”Det var som at interviewe små robotter”

Lisbeth Dilling er én af tilrettelæggerne bag den aktuelle dokumentarserie ’9.z mod Kina' på DR1. Samarbejdet med Kina gik gnidningsfrit, bortset fra da hun stillede ét bestemt spørgsmål til de kinesiske elever.

  • ”De stod ret op og ned, når vi interviewede dem, som små soldater.” Sådan beskriver Lisbeth Dilling de kinesiske elever. Hun er tilrettelægger på dokumentarserien ’9.z mod Kina’. (Foto: DR)
  • Her ses Lisbeth Dilling i færd med at instruere den kinesiske klasse i en af testene. (Foto: DR)
  • Tilbage i Aarhus blev der taget et gruppebillede med 9. klassen på Holme Skole.. (Foto: DR)
  • .. Og i Kina prøvede tilrettelæggerne at få den kinesiske klasse til at stå på samme måde. (Foto: DR)
  • Det lykkedes til sidst. (Foto: DR)
  • Her er hele holdet bag ’9.z mod Kina’. Fra venstre mod højre er det tolken Grace, fotografen Mohsen Sarfarkanlouk, tilrettelæggeren Lisbeth Dilling, fotografen Kristian Friis Søndergaard, tilrettelæggeren Irene Thyrri og tolken Diana. (Foto: DR)
1 / 6

Lisbeth Dilling er én af tilrettelæggerne bag den aktuelle dokumentarserie '9.z mod Kina. Samarbejdet med Kina gik gnidningsfrit - bortset fra da hun stillede ét bestemt spørgsmål til de kinesiske elever.

Det sidste halvandet år har DR Dokumentar-tilrettelæggeren Lisbeth Dilling og hendes kollega Irene Thyrri arbejdet på '9.z mod Kina', som er i fire afsnit. De sidste to afsnit bliver vist på DR1 de næste to mandage. Serien går ud på at skabe debat om den danske folkeskole ved at sammenligne en dansk og en kinesisk 9. klasse, og teste dem i fem færdigheder: Læsning, matematik, engelsk, samarbejde og kreativitet.

Ideen blev født på et udviklingsmøde i august 2011. Redaktionen i DR Dokumentar havde fokus på den danske folkeskole. Lederen af DR Dokumentar Steen Jensen foreslog at sammenligne en dansk skoleklasse med en kinesisk. Tilrettelæggeren Lisbeth Dilling husker, hvad hendes første reaktion til idéen var.

"Det lød vildt. Udover at det rent praktisk ville blive et kæmpearbejde virkede det umiddelbart som en vanvittig tanke, fordi kulturen i en kinesisk og dansk skole er meget forskellig," forklarer hun.

Har Kina fat i den lange ende?

Dokumentargruppen besluttede dog hurtigt, at de ville gøre forsøget.

"Hvad nu, hvis det er Kina, der har fat i den lange ende? Kina har i dag verdens anden største økonomi og vi ved, at asiatiske elever klarer sig godt i internationale undersøgelser," fortæller Lisbeth Dilling.

Dokumentargruppen ville gerne sætte starte debatten om den danske folkeskole og om de danske elever lærer det, de skal.

"Vores unge kan jo ikke bestemme, hvem de skal konkurrere mod i fremtiden. Det bliver formodentlig også Kina."

Man griber dog ikke bare knoglen og ringer til kinesiske skoler på må og få. Efter en lang researchfase og mange samtaler med eksperter, fandt holdet en skole i Harbin i det nordlige Kina. Aarhus er venskabsby med Harbin, og på din måde kom holdet i kontakt med byens skoler.

Op af bakke mod Kina

Skolen inviterede tilrettelæggerne Lisbeth Dilling og Irene Thyrri på besøg, så de kunne fremlægge deres projekt. De havde allerede fundet en dansk 9. klasse, som de gerne ville sammenligne en kinesisk klasse med.

"Hjemmefra havde vi fået at vide, at skolen havde elever som var alderssvarende og vi håbede at finde en klasse, der matchede det faglige niveau i den danske," fortæller Lisbeth Dilling.

Tilrettelæggerne lavede en power point med projektet på engelsk og tog til Harbin.

"Vi måtte dog hurtigt konkludere at skolen var et elitegymnasium - det bedste i provinsen.  Så det var virkelig en balancegang at fortælle de 15 kinesere, som skulle tage stilling til projektet, at vi ønskede en helt anden skole. Især da de ikke forstod vores power point på engelsk."

Heldigvis var der en tolk med til mødet, så det lykkedes tilrettelæggerne at holde projektet i live.

Det kontroversielle spørgsmål

Projektet og samarbejdet med kineserne overlevede den første krise. Dokumentargruppen fandt en folkeskole og 9. klasse, som passede til deres danske klasse. De fik lov til at teste børnene, og stille de spørgsmål, de ville.

"Det var vi faktisk overraskede over. Vi var opmærksomme på at den kinesiske censur kunne forhindre os i at spørge ind til børnenes kontroversielle skoleliv, men det skete ikke." fortæller Lisbeth Dilling.

Der var dog ét spørgsmål, der virkelig overraskede kineserne.

"Inden tolken overhovedet ville stille spørgsmålet til eleverne blev der ringet, og en repræsentant fra udenrigsafdelingen dukkede op. Spørgsmålet var blot ét af mange paratvidensspørgsmål, som vi stillede både de danske og kinesiske elever."

Spørgsmålet var: "Hvad er prævention?"

"De kinesiske børn anede ikke hvad, de skulle gøre af sig selv," fortæller Lisbeth Dilling og tilføjer:

"For os var det helt uforudsigeligt, at det var så kontroversielt. Kina er jo en nation af enebørn, så de burde være eksperter på netop det område. Det var et af eksemplerne på de store kulturforskelle," fortæller hun.

"Jeg har frikvarter nu.."

Ifølge Lisbeth Dilling var der stor forskel på at interviewe de danske og kinesiske elever.

"De kinesiske elever stod som små robotter, ret op og ned, når vi interviewede dem. Og det er helt i tråd med det autoritære styre. De gør, hvad der bliver sagt. Vi bad dem tit om at slappe af" fortæller hun og tilføjer:

"Så faldt skuldrene ned, de trak vejret og grinede - og i det øjeblik, vi tændte for kameraet stod de som små soldater igen. Hjemme hos dem selv slappede de mere af."

De danske elever var meget anderledes, fortæller hun.

"Der var af og til forklaringer som: "Kan vi ikke vente lidt" eller "Jeg har frikvarter nu". Danske elever finder sig ikke i noget. Det var nogle skønne unger at arbejde med begge steder og de viste os en stor tillid, som vi er dybt taknemmelige for."

'9.z mod Kina' bliver sendt de næste to mandage på DR1. Dokumentarserien er på fire afsnit - du kan se de første to her

Facebook
Twitter