’Det er spændende at forvandle historiebøger til TV-produktion’

Kostumerne i DR’s store historiefortælling ’Grænseland’ skal både være visuelt indbydende og historisk korrekte. Og det er ikke nogen nem balance at ramme, fortæller historisk researcher Anne Fisker Hansen.

Anne Fisker Hansen på optagelserne til 'Grænseland'. (Foto: Morten Krüger)

DR
’s dramadokumentariske serie ’Grænseland’ skildrer en dramatisk og
afgørende
periode i danmarkshistorien. Årene 1840 til 1920 med 1. Slesvigske Krig, krigen i 1864, Første Verdenskrig og optakten til og selve
Genforeningen
af Sønderjylland med resten af Danmark i 1920.

27-årige Anne Fisker Hansen, der har en bachelor i historie, har været med på projektet fra dag ét i august 2018, over optagelserne i det meste af 2019 til redigeringen i

DR
Byen i foråret 2020. Som historisk researcher har det været hendes opgave at sikre, at kostumerne til de medvirkende i serien har været så historisk korrekte som muligt.

- Det første, jeg gjorde, var at læse manuskriptet og finde ud af, hvilken type karakterer, der var tale om. Når det er historiske personer, der skildres, har jeg læst op på personernes liv og undersøgt, om der findes billeder af dem. Jeg har set, hvilken udvikling de har været igennem i deres levet liv. For eksempel stiger en bonde på landet i graderne, når han bliver amtsforvalter, og så ændrer hans påklædning sig. Jeg har talt med eksperter med dybdegående nicheviden og besøgt museer for at blive klogere på, hvordan folk har klædt sig. Hvilken type hat ville bestemte personer for eksempel have haft på, siger Anne Fisker Hansen.

I serien møder seerne historiske personer som blandt andre Hertugen af Augustenborg, der drømte om at blive konge af Danmark, men endte som landsforræder. Den

veltalende
bonde Laurids Skau, som kæmpede for retten til at tale dansk, og Ingeborg Hollensen, der blev hjemme for at drive teglværket i Cathrinesminde, mens mændene var i krig.

10 uniformer specialsyet i London

Hvert af de fire afsnit har 4-10 hovedkarakterer, som hver har 1-3 kostumer – for eksempel hverdagstøj, festtøj og overtøj. I takt med at Anne Fisker Hansen sammen med kostumier Cecilie Thaning Rentzman fik sporet sig ind på kostumerne til hver karakter og statisterne, gik de i

DR
’s kostumekælder, hvor der findes tøj inddelt efter årstal.

Men flere udfordringer meldte sig, fortæller Anne Fisker Hansen:

- For det første kan det hurtigt komme til at ligne meget gamle dage, og vi vil gerne have, at det er spændende og lækkert at se på. Hvis det ligner gamle dage for meget, er der en risiko for, at seerne ikke gider se det. Vi har derfor for eksempel besluttet, at vi ikke bruger træsko i serien.

- For det andet findes der ofte kun portrætter af vigtige personer – det øverste samfundslag – men ikke af bønder og børn. Så der er tøj, vi ikke har på lager, for eksempel bondekostume. Det betyder, at det er det muliges kunst at skabe det.

- For det tredje er der uniformer fra flere af de krige, vi arbejder med, som ikke findes. Nogle gør, og her har vi kunnet låne via museer og private. Det er et stort ansvar at passe på dem gennem optagelserne. Men vi har også været ude at købe 10 uniformer, der skal bruges i scenerne om Første Verdenskrig. Vi har fået dem specialsyet i

London
, så de ser beskidte og smadret ud af krigens
hændelser
. Undervejs i krigen ændrer uniformerne sig, og det betyder, at vi optimalt set måske skulle bruge 4-5 typer uniformer. Men her må vi gå på
kompromis
og vælge én type, der kan bruges hele vejen igennem scenerne.

Hele tiden en balance

Anne Fisker Hansen forklarer, at det hele tiden er en balance at ramme de passende kostumer i en dramadokumentar som ’Grænseland’.

- Det skal se visuelt flot ud på skærmen. Karaktererne taler til seerne gennem deres påklædning. Samtidig skal det være så historisk korrekt som muligt. Som historiker er det spændende at tage studiet fra studerekammeret og bringe det ud i den virkelige verden. Det skal være historisk korrekt, men fortællingen kommer igennem TV-maskinen, så den historiske virkelighed bliver mere spiselig. Vi ved godt, det hele ikke er historisk korrekt.

Under optagelserne til serien var Anne Fisker Hansen med på settet som kostumeassistent. Her var hun bl.a. med at til at sikre, at kostumerne fortsat tog sig ordentlige ud, i takt med at optagelserne skred frem.

- Sidder skjorteflippen rigtigt? Bliver alt siddende, hvor det skal? Det giver en kæmpe ansvarsfølelse, at man har en fornemmelse af, hvordan det arbejde, man har lavet, udfolder sig. Man får en forståelse for, at alting er vigtigt i så stor en TV-produktion, når man er tæt på optagelserne. Intet er overladt til tilfældighederne – undtagen vejret, det kan man ikke styre, smiler Anne Fisker Hansen.

Hun kommer selv oprindeligt fra Haderslev, så både som sønderjyde, historiker og medarbejder på serien glæder Anne Fisker Hansen sig over, at den nu ruller over skærmen.

- Jeg glæder mig allermest til seernes

reaktioner
– hvordan synes de, det ser ud? Og så glæder jeg mig til at se de færdige afsnit i sammenhæng. Når man er med på optagelserne, oplever man det i små bidder, og det er lidt det samme i postproduktionen i
DR
Byen. Det bliver superspændende at se den historiske research blive til TV-virkelighed. Det er spændende at forvandle historiebøger til TV-produktion og se fortiden blive til billeder i nutiden. Det er noget af det største, vi kan gøre – at fortælle historien i billeder og gøre den levende og interessant, siger Anne Fisker Hansen.

Facebook
Twitter