DR-fotograf trækker stikket juleaften efter 45 år

Ugens aktuelle navn: Henrik Harpelund stopper efter 45 år i DR, hvor han har haft stor betydning for både OB-produktion og kolleger.

  • Der er håndboldkamp i JYSK Arena - Silkeborg Hallerne, og samtidig er det Henrik Harpelunds sidste produktion ude af huset. Henrik Harpelund styrer kamera 3, som dækker hele banen. (Foto: Nanna Rønnov Johansen)
  • Han sidder i cafeteriaet med en kop kaffe og taler om gamle dage med sine kolleger og kammerater Karsten Mortensen (tv) og Asger Zangenberg (th), inden de skal filme kampen til DR1. (Foto: Nanna Rønnov Johansen)
  • Asger Zangenberg begyndte i DR som Henriks Harpelunds fotografelev i 1980, og siden er de blevet gode venner. Karsten Mortensen har været tilknyttet DR som freelancefotograf siden 1992 og har ofte arbejdet sammen med de to andre. Han er sidenhen også blevet en god ven. De har mange røverhistorier fra gamle dage og husker tilbage på en svunden tid, hvor kameraholdet drak flere øl og ikke så meget kaffe. (Foto: Nanna Rønnov Johansen)
  • De tre venner har ansvaret for de centrale kameraer, kamera 1, 2 og 3, under aftenens håndboldkamp. (Foto: Nanna Rønnov Johansen)
  • Han har stået for kamera 3 i mange år, og når han ikke har været der, har kollegaen Karsten Mortensen overtaget. (Foto: Nanna Rønnov Johansen)
  • De taler ikke sammen under kampen. De har udført arbejdet i så mange år og ved, hvad de hver især skal have med i billedet, og hvad de andre sørger for. (Foto: Nanna Rønnov Johansen)
  • Mens Henrik Harpelund filmer, skal han styre en masse knapper på et håndtag. Til venstre styrer han zoom-funktionen, og til højre installerer han billedets skarphed. Der er også en knap, som han kan trykke på for at tale til produceren, der sidder i en OB-vogn uden for hallen. (Foto: Nanna Rønnov Johansen)
  • Denne håndboldkamp er hans sidste produktion ude af huset. Han optager 'Ultra Nyt' og TV Avisen lige indtil sin sidste vagt i DR, som er den 24. december. (Foto: Nanna Rønnov Johansen)
  • Det er produktionsholdets sidste håndboldkamp i år, og samtidig er det mange kolleger sidste arbejdsdag med Henrik Harpelund. Det kræver et holdbillede. (Foto: Nanna Rønnov Johansen)
  • Han takker sine kolleger for næsten 45 års godt samarbejde (Foto: Nanna Rønnov Johansen)
1 / 10

Efter næsten 45 år i DR går fotograf Henrik Harpelund om lidt på pension, fordi han fylder 70. Han har haft stor betydning for sine kolleger - og ikke mindst DRs studie OB-produktion.

Juleaften er hans sidste arbejdsdag, og han vil bruge sin tid som pensionist på at blive professionel trædrejer.

Fra lysassistent til fotograf

Før Henrik Harpelund fik job i DR, var han uddannet maskinarbejder og læste til maskinmester, indtil en ulykke sendte ham et halvt år på hospitalet.

"Jeg var rocker dengang, og så kørte jeg galt på motorcykel," fortæller Henrik Harpelund.

Da han kom tilbage til maskinmesterskolen, havde hans ven Jørn Tovgaard fået job som lysmand i DR. Det virkede som et spændende arbejde, og derfor ville Henrik Harpelund også prøve lykken.

"Jeg søgte ind nogle gange, indtil jeg fik jobbet som lysassistent i 1972. Og siden har jeg arbejdet mig op til at blive fotograf," siger Henrik Harpelund.

Lars Von Trier skubbede til kameraet

Han er den første i DR, der har filmet med "steadicam" (det er et særligt ophængningsudstyr til filmkameraer, der fastspændt på en filmfotograf stabiliserer kameraet og derved gør det muligt at optage langt roligere billeder end med håndholdt kamera).

Efter at have læst om sidste skrig indenfor kamerateknik i fagmagasinet ’Guild of Cameramen’, tog han på et europæisk ’steadicam’-kursus og efterfølgende på et udvidet kursus i USA. Andre fortæller om ham, at han klarede det aldeles godt:

"Begge steder blev han valgt som den bedste på kurset. De ville også have ham til at køre med steadicam ovre i det store land, men det ville han ikke," fortæller Asger Zangenberg, der startede som Henrik Harpelunds fotografelev i 1980, og siden blev en nær ven og trofast kollega.

