DR fortsætter med at være tilgængelig

Alle skal kunne bruge DRs tilbud. Derfor prøver DR at fjerne de forhindringer, der for eksempel er for døve, blinde eller folk, der har svært ved at læse. Nu er der kommet en ny plan for 2017 og 2018.

I løbet af de fem år, som DRs første plan for tilgængelighed har omfattet, har smartphonen for eksempel fået en helt særlig rolle, og det skal der nu tages højde for. (Foto: Dr arkiv)

På sin vis har DR arbejdet med området tilgængelighed længe. For i årevis har TV-programmer været tekstede, ligesom der har været nyheder på tegnsprog, synstolkning på dramaserier og dokumentarer og nyheder, der er lette at læse på dr.dk/ligetil.

At alle skal kunne bruge DRs tilbud og det fulde udbytte af dem, er en kerne public service-opgave for DR, og siden slutningen af 2011 har DR arbejdet målrettet og koordineret med området i DR Tilgængelighed. Planen løb til og med 2016, og nu har DR fået en ny, der gælder for 2017 og 2018.

”Noget er fulgt med over fra den første plan, men der er også sket rigtig meget med den teknologiske udvikling på bare fem år. Store dele af medieforbruget er rykket online, og det har konsekvenser for alle – ikke mindst for mennesker med særlige behov,” forklarer DRs tilgængelighedsredaktør Heidi Sivebæk.

Mange har altid mobilen ved hånden, og en stribe apps gør livet nemmere, fordi de kan hjælpe med for eksempel at læse og skrive.

”I takt med at medieforbruget rykker online, stiger behovet også for, at DRs tilbud om tilgængelighed rykker med og er nemme at gå til. Computeren og tv-skærmen er kun en lille del af de platforme, folk bruger, og det er dét, vi prøver at gøre noget ved i den nye handlingsplan,” uddyber Heidi Sivebæk.

Smartphonen har fået central rolle

I løbet af de fem år, som DRs første plan for tilgængelighed har omfattet, har smartphonen for eksempel fået en helt særlig rolle. Det har betydet, at DR i høj grad må tænke ind, hvor brugerne – ikke mindst mennesker med funktionsnedsættelser – bruger den til at følge med. Samtidig anvender mange også undertekster i det offentlige rum, så de ikke forstyrrer andre i toget eller bussen, når de ser videoklip – og det var en brug, der stort set ikke fandtes for fem år siden.

”Tilgængelighed er ikke en hjælp for de få, men nærmere en hjælp til os alle sammen. Desværre har vi jo ikke råd til alt, og det betyder, at DR altid søger efter de bredeste løsninger, når vi fjerner barrierer, så flest muligt får gavn af indsatsen,” forklarer Heidi Sivebæk.

I den nye handlingsplan har DR et særligt fokus på at hæve tilgængeligheden på web og mobil – uden det dog betyder, at DR ikke også har fokus på, at alle kan se og lytte med på TV og radio fremover.

”Folks tekniske fremskridt sker i forskellige tempi. Nogle unge med funktionsnedsættelser tager tekniske ændringer til sig hurtigt, mens en del ældre måske ikke gør. På visse smart-tv kan man i dag selv vælge farven eller størrelsen på underteksterne, men behovene er så forskellige, at vi ikke bare kan lave en løsning, der passer til alle,” forklarer Heidi Sivebæk.

DRs tilgængelighedsredaktør Heidi Sivebæk (Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1)

Nogle af de centrale ting, der kommer til at ske i de kommende år, er, at DR skal medtænke tilgængelighed fra en start, når der bliver udvikle nye platforme og nye tilbud.

”I løbet af 2017 og 2018 vil vi gennemføre en stribe pilotprojekter for at finde ud af, hvordan tilgængelighed bedst bliver sikret og praktisk ført ud i livet,” forklarer Heidi Sivebæk.

En af de andre ambitioner for DR er, at det bliver nemmere at navigere rundt på web og apps for folk med funktionsnedsættelser, og også her vil DR føle sig lidt frem med flere pilotprojekter.

Fokus på lyd i radioen

Brugerstyrede undertekster, tekster på klip på dr.dk, og nyheder, der er nemme at forstå på tegnsprog, er andre nye tiltag – og så vil DR gøre endnu mere for, at der er god lyd, så så mange som muligt forstår, hvad der bliver sagt i radio, TV og på net.

”Gennem de seneste år har vi gjort meget ved at have taleforståeligheden i fokus på TV, og jeg synes allerede, vi er kommet langt, og at lyden er blevet væsentligt forbedret på mange programmer. Fra i år udvider vi projektet til alle DRs platforme. Radio er for eksempel ikke meget værd, hvis man ikke kan høre, hvad der bliver sagt,” siger DRs tilgængelighedsredaktør.

Et eksempel kunne være, at der kommer fokus på dårlige og uldne mobilforbindelser, som gør det svært at høre, hvad der bliver sagt.

”Noget af det, vi også kommer til at arbejde med, er kommunikationen om det, DR gør på tilgængelighedsområdet. At man kan sætte undertekster på TV-programmer ved de fleste efterhånden, mens det er lidt mere udfordrende at kommunikere, at eksempelvis oplæste undertekster, de letlæste nyheder på dr.dk/ligetil eller synstolkning findes – ikke mindst fordi mange af brugerne, det henvender sig til, har funktionsnedsættelser,” siger Heidi Sivebæk.