De er redaktørerne bag 'Historien om Danmark'

- og skal straks videre med den kommende sæsons rejse mod nutiden.

Lars Mikkelsen er fortælleren i ’Historien om Danmark’, som vender tilbage med fem nye afsnit efter sommerferien. (Foto: Morten Krüger © Type 2)

De har alle mulige gode grunde til at lægge sig fladt ned et blødt og behageligt sted, puste ud, se familien - slappe af.

Efter en periode med et arbejdspres, som de og andre omsætter i ord som "vildt", "sindssygt" og "heftigt", og med efterfølgende ros fra stort set alle landets tv-anmeldere og seere, der har fået mange i DR til at rette ryggen lidt ekstra, kunne det være passende at gå i tomgang for en tid.

Det kommer så ikke lige til at ske.

For Dorthe Gad Thuemoes og Ane Saalbach skal også være redaktører for de kommende afsnit af 'Historien om Danmark', der vil dukke op på DR1 i løbet af efteråret. Og det er der ikke voldsomt lang tid til. Så der venter endnu en "bølge", som Dorthe Gad Thuemoes udtrykker det:

"Det har føltes som at kaste sig i et oprørt hav, hvor det drejer sig om ikke at drukne i mængden af materiale og muligheder. Hvor en stor bølge bærer og skubber en fremad, alt imens den vokser, vokser og vokser - og man hele tiden er lidt nervøs for, hvornår den brækker, og hvor man ender."

Det er jo bare tv…

Efter en periode i et privat produktionsselskab vendte hun sidste sommer retur til DR, og blev hen på efteråret spurgt, om hun ville overtage redaktørjobbet på 'Historien om Danmark'.

"Og så kastede jeg mig ud i det, som man jo gør. Med den tanke at det jo bare er tv. Jeg havde helt sikkert ikke fattet, hvor stort det her projekt er. Og jeg har heller ikke tidligere arbejdet med historie. Min erfaring stammer fra at være redaktør i forskellige DR-afdelinger, ligesom jeg har produceret masser af dokumentarer, reportage og rigtig meget livsstil," siger Dorthe Gad Thuemoes.

Det her var noget andet.

"Du kan ikke gå ind og være redaktør eller redigere et program, hvis ikke du har sat dig ind i det historiske materiale. Så det krævede, at jeg sad med alle bøgerne. Du er nødt til at dyrke det aktuelle emne for at kunne skrive en speak. Og sådan har det været for os allesammen. Man skal være i konstant dialog med eksperterne og med bøgerne. Det er meget tungt stof. Også fordi der jo ikke nødvendigvis er enighed om, hvordan historien skal fortolkes, og det er bittesmå ord, der afgør om man rammer rigtigt."

Lykkeligt parløb

Ane Saalbach og Dorthe Thuemoes har arbejdet tæt sammen og fordelt redaktøropgaverne mellem sig.

De vender alting med hinanden.

"Så på den måde er vi to på det hele. Og det er nødvendigt, for man kan simpelthen ikke overskue alt det stof," siger Ane Saalbach.

"Vi supplerer hinanden meget godt. Heldigvis er vi meget enige. Eller bliver det meget hurtigt. Det er et lille lykketræf og helt tilfældigt. Vi har arbejdet i samme afdeling for nogle år siden, men ikke sammen. Vi fungerer meget effektivt - men også meget naturligt sammen. Og ind imellem er det sjovt, selv om det også er helt skørt."

Dorthe Thuemoes siger, at hun ikke havde overlevet det, hvis ikke Ane havde stået ved siden af, og fortsætter:

"Hvis man prøver at overskue hele processen, så dør man. Der er så mange forskellige mennesker involveret og diskussioner på alle niveauer. Så man skal synes, at det er sjovt at navigere i noget, hvor man ikke nødvendigvis er den klogeste."

Dorthe Gad Thuemoes og Ane Saalbach er redaktører på ’Historien om Danmark’. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)

Hun beskriver de tre faser i hvert program, og roser produktionslederne Lene Ellekjær og Sara Bringskov for at have været dygtige til at holde styr på hele logistikken: "Manusfasen, som er enormt omfattende. Optagefasen, som er enormt intens – og så klippefasen, hvor programmet finder sin endelige form. Og spørgsmålene står i kø: Holder det egentlig? Er flowet godt nok? Går det for hurtigt? Går det for langsomt? Hvordan skal balancen være mellem fortælleren (Lars Mikkelsen, red.) og eksperterne? Med denne serie har vi i nogle tilfælde klippet frem til dagen før, programmet skulle sendes."

Hårde valg – nye vinkler

Også Ane Saalbach nævner de mange og hårde valg: "Man kunne jo have produceret fem programmer ud fra emnerne i hvert af de fem programmer, der nu er sendt. Så der skal vælges. En af vores ambitioner i den sammenhæng har været at komme med en anden vinkel, end hvad man kunne forvente. Og det er virkelig det svære." Hun fremhæver noget af det, hun synes har fungeret godt i de afsnit, der er sendt – og som hun håber, kan fastholdes i de kommende:

"Der har været form for kobling mellem fortid og nutid. Da Egtvedpigen bliver lagt i kisten, og nogen har lagt en røllikeblomst ved hendes side eller noget i den stil. De der øjeblikke, hvor man kan mærke et møde mellem noget fra i dag med noget, der er sket for længe siden. Det skal vi også kunne i de næste afsnit. Og der kunne man godt tænke, at arkivmateriale kunne bruges, nu hvor vi kommer op i en periode, hvor der findes levende billeder. Så der er nogle kæmpe udfordringer med hensyn til, hvordan vi fortæller."

Man kan høre på begge, at det har været væsentligt at formidle stoffet, så folk blev hængende, kunne forstå det – og fandt det interessant.

"Og ikke bare som en historiebog med billeder på. Så på den måde har seerne været meget i vores tanker," siger Ane Saalbach.

"Til gengæld havde jeg ikke skænket en tanke, at programmerne ville blive anmeldt. Vi havde så travlt med bare at få det færdigt, så det der med at der kom anmeldelser efter den første aften - hvor holdet samledes og så det sammen - det var helt vildt og ren optur. Og det var egentlig først dér, jeg kom til at tænke på, hvordan det ville have været, hvis modtagelsen ikke havde været god…"

Facebook
Twitter