Med sine nye evner blev Henrik Harpelund en eftertragtet fotograf. Instruktøren Lars von Trier ringede til ham for at høre, om han ville lave nogle prøveoptagelser i TV-Byens kælder til en ny tv-serie.

"Henrik var så rolig i sine bevægelser, at Lars von Trier gik og skubbede til kameraet, fordi han ikke ville have det så behersket," fortæller Asger Zangenberg.

Men instruktøren var tilfreds, og Henrik Harpelund fik lov at være fast ’steadicam’-operatør på tv-serierne fra 1990’erne ’Riget I’ og ’Riget II’ og mange andre filmproduktioner efter dem. Han har siden filmet for store danske instruktører som Ole Bornedal, Susanne Bier og Per Fly.

OB-følgevognens skaber

Henrik Harpelund har i sin tid været med til at bestemme, hvilket udstyr der skulle være inde i OB-vognenes følgevogne. De kaldes også for transportvogne, og han har været med til at indrette dem for OB 3, OB 5, OB 7 og OB 11.

"Da vi endelig fik vognene leveret, var de allerede forældede, fordi der var brug for flere kameraer, eller fordi det tekniske udstyr udgik. Så der blev hele tiden bygget nye vogne", forklarer Henrik Harpelund.

Forløbet med at indrette dem, var en fornøjelse for ham. Han kom i sin fritid og servicerede vognene for at se, om alt var i orden, og at de var pakket med det rigtige udstyr.

"Han var meget mere sammen med sine kolleger end med familien. Men han er trods alt stadig gift og har barn og børnebørn," fortæller Asger Zangenberg.

Glemte at kysse farvel

En af Henrik Harpelunds producere, Søren Elmenhoff, beskriver ham som "et fantastisk menneske". Spørger man hans arbejdsfæller, tegner der sig et mønster af en festlig og social fyr.

Under OL i Sydney gav han endda et lille kys til Asger Zangenberg. De boede sammen i en lejlighed i OL-byen.

"En morgen skulle jeg møde tidligere end Henrik, men han var stået op i forvejen og havde lavet morgenmad og strøget mit tøj. Da jeg gik ud for at tage bussen, føltes noget forkert, så jeg gik tilbage og bankede på døren. Henrik åbnede, og jeg sagde, "jeg glemte sgu at kysse dig farvel"," fortæller Asger Zangenberg om deres kammaratskab.

På den slags store og langvarige produktioner er man meget sammen, og Henrik Harpelund er god til at skabe en hyggelig stemning. Engang grillede han pølser hver dag, mens de optog et underholdningsprogram med Jarl Friis-Mikkelsen.

"Da vi lavede ’Harry Måneskin’, var vi 80 mennesker på holdet. Så kørte Asger Zangenberg og jeg på Grønttorvet og i Kødbyen hver morgen og købte ind til, at vi kunne grille. For en tyver fik alle bøf med det hele og en bajer. Det kørte bare – hver dag. Det var sjovt," husker Henrik Harpelund.

Jern i benene og guldbajere

I de senere år har Henrik Harpelund kæmpet med fysikken. Han har fået kunstigt knæ og ny hofte og kan ikke bøje sit ene ben særlig meget.

"Det kniber med at gå nedad. Men det vænner man sig til. Hemmeligheden bag at holde i så mange år er jern i benene og guldbajere," siger Henrik Harpelund med et glimt i øjet.

Det er mange år siden, at han har filmet med steadicam, da man skal have spændt tungt udstyr fast på kroppen. I stedet laver han fotografarbejde, hvor det tunge kamera står på et stativ på gulvet.

Selvom han har besvær med at gå og oveni skal tage en sprøjte mod sukkersyge en gang imellem, så hører man ham aldrig klage. Det er samtlige af hans kammerater og kolleger enige om.

Tid til fjumreår

I fritiden går han og hygger sig med håndværkeropgaver. Siden han købte sit første hus i 1970, har han lært sig selv at mure og har efter eget udsagn brugt alle sine penge på mørtel og fliser.

Han planlægger at tage et fjumreår ligesom studenterne og har tænkt på, at det kunne være sjovt at tage et trædrejerkursus i Odense. Han har ikke lyst til at fortsætte som freelancer efter sin pension.

"Det skal jeg ikke. Jeg tror, at stikket bliver hevet nu. Jeg tager lige juleaften med," siger Henrik Harpelund.

Han optager ’Ultra Nyt’ og TV-Avisen lige indtil sin sidste vagt netop den 24. december.

"Det har jeg tilbudt, fordi jeg ved, at der er så mange, der gerne vil have fri juleaften. Knægten og børnene fejrer alligevel jul i Jylland i år, så derfor kan jeg godt tage den vagt. Så er der nok nogen, der bliver glade," siger Henrik Harpelund og glæder sig over, at han så slipper for at lave nogen juleforberedelser derhjemme den dag.