Debat: Skal flere kvinder i medierne?

Undersøgelsen ‘Who makes the news?’ viser, at tre ud af fire personer i danske nyhedsmedier er mænd. Fredag var der debat i DR Byen, hvor et panel diskuterede mangfoldighed i medierne. Særligt én ting er de enige i: det er et problem, at medierne ikke afspejler kønsfordelingen i samfundet. Men hvad vil de gøre for at ændre det?

  • Vært på Tv-Avisen Erkan Özden var moderator for debatten om mangfoldighed i medierne (Foto: Julie Mørkeberg)
  • Debatpanelet bestod af Formand for Dansk Journalistforbund Lars Werge, chefredaktør på Information Christian Jensen, Mangfoldigheds- og medieforsker Rikke Andreasen, chefredaktør på Politiken Anne Mette Svane og nyhedsdirektør i DR Ulrik Haagerup. (Foto: Julie Mørkeberg)
  • Der var mødt omkring 150 mennesker op for at overvære debatten. Omkring 20 af dem var mænd (Foto: Julie Mørkeberg)
  • Suzanne Moll, souschef hos KVINFO: ”Vi tror ikke på pisk og kvoter, for det kan journalister ikke holde ud (Foto: Julie Mørkeberg)
1 / 4

Rapporten ’Who makes the news?’ viser, at danske nyhedsmedier ikke afspejler kønsfordelingen i samfundet, da kun 25% af kilderne er kvinder.

KVINFO er medarrangør af debatten, og her håber man, at debatten vil sætte fokus på de udfordringer, skævheden kan give for samfundet og medierne, samt hvordan statistikken evt. kan forbedres. Det forklarer Suzanne Moll, der er souschef hos KVINFO:

"Vi vil rigtig gerne skabe en debat omkring hvilke løsninger, der kan være. Hvis den danske mediebranche skal afspejle Danmark og det, der bliver debatteret, så skal man helst også repræsentere landets sammensætning. Og vores land består jo af 50/50 af kvinder og mænd,” siger hun.

Hos KVINFO mener man, at journaliststuderende burde undervises mere i, hvordan man bruger kilder - og hvilke, man spørger.

”Det er vi faktisk i dialog med uddannelsesinstitutionerne om. De nikker og siger ja, men man skal lige have fundet metoden til det. Hvis man arbejder på en redaktion, kan man også gøre noget konkret for at synliggøre, hvilke kilder man bruger,” siger Suzanne Moll.

Hun foreslår, at man på sin redaktion visualiserer hvilke kilder, man bruger. For eksempel ved at have to glasbowler - en med røde kugler i, og en med blå. Når man har interviewet en mand, putter man en blå kugle i, og en rød, når man har interviewet en kvinde.

”Vi tror ikke på pisk og kvoter, for det kan journalister ikke holde ud,” siger Suzanne Moll.

Enighed om problemet

Til debatten er der inviteret et panel, som består af nyhedsdirektør i DR Ulrik Haagerup, chefredaktør på Information Christian Jensen, chefredaktør på Politiken Anne Mette Svane, Formand for Dansk Journalistforbund Lars Werge og Mangfoldigheds- og medieforsker Rikke Andreasen.

Udover paneldeltagerne er der omkring 150 andre til stede - interessanter, mediestuderende og folk i mediebranchen. Omkring 130 af de 150 er kvinder.

Moderator Erkan Özden spørger blandt andet paneldeltagerne, om de er enige om, at der er et problem i, at der er tre gange så mange mænd i medierne, som der er kvinder. Det lyder der til at være konsensus om, at der er.

"Kvinderne siger nej, fordi de ikke føler, de ved nok"

Det er ikke kun Erkan Özden og paneldeltagerne, der får taletid i debatten. Der er spørgsmål fra flere af de tilstedeværende - heriblandt redaktionschef på ‘Deadline’ på DR2, Heidi Robdrup. Hun forklarer, at ‘Deadline’-redaktionen i seks uger i 2010 talte, hvilke kilder, de ringede til, og hvilke der endte med at medvirke i udsendelserne.

