Det har været et gigantisk puslespil at lave ’Spies og morgenbolledamerne’

Rejsekongen Simon Spies havde morgenbolledamer, og han fortalte vidt og bredt om dem. Derimod hørte man aldrig historien fra kvindernes vinkel. Erling Groth og Sacha Sennov fortæller her om nogle af overvejelserne bag DR’s nye programserie, hvor de kommer til orde.

Udsendelserne om ’Spies og morgenbolledamerne’ tager deres afsæt i historien om Heidi, der startede som 15-årig piccoline i Spies Rejser og hurtigt blev en af Simon Spies’ morgenbolledamer. (© Grafiker Thea Sloth Jørgensen)

Journalist og tilrettelægger Sacha Sennov er ikke i tvivl:

- Det her er det sværeste kildemateriale og den sværeste historie, jeg nogen sinde har arbejdet med.

Hun taler om DR’s nye programserie ’Spies og morgenbolledamerne’, hvor alle tre afsnit har kunnet ses på DRTV fra søndag morgen og på DR1 over tre mandage. Programmerne fortæller historien om rejsekongen Simon Spies’ såkaldte morgenbolledamer, der snarere var unge piger, som havde en helt særlig funktion i rejsebureauet, og som Simon Spies aldrig lagde skjul på, at han væltede sig i. Han berettede glad og gerne om dem i uge- og formiddagsbladene, hvor morgenbolledamerne ofte også optrådte på vovede billeder med rejsekongen.

Udsendelserne om ’Spies og morgenbolledamerne’ tager deres afsæt i historien om Heidi, der startede som 15-årig piccoline i Spies Rejser og hurtigt blev en af Simon Spies’ morgenbolledamer. Teenageren betalte for et vildt liv i luksus ved at sælge sin krop til sin 40 år ældre chef, og det satte sig spor. Heidi blev prostitueret efter Spies-tiden, og hun døde kun 25 år gammel af aids.

Motoren i programmerne er, at Heidis søster, Anika Barkan, vil undersøge, hvad der egentlig foregik med Heidi og de mange andre unge piger i rejseimperiet.

- Pressen omfavnede Spies, og når historien om morgenbolledamerne blev fortalt, blev den stort set altid fortalt, som Simon Spies ville have den. Vi har gerne villet fortælle den fra morgenbolledamernes vinkel. Samtidig har det været tanken at folde den epoke ud og berette om en tid i særligt 60’erne, 70’erne og starten af 80’erne, der var præget af frisind, forklarer DR’s redaktør på ’Spies og morgenbolledamerne’, Erling Groth fra DR Dokumentar.

Gik åbent til opgaven

Ifølge Sacha Sennov, der er fra produktionsselskabet Laud People, er holdet bag programmerne gået åbent til opgaven.

Målet har ikke ’bare’ været at konkludere, at Simon Spies var ’et røvhul’ og at smide rejsekongen under bussen. En række Spies-ansatte taler da også om, at det har været den bedste tid i deres arbejdsliv at arbejde i koncernen. Formålet har snarere været at komme et spadestik dybere og høre historien fra nogle af dem, der rent faktisk var morgenbolledamer eller tæt på dem, og aldrig kom til orde i sin tid - selv om de optrådte flittigt i spalterne.

- Ideen om at fortælle morgenbolledamernes historie fik jeg tilbage i 2017, og det startede egentlig med, at jeg godt ville lave en podcast. Jeg fik ideen, fordi jeg havde mødt en kvinde, der havde været tæt på Spies, men absolut ikke havde lyst til at fortælle sin historie.

Det gør Sacha Sennov yderligere nysgerrig, og da hun ikke kan lægge historien fra sig, bruger hun sin adgang som journalist i JP/Politikens Hus til en stor fotodatabase med adgang til omkring 1400 billeder med Simon Spies og med morgenbolledamer på nogle af dem. Det påfaldende er, at kun én eneste morgenbolledame optræder ved navn på de mange fotos. Og dét navn viser sig så for øvrigt senere at være forkert.

- I starten begyndte jeg at arbejde på historien om aftenen ved siden af mit andet arbejde som journalist, og jeg fik også pludselig et gennembrud. Det lykkedes mig at finde en tidligere sekretær hos Spies, som fortalte meget åbenhjertigt om sine oplevelser i telefonen og også sagde: ’Hvor er det sjovt, du ringer. Jeg har altid troet, at den historie ville blive lavet en dag’.

Sekretær dør pludselig

Bedst, som der er ved at komme hul på historien, dør sekretæren pludselig. Hun har dog nået at indvie datteren i henvendelsen fra Sacha Sennov. Datteren kender også til en række detaljer fra moderens Spies-dage, som Sacha kan bruge i sin videre research. Snart derefter præsenterer Sacha Sennov ideen om programserien til DR-redaktør Erling Groth.

Der bliver nu snart sat penge af til at udvikle udsendelserne, og senere går DR for eksempel ud med opslag på sociale medier, hvor man efterlyser folk, der kendte Simon Spies, og var parate til at fortælle om det.

Når både Sacha Sennov og Erling Groth siger, at ’Spies og morgenbolledamerne’ har været en yderst svær programserie at lave, er der mange grunde til det. For eksempel har man ikke lige kunnet trække en lønningsliste over ’morgenbolledamer’ hos Spies. Nogle centrale personer er døde, andre har ikke ville tale om det eller har aldrig fortalt familien om deres fortid, mens andre igen ikke har villet stille op til TV – bare for at nævne nogle af udfordringerne. Samlet set er flere hundrede kilder blevet kontaktet. Men i udsendelserne møder seerne kun omkring 15, der står frem med ansigt og fortæller historien - lige fra Spies’ informationschef over privatchauffører og sekretærer til egentlige morgenbolledamer, der godt nok bagte morgenboller, men også stod til rådighed på mange andre måder for rejsekongen.

