DR Fyn lærer 8. klasser at være kildekritiske

1200 unge, der går i 8. klasse, er henover efteråret inviteret indenfor hos DR Fyn. Eleverne får et lynkursus i at navigere i strømmen af informationer på de mange medier, de bruger. Projektet hedder ”Siger hvem?” og skal lære de unge om kildekritik.

  • 8.b på Søndersøskolen er på besøg på P4 Fyn for at lære om kildekritik.
  • Ruth Kabel er vært på 'P4 Morgen'. Hun kigger op på uret for at starte udseendelsen på et helt klokkeslæt. Det er dog ikke en rigtig udseendelse, men en øvelse hvor eleverne kan se, hvordan man sender radio. (Foto: Mette Marie Heinfelt)
  • Oliver Bjerg skal lige nå at tage en selfie ved mikrofonen, inden han skal interviewes sammen med to klassekammerater, som om de var i radioen. (Foto: Mette Marie Heinfelt)
  • I radioøvelsen skal drengene tale om forsinkelser på bybusserne. De kom nemlig selv for sent i morges, fordi busserne ikke overholdt køreplanen. (Foto: Mette Marie Heinfelt)
  • Line Paarse, der er vært på trafikradioen, forklarer de unge, hvor vigtigt det er, at man er kritisk, når nogen ringer ind, for de kan finde på at sige, der ligger en kamel på vejen. Men én gang var det faktisk sandt. Et cirkus havde nemlig tabt en kamel ud af vognen. (Foto: Mette Marie Heinfelt)
  • Eleverne undrer sig over, hvorfor trafikværten Line Paarse har bare tæer. Hun forklarer, at det er for hun kan bevare jordforbindelsen, når der er travlt. (Foto: Mette Marie Heinfelt)
  • 8.b kigger på, mens nyhedsvært Thomas Dinsen læser lokalnyhederne op i radioen. Foto: Mette Marie Heinfelt (Foto: Mette Marie Heinfelt)
  • Eleverne skal rette fejl, som Lise Ravn Jedzini har sneget ind i et nyhedsmanuskript. Det er vigtigt, at eleverne er kritiske, så de ikke læser noget forkert, når de efterfølgende skal prøve at speake i et studie. (Foto: Mette Marie Heinfelt)
  • Lise Ravn Jedzini fortæller Sofie Holm, hvordan hun skal læse nyhedsmanuskriptet. (Foto: Mette Marie Heinfelt)
1 / 9

I nyhedsstudiet på P4 Fyn står 8.b fra Søndersøskolen på Nordfyn i en ring om nyhedsværten. Thomas Dinsen, der er nyhedsvært på P4 Fyn, skeler op til digitaluret. Da tallet skifter til 11.30 lyder P4 Fyns jingle, og han fortæller, at Fynbus kæmper med forsinkelser, og at der er blevet taget penge fra en beboer på et plejecenter.

”Er du sikker på, at det, du siger, er rigtigt?” spørger Lise Ravn Jedzini, da den røde ”on”- knap bliver slukket, og nyhedsværten er færdig med at læse op.

Thomas Dinsen måber, men giver hende alligevel et svar.

”Man kan næsten aldrig være helt sikker på, at noget er sandt, men man må gøre sit bedste for at tjekke om det, man siger, kan passe.”

Lise Ravn Jedzini er projektleder på ”Siger hvem?” public outreach-redaktør på P4 Fyn. Det er hende, der har inviteret 8. klasserne indenfor på DR for at få de unge til at tænke over, om de kan stole på det, de ser, hører og læser. P4 Fyn får besøg af en ny klasse to gange om ugen og i alt får radiostationen besøg af 1200 elever.

Et studie i folkeskolen

Oliver Bjerg, der går i 8. klasse på Søndersøskolen, står foran mikrofonen i studiet. Han skal læse et nyhedstelegram op på samme måde, som nyhedsværten har gjort. Inden han får lov at læse det højt for sine klassekammerater, har han dog tjekket manuskriptet igennem. Lise Ravn Jedzini har nemlig sneget et par fejl ind, fordi hun vil vise eleverne, hvor vigtigt det er, at der ikke bliver læst noget forkert op i radioen.

Lise Ravn Jedzini fik idéen til projektet ”Siger hHvem?”, da hun havde talt med flere skolelærere, der gav hende indtryk af, at de unge er elendige til at forholde sig kritisk.

”Lærerne fortalte, at de unge kan læse noget, som virker helt urealistisk, men som de ikke studser over. For eksempel skulle en klasse skrive en opgave om højhuse. Der var nogen, der skrev om bygninger, der var tre kilometer høje. Og de kunne simpelthen ikke se, at det ikke var en troværdigt hjemmeside, de havde fundet oplysningerne på,” fortæller Lise Ravn Jedzini.

