Da kvinderne rykkede ind i stemmeboksene

I denne uge er det præcis 100 år siden, at danske kvinder fik stemmeret. Det sætter DR fokus på hele ugen i en række programmer. Vi har mødt generaldirektøren til en snak om kvindefrigørelse, mangfoldighed og personlige forbilleder.

Maria Rørbye Rønn medvirker selv i DR1s store underholdningsshow 'Hurra for grundloven' som sendes den 5. juni klokken 20. (Foto: Agnete Schlichtkrull)

Vi fejrer 100-året for kvinders stemmeret – men hvor meget er der egentlig at fejre?

Der er da rigtig meget at fejre. Om ikke så længe skal vi stemme til folketingsvalget, og selvom vi i dag betragter det som en selvfølge, så har det jo langtfra altid været sådan. Vi skal faktisk ikke så langt tilbage før mange ikke kunne.

Heldigvis er det sket meget siden 1915. Vi har i dag en kvindelig regent. Vi har en kvindelig statsminister. Kvinderne er siden 1960’erne kommet ud på arbejdsmarkedet og har i langt højere grad end tidligere fået muligheden for at gøre sig gældende – også uden for hjemmets fire vægge. Alt dette vidner jo om, at vi som samfund har flyttet os.

Jeg kan også se, når jeg kigger rundt på mine egne kollegaer i DRs øverste ledelse, at der i dag faktisk er flere kvinder end mænd rundt om bordet. Sådan har det bestemt ikke altid været.

Alligevel synes jeg, det er vildt, at helt basale rettigheder ikke var en selvfølge dengang mine egne bedsteforældre var unge. Vi skal ikke længere tilbage end 1912 før kvinder skulle love manden underdanighed, når man blev gift. Og vi skal helt frem til 1952 før gifte kvinder selv kunne få lov at skrive under på selvangivelsen. Det virker jo helt absurd i dag. Men i det lidt større perspektiv fortæller det historien om, at accepten af kvinder som ligeværdige samfundsborgere faktisk er en relativt ny ting.

Du nævner, at vi i DR har fået flere kvinder i den øverste ledelse. Betyder det så, at vi er kommet i mål med ligestillingen?

Så enkelt er det ikke. For en del år siden sad jeg i et internt strategimøde i DR. Vi diskuterede den udfordring, at P3 var blevet lidt for meget ”drengerøvsradio”. Hvordan kunne vi sikre, at målgruppen ikke kun var unge mænd – og hvordan kunne vi justere kanalens ”tone of voice”? På et tidspunkt siger en af mine kollegaer: ”Måske handler det om, at hele holdet omkring P3 består nærmest udelukkende af unge mænd?” I dag gør vi mere for at finde og udvikle de dygtige kvindelige radiotalenter – både foran og bag mikrofonen.

Min pointe er, at det ikke blot handler om ligestilling og kvindesag. Men i virkeligheden ligeså meget om mangfoldighed. I DR skal vi jo gerne afspejle det samfund, vi skal gøre gavn for.

Du er jo selv den første kvindelige generaldirektør i DR. Hvem er dine egne forbilleder?

Der har været et par stærke kvinder i min familie, som jeg har kunnet læne mig op ad. De har lært mig at man skal turde forfølge sine mål og gribe de chancer, der kommer.

Min egen farmor gik hjemme og lavede mad og passede børn. Lige indtil min farfar døde, uden at efterlade hende ret meget. Derefter kom hun ud på arbejdsmarkedet, og det tror jeg, var godt for hende. Hun blomstrede fuldstændig op. I al fald er det sådan jeg husker hende; som en stærk og selvstændig kvinde, der kunne lide at arbejde og tog ansvar for sit eget liv. Og efterfølgende har jeg tænkt en del på, om jeg mon nogensinde havde fået den side at se, hvis min farfar havde levet ligeså længe som hun…

Også min mor er en stærk kvinde. Hun rejste som ung alene til New York. Det var der hun mødte min far, som var dansk forretningsmand. Dengang var det ikke noget med at hoppe på et fly og så stå i JFK syv timer senere. Det var tre ugers rejse med båd over Atlanten – uden ret meget viden om, hvad der ventede på den anden side. Det synes jeg egentlig var ret modigt. Og det tænker jeg tit på.

Opfatter du dig selv som et forbillede for andre kvinder?

Nej, jeg er mere optaget af opgaven end det faktum, at jeg er kvinde. Men jeg ville da elske hvis jeg selv og andre kan være inspiration for en ny generation af unge kvinder, som har modet til at udfordre egne grænser og gøre sig gældende – ikke kun på arbejdsmarkedet, men i det hele taget.

Facebook
Twitter