De blev mest spillet på P3 og P4 sidste år

Shaka Loveless var den mest spillede sidste år på P3 og P4. Seks ud af de 10 mest spillede på DR-radiokanalerne var danske navne.

Shaka Loveless var det mest spillede danske navne på P3 og P4 sidste år – og han medvirkede også i en pop up-koncert på DR3. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)

Seks ud af de 10 mest spillede numre på P3 og P4 sidste år var danske. Sangeren Shaka Loveless var den absolut mest spillede med sangen ’2 mod verden’, men også danske navne som Julias Moon, Scarlet Pleasure, Stine Bramsen og MØ gjorde en god figur på listen.

Det fremgår af en oversigt, som de danske komponisters rettighedsorganisation, KODA, netop har offentliggjort i forbindelse med, at de har præsenteret deres årsberetning for 2014. Det blev et år med et rekordresultat, hvor danske sangskrivere og komponister fik et resultat på 826 millioner kroner for blandt andet at blive spillet i radioen, streamet, spillet offentligt og meget andet.

Det mest spillede udenlandske nummer på P3 og P4 blev ’Rude’ med det canadiske band Magic!, men også veteranerne i Coldplay fik masser af tid i æteren.

41 procent af al musik, DRs radiokanaler spillede sidste år, var dansk.

De 10 mest spillede på P3 og P4 i 2014 – ifølge KODA – var:

  • 1. ’2 mod verden’ med Shaka Loveless

  • 2. ’Rude’ med Magic!

  • 3. ’Lipstick Lies’ med Julias Moon

  • 4. ’A Sky Full of Stars’ med Coldplay

  • 5. ’Windy’ med Scarlet Pleasure

  • 6. ’Prototypical’ med Stine Bramsen

  • 7. ’Happy Home’ med Hedegaard feat. Lukas Graham

  • 8. ’Marilyn Monroe’ med Pharrell Williams

  • 9. ’Rather Be’ med Clean Bandit feat. Jess Glynne

  • 10. ’Don’t Wanna Dance’ med MØ