”Det er umuligt at sige hvordan TV-Avisen ser ud om 10 år”

Ugens aktuelle navn: DRs nyhedsdirektør Ulrik Haagerup ser TV-Avisen stort set hver dag, og han tror, den eksisterer, så langt vi kan se frem.

"Det er altså ikke DR, der er årsagen til andre mediers problemer, og vi har levet fredeligt side om side i årevis," mener DRs nyhedsdirektør Ulrik Haagerup. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen. © Type 1)

Det var overraskende nok midt om natten, at DRs nyhedsdirektør Ulrik Haagerup så TV-Avisen for første gang. Han kan stadig huske, hvordan han tog sit første skridt ud i nyhedsverdenen, da Neil Armstrong den 21. juli 1969 klokken 3.56 betrådte månen. Hele familien var stået op for at følge TV-Avisen og høre Claus Toksvig rapportere fra astronauternes epokegørende rejse med Apollo 11.

Hvad den seksårige Ulrik ikke vidste dengang var, at han en dag ville blive direktør for DR Nyheder - og dermed også øverste chef for TV-Avisen, der den 15. oktober har sagt "Godaften" og været inde i millioner af danske stuer i 50 år.

"Jeg ser TV-Avisen stort set hver dag - også når jeg har fri. Jeg er 52 år, og TV-Avisen har været der lige så længe, jeg kan huske. På et tidspunkt var jeg træt af det verdensbillede, vi gengav. Det kom tit til at lyde, som om verden var et frygteligt sted. Det er den også til tider, men jo ikke kun. Derfor har det været vigtigt for mig, at vi er blevet bedre til at give perspektiv og fortælle historier på anderledes og mere konstruktive måder," siger Ulrik Haagerup.

Han er stolt af den TV-Avisen, han og kollegerne serverer for seerne i dag. Men han lægger heller ikke skjul på, at selv om navnet stadig er det samme, har TV-Avisen ændret sig meget gennem årene.

Den samme nyhed igen

Da Eric Danielsen den 15. oktober 1965 klokken 20.00 præsenterer den første TV-Avisen, er topnyheden, hvem der har fået årets nobelpris i litteratur. Pudsigt nok kommer den samme nyhed igen her i 2015 - to timer før vi skal tale med Ulrik Haagerup.

"Vi dækker stadig den nyhed, men det bliver ikke tophistorien. I stedet fortæller vi om det på nettet, i 'Deadline', 'Orientering' og i kultur-eftermiddagsprogrammet på P1, ligesom den nok bliver kort nyt i TV-Avisen. Hvor man dengang var elitær og fortalte folket, hvad man mente, de burde vide, vil vores dækning i dag være afhængig af, hvem der har fået Nobelprisen, og hvilke historier der er knyttet til den," forklarer Ulrik Haagerup.

Han mener, at der i mange år var en tendens til - både på TV-Avisen og i dagbladene - at hvis noget ikke var kedeligt, var det useriøst. Nyhedsformidlingen havde en meget lidt folkelig aura af højtidelighed omkring sig. Der var selv nogen, der mente, at farvebilleder var useriøse, og TV-Avisen var da også det sidste DR-program, der kom i farver i 1978.

"TV-Avisen har altid været opfattet som troværdig og seriøs, og det har såmænd ikke ændret sig meget på de 50 år. Det vil vi stadig meget gerne være. Det er for eksempel langt vigtigere for mig, at vi er troværdige, end at vi er de største, men det er dog samtidig vigtig, at vi kommer bredt ud. Ellers bliver det svært, at sætte de vigtige emner til debat og skabe demokratisk deltagelse. Derimod er kerneværdien "kedelig" ikke en, vi vil slæbe rundt på," siger Ulrik Haagerup, der inden for det seneste år har kunnet glæde sig over, at danskerne i en troværdighedsundersøgelse kårede TV-Avisen som landets mest troværdige medie.

TV-Avisens legendariske ur, som i mange år talte ned til, at klokken blev 19.30. (Foto: DR TV-ARC © Type 1)

Smartphones har ændret meget

Bare siden november 2006, hvor TV-Avisen sendte sin første udsendelse fra DR Byen, har TV-Avisens rolle ændret sig, mener han. Her blev TV-Avisen-studiet bygget, så det lå i centrum af hele DRs nyhedsdækning. Men hvad de færreste vidste på det tidspunkt, var, at der allerede året efter ville ske lidt af en revolution. Her begyndte de første at få smartphones.

"I dag haster vi ikke mod det nærmeste fjernsyn, når vi hører det allerførste pip om en stor nyhed. Det får vi som breaking news på smartphones og tablets, og derfor er TV-Avisens rolle ikke den, den var engang. Ved premieren i 1965 var det stedet, hvor man blev orienteret om, hvad der var sket den dag. I dag rydder TV-Avisen op i al den information, der har været i dagens løb. Vi giver overblikket og fortæller seerne de væsentlige historier om verden omkring os og danskerne i en tilgængelig form - også selv om emnerne er komplicerede," siger Ulrik Haagerup.

Selv om to tredjedele af TV-Avisens seere i dag er over 55 år, er programmet - ligesom ved starten - det sted, hvor flest i Danmark i løbet af en halv time får det samme at vide på én gang. De fleste aftener er en halv million eller flere ved skærmen.