Erling Groth har været DR-redaktør på dokumentarserien ’Spies og morgenbolledamerne’, mens Sacha Sennov fra produktionsselskabet Laud People har tilrettelagt og fået ideen. (Foto: © Jan Dohrmann)

’Hvor ved vi det fra?’

Noget af det, der har været et gigantisk arbejde med ’Spies og morgenbolledamerne’ har været at holde styr på, hvad de mange kilder sagde, hvornår de arbejdede i rejseselskabet, og hvem der kendte hvem. Det har været et gigantisk puslespil, og det hele har redaktionen ført inde i et stort Excel-ark og i tidslinjer, så der var styr på researchen, og alle havde overblikket.

Sacha Sennov forklarer:

- Det har været en kombination af meget systematisk og metodisk researcharbejde på grænsen af, hvordan man ville gå til det akademisk, og så politiarbejde. I arbejdet har vi haft en omfattende gennemgang af arkivmateriale, hvor alt fra CPR-registret til gamle artikler til Rigsarkivet har indgået. Men vi har også brugt teknikker, hvor kilderne har fået vist 30-40 fotos af forskellige personer fra Spies Rejser og er blevet bedt om at udpege dem, de fortæller om, siger hun.

Mens Sacha Sennov og holdet bag ’Spies og morgenbolledamerne’ har researchet løs og sammenlagt lagt to års arbejde i den, har Erling Groth som DR-redaktør på serien hele tiden været den, der har spurgt: ’Hvor ved vi det fra?’ og ’Kan vi dokumentere det?’

- Når vi laver historiske dokumentarer, er folks erindringer tit præget af tidens tand, eller også kommer historien frem, som kilden helst selv vil udlægge den. Derfor har det været ekstra vigtigt, at vi hele tiden også har haft andre, der kunne bekræfte det, der er blevet sagt, forklarer Erling Groth.

Som udgangspunkt vil DR helst have, at folk stiller op til direkte kamera. Dog er to sløret i udsendelserne. Her har vurderingen været, at de har en så vigtig historie at fortælle, at man har valgt løsningen med anonymiseringen. Som seer vil man derimod for eksempel opleve, at DR slører morgenbolledamer, der indgår i udsendelserne fra gamle avis- og ugebladsklip.

- De få, vi viser med ansigt, har givet samtykke til, at vi bringer dem. Men der er også nogle af kvinderne, vi ikke har kunnet identificere, og de bliver sløret. Måske har de aldrig fortalt familien om deres fortid som morgenbolledamer hos Spies, og så skal vi ikke være dem, der afslører det. Og vi kan heller ikke vise billeder af afklædte under 18 år, forklarer Erling Groth. I og med at mange af morgenbolledamerne var meget unge, er en del af dem ’kun’ 50-60 år i dag, og nogles forældre lever også stadig.

Anika Barken (th.), der var søster til Heidi, som var morgenbolledame og døde som 25-årig, er gennemgående i programserien. Her er hun i samtale med Charlotte, der også var morgenbolledame og kendte Heidi. (Foto: © Laud People, Laudpeople)

Nationalt ikon og elsket af medierne

På spørgsmålet om, hvorfor DR overhovedet har bundet an med at fortælle historien om en mand, der ikke kan forsvare sig og døde for over 38 år siden, siger Erling Groth:

- Simon Spies tegner et særligt kapitel i danmarkshistorien. Han var folkeeje, elsket af medierne og af mange danskere, som måske også var på deres første charterrejse med ham. Spies Rejser har flittigt benyttet historien om ham i deres reklamer, og i Helsingør er der en Simon Spies Plads. Derfor kan det være sundt at se ham med nutidens briller.

DR-redaktøren fortsætter:

- Dengang blev Simon Spies’ forbrug af morgenbolledamer nærmest set som noget kuriøst. Men var der i virkeligheden udnyttelse af helt unge piger, og hvordan kunne det foregå helt åbenlyst, uden at nogen kritiserede det? Og hvilke konsekvenser havde det for pigerne? Det har været det, vi gerne ville undersøge, forklarer Erling Groth.

Efterhånden som flere og flere kilder blev fundet, besluttede DR og Laud People, at historien skulle fortælles med afsæt i Anika - søsteren til den nu afdøde morgenbolledame Heidi, som gerne vil være klogere på, hvad der egentlig foregik hos Simon Spies. I udsendelserne møder hun blandt andre nogle af dem, der har kendt søsteren fra Spies-tiden.

- Vi syntes, det var et godt greb, fordi Anika har en personlig indgang til historien, og fordi hun kunne stille nogle andre spørgsmål til det, end vi kunne som ’almindelige journalister’, siger Sacha Sennov.

Udover tre tv-udsendelser er der blandt andet også en podcast og en webdokumentar på vej fra DR om Simon Spies og morgenbolledamerne. Der er rigeligt at fortælle, og både Sacha Sennov og Erling Groth har spærret øjnene op en del gange i arbejdsprocessen.

- Jeg er overrasket over mængden af kilder, der taler om, at vold og tæsk var en del af hverdagen, siger Sacha Sennov, mens Erling Groth aldrig tidligere havde tænkt på, at der har været et helt apparat sat i system i firmaet for at skaffe Simon Spies morgenbolledamer.

Hvad de har fundet frem til, kan ses på DRTV, hvor alle tre afsnit af ’Spies og morgenbolledamerne’ ligger fra søndag den 21. august klokken 6.00, mens DR1 viste første afsnit i mandags. De sidste kommer de næste to mandage klokken 21.25.