DR henter syngemester fra Belgien

Den belgiske dirigent Bart Van Reyn er ny syngemester for DR Koncertkoret.

Bart van Reyn er selv uddannet sanger. PR-foto.

Den belgiske dirigent Bart Van Reyn har sagt ja til at blive syngemester for DR Koncertkoret.

Bart Van Reyn, der netop er startet i jobbet, er en initiativrig og energisk leder med et bredt repertoire, der omfatter opera, symfonisk musik, og arbejde med originalinstrumentensembler samt nutidig musik.

Inden for korområdet har han arbejdet med alle de store europæiske professionelle kor og vokalensembler, herunder senest BBC Singers, med hvem han fik sin debut i september sidste år.

Han er selv uddannet sanger, og Bart Van Reyn har optrådt med grupper så forskellige som Kammerchor Stuttgart og I Fagiolini.Bart Van Reyn vil arbejde med DR Koncertkoret for første gang i sin officielle kapacitet i februar, som syngemester for Ravels 'Daphnis et Chloé' og Mendelssohns 'Elias'.

Syngemester er en ældre betegnelse for lederen af en sangskole, og jobtitlen bliver stadig brugt i DR og på Det Kongelige Teater. DR Koncertkoret har eksisteret siden 1932, og det består af 75 sangere.

Man kan læse mere om Bart Van Reyns arbejde og karriere her

Facebook
Twitter