'Den Store Bagedyst': DR inviterer til stor fejring af finalen

Lørdag den 25. november skal vinderen af 'Den Store Bagedyst 2023' findes. For at fejre den særlige aften inviterer DR til en stor finale-aften i Aarhus, hvor bagefans sammen med tidligere og nuværende bagedyst-deltagere ser finalen - selvfølgelig med en masse kage

(Foto: © (C) DR)

'Den Store Bagedyst' er en nationalsport, og nu er tiden kommet til det store brag. DR inviterer til en episk aften fyldt med spænding og jubelbrøl, når vinderen af 'Den Store Bagedyst 2023' skal findes. Her vil kæmpe bagefans, tidligere bagedyststjerner og nuværende deltagere i 'Den Store Bagedyst' fejre finalen sammen. Og du kan komme med.

Hvor og hvornår

DR Aarhus, lørdag den 25. november fra klokken 18.30 til 21.30. Indgang gennem receptionen.

Olof Palmes Allé 10-12

8200 Aarhus N

Sådan deltager du

Meld dig/jer til via linket her.

Medbring din bedste/sjoveste/flotteste kage (1 pr. familie) som adgangsbillet til et kæmpe sammenskudsgilde af kage.

  • Man bestemmer selv, om man vil spise andres kager - eller kun sin egen. Ingen tvang.

Kampprogram for det endelige opgør

17:30: Dørene åbnes

18.30: Aftenens program starter. Den Kæmpestore Bagedyst - et dommerpanel af Bagedyst-stjerner kårer aftenens vildeste kage

19.00: Kagespisning og anekdoter fra omklædningsrummet med tidligere Bagedyst-deltagere

19.30: Optakt - vi tanker op på kage og gør os klar til finalen

20.00: Kampstart - Finalen vises på storskærm

21.30: Slutfløjt - Vinderen af 'Den Store Bagedyst 2023' er fundet, og vi siger tak for i aften

Praktisk

  • DR sørger for kaffe og kolde drikkevarer til til at skylle kagen ned med.

  • Der er mulighed for at hænge vinterjakkerne i garderoben, og her er der også borde/'pyntezone', hvis du har brug for at pynte din kage færdig ved ankomst.

  • Man kan max. tilmelde 5 personer til eventet ad gangen.

  • Dørene åbner 17.30, men aftenenes sjove aktiviteter starter 18.30.

Så gør dig klar til en aften fyldt med spænding, tag dit bedste bagværk og familien/vennerne under armen og kom og nyd en aften i selskab med os.

Vi ses på den store finaleaften!