De vandt bøger med pindsvinet Børste fra Minisjang

De heldige var fra Gentofte, Horsens og København N.

Udsnit af forsiden af 'Børste har fødselsdag'-bogen. (© Martin Jørgensen)

2021 bød på en ny, markant figur i DR-regi, nemlig det nysgerrige og stædige pindsvin Børste, som opstod sammen med DR Minisjang, der er DR’s tilbud til de 1-3-årige.

På DRTV kan de mindste blandt andet bevæge sig med Børste eller for eksempel synge ’Hjulene på bussen’ og ’Jeg er en lille undulat’ sammen med Børste, og fredag den 7. januar var der premiere på de nye programmer 'Ordleg med Børste' på DRTV.

Tine Kej er selvstændig konceptudvikler og har arbejdet med idé- og konceptudvikling i snart 30 år. Det er hende, der er Børstes ’mor’ og har opfundet ham. Og det er også hende og tegneren Martin Jørgensen, der står bag bøgerne om Børste, der kom lige før jul på forlaget Alvilda.

I en hurtig quiz på dr.dk/omdr var der mulighed for at vinde ’Børste finder en hat’, ’Børste vil ha’ plaster på’ eller ’Børste har fødselsdag’, som de tre bøger hedder. De heldige vindere er nu fundet, og det blev:

  • Julie Mechlenborg, Gentofte

  • Bjørg Sundmark, Horsens

  • Lars Greve, København N

De rigtige svar var 1. A - nemlig, at det DR-makkerpar, som mødte hinanden igen og lavede nye programmer, i forbindelse med at DR’s Minisjang startede, er Kaj og Andrea - samt 2. B. - at naturens pindsvin normalt går i vinterhi på denne tid af året.

Vi sender præmierne inden længe.

FacebookTwitter