat 707, der fordelte DR2-signalet (Foto: Valdemar Vedel © Type 1)
  • Jan Brünings var manden, der fandt de tekniske løsninger, der var med til at få DR2 i luften. I baggrunden David Wittrock Rathje, som nu arbejder som nyhedsfotograf. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
1 / 6

DR2 åbnede 30. august 1996 efter et halvt års intense forberedelser, og kan altså i disse dage fejre 20 års fødselsdag. Nok havde ideen om en ekstra tv-kanal cirkuleret i årevis, men den etablerede tankegang var, at det ville kræve ekstra licensmidler - som politikerne ikke ville bevilge.

Det var først, da en nytiltrådt tv-direktør, Bjørn Erichsen, satte sig for, at man måtte kunne finde pengene på en anden måde, at der skete noget:

"Hidtil havde programcheferne haft hvert deres budget, som de disponerede individuelt over i forhold til hver deres afdeling. Ved at skabe chefredaktionen og beholde pengene i en central pulje, så programafdelingerne skulle byde ind med deres planer for programmer, før end de fik tildelt midler, kunne vi disponere, så der blev råd til at skabe den nye kanal," forklarer han.

Den første tv-programchef var Lasse Jensen, som passede jobbet frem til efteråret 1997, hvorefter man delte opgaverne ud på Jørgen Ramskov, som blev kanalchef for DR1, og Torben Frølich, der fik ansvaret for DR2.

Behovet for kanalen blev dokumenteret i DRs seertal, hvor alle kurver vendte den forkerte vej. Bjørn Erichsen fortæller;

"Da jeg kom til, var DR nede på 27 pct. i markedsandel. Det var et fald, der var startet da TV 2 kom til 1988 - og det gik fortsat nedad. Erik Nordahl Svendsen, der dengang var chef for DRs medieforskning, forudså, at man i 2000 ville havne under 20 pct. Det ville bringe licensen i fare, for hvorfor skulle halvdelen af befolkningen betale for noget, de ikke brugte?"

Flere kanaler – flere seere

"Seertallene skulle op - og det skulle humøret i DR også. TV 2 var den store succes, og DR havde ikke foretaget den omstilling, der skulle til. Seerne gad ikke DRs programmer og stemte med fjernbetjeningen. Der røg to-tre procent hvert år og det kunne jo ikke blive ved på den måde," siger han.

"Vi tog fat på det, som man noget tidligere havde forstået på radiosiden, nemlig at man ikke kan servicere hele befolkningen på en enkelt kanal. Fragmenteringen i befolkningen var allerede udtalt. Man kan ikke forvente, at alle skal sidde og se det samme, sådan er det ikke længere. Og vi havde da også planer om, at der senere skulle komme flere kanaler – blandt andet til børn i forskellige aldersgrupper."

Med en ny kanal, hvor man samlede de smalle programmer, fik man en 'Kanal Klog':

"Og så kunne de 60 procent af befolkningen få den primetime, som fru Jensen i Ringkøbing så frem til," siger Bjørn Erichsen.

En lang række slagsmål

Bjørn Erichsen lægger ikke skjul på, at det krævede en lang række slagsmål både internt og eksternt at skabe den nye kanal. Selv om de veluddannede og kulturelt interesserede burde føle sig forkælet med den nye tv-kanal, der sendte 'højpandede' programmer, himlede de op - for det krævede kabel-tv, fællesantenne eller parabol at kigge med.

"DR2 blev kaldt ’Den hemmelige kanal’ - og der var ingen nemme løsninger. Folk i fritliggende huse blev nødt til at gå ud og købe den parabol, som de ikke havde lyst til at have. Hvis der er noget, kultureliten ikke vil have, så er det en parabol. Naboerne skulle jo nødigt tro, at de så tv. Sådan et apparat sender det helt forkerte signal. Så vi havde et helvedes postyr, men fik langsomt flere og flere seere."

Der blev for eksempel ballade, da 'Før Søndagen' blev flyttet for at skabe den brede DR1-kanal:

"Det lå i vejen lørdag kl. 19, som var indgangen til DR1’s primetime. Folk slog væk fra det, så vi på den måde forærede tre millioner seere til TV 2’s nyhedsprogram, hvorefter de blev hængende der. Vi havde kun 10-12 pct. af seerne til vores lørdag aften. Så 'Før Søndagen' skulle væk. Men jeg måtte tage en ordentlig tur med Kristelig Lytter og Fjernseerforening."