Følge med tiden

Om TV-Avisen får 50 år mere, tør Ulrik Haagerup slet ikke gisne om. Og han kan heller ikke se 10 eller 20 år frem i mediebilledet.

"Jeg er ret sikker på, at TV-Avisen eksisterer så langt, vi kan se frem. I al fald hvis vi er i stand til at omstille os og følge med tiden. Flere og flere får i dag deres nyheder direkte på mobilen, og det stiller nye krav til os. Vi skal forstå, at danskernes medievaner ændrer sig og være klar til at møde brugerne, dér hvor de er. Vores historier kan være nok så væsentlige og perspektivrige, men hvis vi kun udkommer på "de gamle platforme", så kan vi ikke løfte vores opgave på sigt. Der kommer hele tiden så megen ny teknologi, og alt går så sindssygt stærkt. Derfor tør jeg simpelt hen ikke spå om, hvordan TV-Avisen ser ud om bare 10 år," siger Ulrik Haagerup.

For ham er det vigtigste, at det danske samfund sikrer et system, som gør, at borgerne fortsat har et sted, hvor de kan få upartiske, uafhængige og tilstræbt objektive nyheder, så man kan blive klogere på sig selv og de mennesker, man deler nation, planet eller kommune med, som Ulrik Haagerup formulerer det.

Forslag om login holder ikke

DRs nyhedsdirektør forstår godt, at de kommercielle medier - der selv får massiv statsstøtte, som han udtrykker det - er desperate over, at de har svært ved at tjene penge. Men Ulrik Haagerup synes simpelt hen ikke, at deres forslag om at indføre et login på DRs hjemmeside, dr.dk, holder.

"Man har selvfølgelig lov til at have den mening, at børnehaver ikke skal finansieres af barnløse, og at raske ikke skal være med til at betale sygehusene, for de bruger dem jo ikke. Men man får bare ikke et ordentligt samfund på den måde, og jeg vil kraftigt opfordre til, at vi holder fokus på bolden i den debat," siger Ulrik Haagerup.

Selv om han selv mener, det lyder "en smule højskolefrelst", synes DRs nyhedsdirektør, det er vigtigt, at der fortsat er et troværdigt, brugbart og nemt tilgængeligt medie, der binder landet sammen - og uafhængigt af økonomiske interesser - fortæller historien til befolkningen om hinanden. En sammenhængskraft, om man vil.

"Det er altså ikke DR, der er årsagen til andre mediers problemer, og vi har levet fredeligt side om side i årevis. En begrænsning af DR, hvor man gemmer nyheder bag lås og slå, vil utvivlsomt gøre det mere bøvlet og besværligt for brugerne at bruge DR, men det vil ikke være løsningen på dagbladenes problemer. Det er Google, Facebook og andre udenlandske medier, der er de store konkurrenter, og kigger du på USA vil folk heller ikke betale, selv om public service-medierne mildest talt ikke står særligt stærkt derovre," siger Ulrik Haagerup.

Dårligere oplyst

Han mener, at Danmark risikerer at få en befolkning, der er dårligere oplyst - ja, dummere, hvis nyhederne fra DR bliver gjort svært tilgængelige.

"Vi har lige fået lavet en undersøgelse, der viser, at 83 procent af befolkningen fulgte folketingsvalgdækningen på DR i sommer - men blandt de unge mellem 18 og 29 år var tallet faktisk 86 procent. Det, tror jeg, den var, fordi vi i DR ikke kun benyttede DR1 i valgdækningen, men også inddrog P3, DR3, dr.dk og flere andre platforme. Jeg synes, det er et af de bedste argumenter mod forslaget om at indføre et login på dr.dk. Det kræver mere end et medie at nå folk, og jeg tror simpelt hen ikke på, at det vil få flere til at tegne abonnement på Jyllands-Posten, Berlingske eller Politiken at gemme nyhederne på dr.dk bag et login. Tværtimod vil folk i så fald søge mod gratisavisernes og formiddagsbladenes hjemmesider for at finde oplysninger, og det er i hvert fald ikke dét, jeg ønsker som samfundsborger," siger Ulrik Haagerup.

Som tidligere chefredaktør på både Morgenavisen Jyllands-Posten og Nordjyske Medier synes han nok, at han kender de kommercielle mediers udfordringer, men det rokker ikke ved, at Ulrik Haagerup fortsat mener, at der er brug for DRs nyheder - herunder TV-Avisen - i samfundet.

"Hvis jeg troede, at man kunne bruge pengene betydeligt bedre, skulle man gøre det. Jeg synes faktisk, at man får meget for de 4,50 kroner, der går til DR om dagen," siger Ulrik Haagerup. Han tror stadig, at TV-Avisen er DRs store nyhedsflagskib om fem år - men han er ikke så optaget af, om det netop er sådan.

"Hvor vi ind til for kort tid siden tænkte meget i programmer, bliver det vigtigste i de kommende år de enkelte historier, og hvordan vi pakker dem og får dem sparket ud til folk. Nogle hører dem på deres smart-tv, andre på deres smartphone eller tablet, andre igen i radioen, på dr.dk eller andre på medier, der slet ikke er opfundet endnu. TV-Avisen vil stadig spille en stor rolle - men ikke den samme som for 50 år siden eller for den sags skyld 10," mener Ulrik Haagerup.

Facebook
Twitter