Optællingen viste, at de havde spurgt 60% mænd og 40% kvinder. Når man i den endelige udsendelse ikke har den samme kønsfordeling, men har endnu flere medvirkende mænd, er det fordi, at langt flere kvinder end mænd siger nej til at medvirke, forklarer hun.

“ - Og det giver os nogle udfordringer. For nogle gange har vi travlt, og så spørger vi os selv, om vi skal bruge fire timer på at få en kvinde med, eller om vi skal bruge fem minutter på at få en mand med.”

Heidi Robdrup mener, at man skal snakke om årsagerne til, at kvinderne siger nej til at medvirke. Hun fortæller, at ’Deadline’-redaktionen kontaktede kvinderne for at finde ud af det. Kvinderne svarede, at de siger nej til at medvirke, fordi de ikke føler, de ved nok.

”Og det betyder ikke noget for kvinderne at være ‘på’, ligesom det gør for mange af mændene,” siger hun.

Hos Politiken er det ikke noget problem at få kvinder til at medvirke, fortæller chefredaktør Anne Mette Svane:

“Det har måske også den fordel, at vi er en avis, og at man som kilde ikke skal medvirke i tv - jeg ved det ikke."

Et selvopskruet hysteri

Chefredaktør på Information Christian Jensen mener, at han selv som mediechef har et ansvar for at ændre noget. Han siger, at det godt kan ske, at man på Information i et nyhedstempo sorterer kilder fra. Det mener han dog ikke, man skal acceptere. Den nyhedsdynamik og cyklus, de selv skaber – dér skal de tage fat, mener han:

”Vi skal kunne bryde ind i vores eget selvopskruede hysteri og nogle gange sige, at det måske giver endnu bedre mening for vores læsere og for samfundet, hvis vi venter lidt.”

For hvis en kilde siger, at vedkommende ikke er helt inde i det pågældende emne, skal det ikke betyde, at de ikke må komme i fjernsynet eller i avisen, forklarer han. Så må man tage ansvar og nogle gange vente til de har gjort deres arbejde færdigt.

Derfor har Information nu sagt, at hver eneste gang de får en idé til en kilde og det er en mandlig kilde, så publicerer de ikke historien, før de har fundet en kvindelig kilde.

”Om det så skal betyde, at vi venter," siger Christian Jensen.

Det er dog ikke noget, DRs nyhedsredaktør Ulrik Haagerup har tænkt sig:

"Vi har primært en forpligtelse til at holde folk orienteret om vigtige emner. Så kan vi altså ikke sidde og vente for at opfylde en eller anden kvote."

Derudover nævner han, at DR går i gang med et mangfoldighedsprojekt, men at det ikke er nemt. Han mener, at der er meget vanetænkning, og han kan se masser af problemer:

“- Hvornår har vi for eksempel sidst haft en flygtning/indvandrer, som ikke taler om integration eller om at være flygtning? Hvornår taler de om noget, de ved noget om, fordi de har studeret det eller har et job, der gør, at de kan udtale sig om det? Det synes jeg er et kæmpe problem, og det skal vi forholde os til."

DR skal afspejle hele befolkningen

Fungerende kanalchef på DR1, Henriette Marienlund, forklarer, at DR gerne lægger hus til arrangementer, hvis de er relevante, og netop denne debat er relevant, fordi den handler om nyhedsformidling, forklarer hun.

“Nyhedsformidling er jo en af grundpillerne i DR. Det er altid relevant at sætte fokus på, hvem vi interviewer, og hvem vi afspejler. Og det handler ikke kun om mænd og kvinder - vi skal afspejle alle dele af befolkningen - også forskellige indkomstgrupper og forskellige etniciteter. DR skal være en institution for alle, og hvis vi kun afbilleder dele af befolkningen, så er der noget galt. Derfor er det hele tiden relevant at snakke om, hvordan vi gør, og om vi gør det godt nok."

Facebook
Twitter