Et andet slagsmål var med TV Avisen:

"De troede, at de havde monopol på tingene. Der var så meget modstand, at jeg måtte ned og slå i bordet, før man ville stille EBU-signalet til rådighed for DR2-folkene. En anden gang havde Jarl Friis Mikkelsen lavet et interview med prinsesse Alexandra, da han havde opdaget, at hun kunne tale dansk. Det var færdigt og programsat, men TV Avisen mente, at de 'ejede' alt kongestof, så der måtte jeg også gribe ind. Vi var jo for pokker alle sammen ansat i det samme firma. Og jeg havde daværende generaldirektør Christian Nissens opbakning hele vejen."

Stram plan, stram økonomi

Alt imens der blev arbejdet med at udvikle en ny tv-kanal, havde konsulentfirmaet McKinsey i 1996 sat gang i flere store rationaliseringsprojekter, der skulle skaffe økonomien til den udvikling, som DR2 var en del af - og som kom til at betyde en kraftig produktivitetsstigning i de efterfølgende år.

Den nye tv-kanal blev annonceret et halvt år før end den skulle gå i luften, så den gennemførelsesgruppe, som blev dannet for at lægge sporet, bygge toget og skubbe det i gang, fik en hektisk periode. Gruppen bestod af redaktionschef Bella Katrine Rein, konsulent Søren Holm og chefen for DR Continuity Jan Brünings.

Så også på de områder, blev der tænkt nye tanker. Jan Brünings fortæller:

"Det var en kæmpe udfordring at løbe det i gang. Men også rigtig, rigtig sjovt. Projekter kan godt have en tilbøjelighed til at vare i evigheder. Her havde vi et budget og en dato for, hvornår vi skulle være klar - og så havde vi noget gammelt udstyr, som vi skulle integrere med noget nyt. Blandt andet pelsede vi en gammel to-kameras OB-vogn, og fik sat udstyr, lys og teknologi i system. DR2 skulle også lægge en større del af produktionen udenfor studiet. Så vi fik et lyslederkabel, for at vi kunne køre rundt i det meste af TV-Byen og sende live. I dag griner man ad det, men det var meget nyt og anderledes dengang."

Der var mange nybrud i forhold til vante arbejdsgange og tankemønstre.

"Jeg var formand for ASAV-uddannelsen for fremtidens teknikere, der kunne varetage alle opgaver i forbindelse med tv-produktion. Det gav en mere fleksibel vagtplan, ligesom arbejdet blev sjovere og mere afvekslende. Derfor fik vi etableret nogle forhandlinger med fagforeningerne, som viste sig at være meget positive og med på at afprøve ideen. Så også på det punkt var DR2 med til at rykke DR."

Rent arkitektonisk var der relativt lavt til loftet i redaktionslokalet på 1. sal over Filmstudiet i forhold til, at der skulle være plads til lys i loftet, så der blev meget varmt i studiet.

"Ideen var, at vi havde studie og afvikling i et stort rum. Inspirationen kom fra USA og det skulle være råt med synlige kabler og alt i samme rum. Det var nu lidt svært at kopiere i de omgivelser. Senere flyttede man ned i det lokale ved forhallen, hvor der havde været bank. Der kunne forbipasserende udefra se, at der blev produceret tv. I hvert fald indtil man måtte dække af med gardiner og andet, for der kom jo en masse forkert lys ind gennem vinduerne."

Masser af nye ideer

En anden ide, som aldrig kom til at virke, var en rulletavle, der mindede lidt om dem, man ser på nogle togstationer, hvor reklamerne kører indeni.

"Meningen var, at den skulle indeholde vejrkortene og så kunne man stille sig hen ved siden af den og trykke på en knap for at sætte den i gang. Men det blev aldrig til noget. Den larmede helt vildt - så det er nok de dårligste penge vi gav ud," griner Jan Brünings.

"Til gengæld havde vi glæde af en båndkarrusel, som var blevet i overskud i Continuity, og som vi kunne afvikle indslag i nyhederne på. Også der var vi først i forhold til for eksempel TV Avisen, hvor jeg efterfølgende blev produktionschef."

I midten af april 1996 blev der slået 40 stillinger op - og i starten af juni blev de nyansatte præsenteret ved et pressemøde, hvor Bjørn Erichsen blandt andet sagde:

"Om vi skal overleve, bestemmer vi - derfor skal dette lykkes, og derfor er I blevet valgt. I skal være med til at gengive tv dets nærhed og tilstedeværelse. I skal skabe lyst og forventninger til programmerne."

Facebook
Twitter