De styrer alt det, du ikke kan se om fredagen: Kom med bagom ’Alle mod 1’

Hele ugen knokler redaktionen, produktionen og gameproducer-teamet på at få de sjoveste, fedeste og mest spektakulære games i 'Alle mod 1'. Mød nogle af dem, du ikke ser på skærmen her.

DR’s spektakulære, sjove og ikke mindst underholdende fredags-quizprogram bliver sendt direkte fra det store studie og ude foran DR Byen.

Men selvom det er værterne Joakim Ingversen og Stephania Potalivo, som styrer de vanvittige forsøg og eksperimenter på skærmen, er der en stor flok medarbejdere, der styrer alt det bagved, som seerne ikke kan se.

Hele ugen knokler redaktionen, produktionen og gameproducer-teamet på at få de sjoveste, fedeste og mest spektakulære games til at spille. Og hver fredag får de selskab af yderligere cirka 50 personer - fra fotografer og lydteknikere over runnere og sminkører til publikumsopvarmer og app-producer - der alle yder hvert deres bidrag til, at ’Alle mod 1’ kan gå i luften.

I videoen møder ovenfor møder du:

  • Simon Friis, lead gameproducer og -udvikler

  • Dennis Ejler, gamerunner (ham i trucken)

  • Nadia Jungslund & Liv Heyn Bruun, runnere (Nadia står til venstre)

  • Cecilie Augusta Floros, publikumsansvarlig

  • Henrik Abel, publikumsopvarmer

  • Jesper Hvenegaard, producer