DR: Deling af memes rummer mange gråzoner

Der har været debat om, hvordan man som privatperson må dele såkaldte memes – billeder med tekst – lavet ud fra DR’s indhold. Her er et overblik over muligheder og gråzoner.

Den seneste tid har der blandt andet været diskussion om deling af memes, blandt andet fotos fra ’Den store bagedyst’. Foto: Carsten Mol. (Foto: Carsten Mol)

Den seneste tid har der særligt på sociale medier været omtale af, at DR ikke ønsker, at danskerne kan lave såkaldte memes – fotos tilsat tekst – ud fra DR’s programmer og dele dem. For eksempel et foto fra ’Den Store Bagedyst’, tilsat en egen tekst.

- Det har aldrig været vores intention at give indtryk af, at vi kontakter privatpersoner – her forstået som aktører uden kommercielle eller politiske interesser, hvis de deler et meme med DR-indhold.

Sådan siger Malene Birkebæk, der er chef for Børn, Unge og Nyudvikling i DR. Hun har den seneste tid svaret på mange spørgsmål om deling af memes på sociale medier.

- Som sagt handler det ikke om privatpersoner, der holder af vores programmer, og som gerne vil give dem ekstra liv gennem et meme. Vi påtaler memes med DR-indhold, hvis der er tale om kommerciel, politisk eller pornografisk brug af DR’s indhold. Den skelnen er vigtig, siger Malene Birkebæk.

Hvorfor må man ikke dele alt DR’s indhold?

Men hvorfor kan ikke alle – også kommercielle aktører – bare frit dele DR’s indhold? Alle har jo betalt licens? Sådan har nogle af spørgsmålene lydt i debatten på de sociale medier.

Ligesom for eksempel forfattere skal have penge, hver gang deres bøger bliver udlånt på biblioteket, er der også nogen, der skal have betaling, hvis de på den ene eller anden måde er med til at producere DR’s indhold, og det indhold bliver delt andre steder, end de på forhånd har sagt ja til.

Hovedreglen for deling af DR’s indhold er derfor, at hvis man vil dele indhold på sociale medier, som DR ikke selv har delt der, så skal man spørge om lov først. Det handler blandt andet om rettigheder og dermed i sidste ende betaling til alle de personer, som har været med til at lave indholdet.

- En stor del af indholdet fra DR består af materiale med det, man kalder tredjemandsrettigheder. Altså materiale, som ikke er lavet af DR’s egne ansatte, men af andre. Det kan være for eksempel skuespillere, forfattere, musikere, instruktører, dem der har opfundet et programkoncept og så videre. De får betaling for deres rettigheder i aftaler med DR, og det betyder, at DR ikke bare kan lade andre bruge indhold med tredjemandsrettigheder gratis, siger Malene Birkebæk og fortsætter:

- Så selvom vi elsker, når danskerne tager del i en samtale om DR’s indhold, så kan vi ikke bare sætte alt indhold fra DR frit og lade det indgå i sammenhænge uden for DR.

Memes i satire-gråzone

I debatten om delingen af memes er der blevet sat spørgsmålstegn ved, om memes er satire og derfor er lovligt at dele lige meget af hvem.

Det er helt korrekt, at der lovgivningsmæssigt er en udvidet adgang til at bruge indhold, hvis der er tale om satire. Er der det, skal man ikke spørge om lov, før man bruger indholdet. Heller ikke hvis man for eksempel er en kommerciel instragrammer.

Det er dog ikke afklaret, hverken i loven eller ved retssager i Danmark, om et meme, som består af et billede med en ny tekst, juridisk set kan kaldes satire. Altså om det er tilstrækkeligt til, at brugen er lovlig.

Til det siger Malene Birkebæk:

- Der er en gråzone her, hvor det kan være svært at afgøre, hvornår et meme faktisk udgør satire. Satire-undtagelsen er ikke klart afgrænset, og vi kan som alle andre se, at udbredelsen af memes bliver større og større.

- Vi har i DR hverken ønske om eller ressourcer til at påtale alle memes. Konkret betyder det, at vi fremadrettet som udgangspunkt kun vil reagere på memes, hvis vi vurderer, at indholdet er stødende over for medvirkede eller andre, eller hvis de kan sætte spørgsmålstegn ved DR’s uafhængighed af politiske og kommercielle interesser.

Facebook
Twitter