Det gik op for hende, at det var en perfekt opgave for DR at lære de unge om kildekritik, da det netop er det, journalister arbejder med hver dag. Da de første 8. klasser begyndte at komme på besøg, oplevede hun det som et studie i den danske folkeskole.

”De er jo under ombygning i teenage-alderen, så det kræver lidt at trænge ind til dem. Men det gør ikke DRs opgave mindre vigtig, for der er tale om unge mennesker, hvis kritiske sans ikke er fuldt udviklet,” siger hun.

Udover den manglende evne til at være kritisk, er det også en udfordring at de unge i høj grad får deres informationer fra sociale medier, der fungerer på helt andre vilkår end de traditionelle nyhedsmedier. Oliver Bjerg på 15 år får for eksempel primært sine nyheder fra Facebook, hvor han følger forskellige nyhedsmedier og ser, hvad hans venner deler.

”En gang imellem kan jeg da godt se TV-Avisen, men så skal jeg godt nok også kede mig meget,” siger han.

Hans klasselære Diana Trolle er opmærksom på, at de unge ikke bruger de traditionelle medier til at få viden fra.

”De unge bevæger sig på et hav af platforme. Men det er en udfordring for dem at navigere på de sociale medier, hvor der ikke er noget filter, der sorterer informationen. Derfor er det enormt vigtigt at ruste de unge til at begå sig i den nye medievirkelighed,” siger hun.

Det er blevet en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen, at eleverne skal lære om kildekritik, og besøget på P4 rammer lige ned i den målsætning. Om et par uger skal Oliver Bjerg skrive projektopgave, og her vil han nok gribe det lidt anderledes an, end han plejer.

”Normalt bruger jeg bare Wikipedia, men det kan godt være, jeg skal tænke lidt mere over, hvor jeg finder de ting, jeg skal skrive om denne gang. Man kan jo ikke være sikker på, at de, der skriver på Wikipedia, ved, hvad de snakker om” siger Oliver Bjerg.

To ben

Projektet ”Siger hvem?” står på to ben. Det ene er, at eleverne kommer ud i virkeligheden, møder DR og ser en journalistisk arbejdsplads. Det andet er det rent faglige, som handler om kildekritik. Lise forklarer, at selvom der er fokus på kildekritik hele vejen igennem i de øvelser, hun har tilrettelagt, så lærer eleverne lige så meget om, hvordan det er at være på en arbejdsplads. Det er klassens lærer Diana Trolle helt enig i.

”Det er et vigtigt element ved skolereformen, at eleverne skal ud i den virkelige verden. De lærer rigtig meget af at komme ud og se, hvordan man skal opfører sig, når man ikke er på skolen. De lærer også om at være præcise ligesom journalister, for det er noget, eleverne ikke er særlig gode til,” siger hun.

I studiet fortæller nyhedsvært Thomas Dinsen, at der er tre ting, de unge skal øve sig i, hvis de vil have et job på P4.

”Hvis I vil være journalister, skal I øve jer i at skrive, være hurtige og stå tidligt op”.

”Det kan jeg ikke!” udbryder en dreng.

”Hvordan kommer du så i skole?” spørger en anden dreng.

Det er netop en del af Lise Ravn Jedzinis strategi at vise de unge, hvordan tingene foregår i den virkelige verden. Hun har lagt mange stramme deadlines ind i sit kursus, og sørger for, at de unge føler, de har travlt.

”Det er en arbejdsplads, og det må de gerne mærke. Mange er vant til, at der er mange pauser. Nu er de ude i det virkelige liv, og der er der altså travlt,” siger hun. 

Ikke en skræmmekampagne

Lise Ravn Jedzini håber, at de unge går fra kurset med mere agtpågivenhed, så de ikke sluger alt, de ser råt. De må gerne tage ”Siger hvem?” til sig som et mantra, når de søger på nettet.

”De unge skal være kritiske over for de kilder, de bruger og tænke: Kan det nu passe, siger hvem og hvorfor?”.

Lise Ravn Jedzini understreger, at det ikke er en skræmmekampagne mod sociale medier.

”Det er fint, at der er mange tilbud til de unge, og de kan gå på YouTube og Wikipedia og få mange oplysninger. De skal bare lære at navigere i dem. Det er fantastisk godt for demokratiet og lærdommen, at meget information er tilgængelig. Det kræver bare, de unge har redskaberne til at forholde sig kritisk til det, de finder.

Da eleverne går ud af døren på P4 Fyn, er al energien brugt. Rundt om halsen har de en DR-nøglesnor med et skilt, hvor der står ”Siger hvem?”. Philip Wæde på 14 år er overrasket over, hvor vigtigt det er at stille dét spørgsmål, til alt man ser og hører.

”Det er utroligt, hvor let man bliver snydt. Det er åbenbart helt vildt nemt at manipulere med lyd og billeder, så man tror, virkeligheden ser sådan ud,” siger han.