DR inviterer ind i maskinrummet: Mangfoldighed, John Dillermand og streaming

Hvad er nøglen til mere diversitet? Hvad gør dansk børne-tv unikt? Og hvilke udfordringer står vi overfor i streamingverdenen? Det svarede DR-medarbejdere blandt andet på, da der blev afholdt TV Festival forleden.

På TV Festivalen delte 22 DR-medarbejdere ud af deres viden inden for streaming, mangfoldighed, børne-tv, produktion af indhold, sociale medier, fiktion og meget mere. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR.

På årets TV Festival i Tivoli Kongrescenter var et af de helt store emner, hvordan man sikrer mangfoldighed.

Derfor var Heidi Sivebæk, mangfoldighedsredaktør i DR, inviteret til at fortælle om DR’s mangfoldighedsindsats i debatten ’Knæk koden: Mere diversitet på skærmen’.

- Vores fokus er at lave indhold med og ikke kun om. Udgangspunktet er, at det er vigtigt, at alle kan spejle sig i vores indhold og at indholdet kan spejle, hvordan hele landet ser ud. Vi kan gå gennem hele dage, uger og måneder uden at møde andre, der lever anderledes eller har andre værdier end os selv, og derfor er det vigtigt, at vi bliver klogere på hinanden blandt andet gennem indhold, forklarede hun.

DR arbejder specifikt og systematisk med at øge mangfoldigheden i indholdet. Her sørger mangfoldighedsteamet blandt andet for analyser, for at inddrage relevante eksperter, og at vejlede redaktionerne i DR.

- Mangfoldighedsarbejdet gør, at vi bliver rigtig gode til at få øje på vores blinde vinkler. Det er essensen i det, vi arbejder med, sagde Sivebæk på årets TV Festival.

DR’s redaktioner har også mulighed for at ansøge mangfoldighedsteamet om støtte til mindre og selvstændige mangfoldighedsprojekter, der har egne temaer, og som hver især er med til at skabe små forandringer, der på både den korte og lange bane skal være med til at ændre repræsentationen i indholdet.

I ’Knæk koden: Mere diversitet på skærmen’ deltog Heidi Sivebæk (DR), Tess. S Skadegård Thorsen, Erik Struve Hansen (DR), Anne Eberhardt og Mads Volck. Moderator var Anders Stahlschmidt. Foto: Ernst Tobisch/Copenhagen TV Festival.

- Det nemmeste i verden er at invitere de samme ind, man har haft med før. Men hvis noget som helst skal flytte sig, så skal man tage nogen chancer, også selvom tingene nogle gange kan tage et lille dyk, mente hun.

At gøre plads til det uperfekte, at gøre plads til det uforudsete og ikke mindst at gøre en succes med at øge mangfoldigheden holdbar, var nogle af de vigtigste læringer på tværs af mangfoldighedsprojekterne i DR, fremhævede Heidi Sivebæk under sit indlæg, hvor hun også præsenterede videoeksempler fra DR’s mangfoldighedssite.

- Det grundlæggende ligger i respekten for andre og at man ændrer sine tilgange, når man finder ud af, at andre oplever det på en anden måde, end man tror. Men man skal ikke være så bange for at træde forkert, pointerede mangfoldighedsredaktøren.

Dansk børne-tv indtog verden

I starten af året trådte en ny DR-figur ved navn John med den bolsjestribede dillermand ind på DR Ramasjang, der er DR’s tilbud målrettet 4-8-årige børn. Hurtigt indtog serien Danmark og løb med overskrifter jorden rundt.

Hvordan det hele startede, kunne Niels Lindberg redaktør for DR Ramasjang fortælle om i ’John Dillermand indtager verden’ på TV Festivalen.

- Ramasjang havde efterspurgt comedy til børn, og med oplægget til John Dillermand kunne jeg se muligheden for at fortælle noget med enorm fysisk komik, der kunne tale ind i børns store interesse for kroppen også. Det var vigtigt at gøre klart, hvad vi ville fortælle og hvordan vi gjorde det rigtigt, fortalte Niels Lindberg om det indledende oplæg, han modtog fra producenten Ulla Hasselbalch og Jacob Ley, John Dillermands ’far’.

Serien havde potentiale for at blive en god børneserie i 20 afsnit, og derfor besluttede Niels Lindberg at indkøbe den.

Som det er tradition med DR’s børneindhold, blev ’John Dillermand’ og manuskripterne behandlet gennem samme grundige tilgang til produktion som alt DR’s andet børneindhold, hvor børneeksperter bidrager til udviklingen af det endelige indhold.

Nogle eksperter har fulgt projektet fra start til slut – heriblandt en børnepsykolog, der fokuserede på, hvor serien især var i børnehøjde.

- Psykologen verificerede de vigtige børnefølelser i serien, som børnene kan spejle fra deres eget liv. Fx når de er sure over, at de ikke må få en is på samme måde, som når John Dillermand vil have en, men ikke må få en is i Zoologisk Have. Her så psykologen stor værdi for målgruppen. Det var faktisk mest karakteren Oldemor, vi måtte skrue lidt ned for i serien, fortalte Lindberg.

Forståelse for målgruppen har været essentiel i arbejdet med ’John Dillermand’.

- Der er ting, børn godt kan lide, som går igen i John Dillermand: Det er farverigt, der er tydelig humor og der er tydelige figurer. Men børn kan også godt lide nøgtern humor og den omfavnende fortælling, hvor man tager dem med og sætter ord på børnenes følelser, og hele relationshistorien mellem Oldemor og John, forklarede Ulla Hasselbalch.

Selvom serien var målrettet 4-8-årige børn i Danmark, blev John Dillermand hurtigt en fællesreference på tværs af Danmark, og snarligt efter programpremieren indtog han også alverdens overskrifter.

Til ’John Dillermand indtager verden’ var Niels Lindberg (DR), Ulla Hasselbalch og Jacob Ley for at fortælle. Moderator var Kirstine Vinderskov. Foto: Ernst Tobisch/Copenhagen TV Festival.

- Fra et kanalperspektiv er det selvfølgelig mega interessent, at det skabte den opmærksomhed, for det viser, at vi er de eneste i verden, der laver kompromisløst børneindhold på den måde, mente Niels Lindberg. Interessen var der også lang tid efter internationalt, men hvor det i starten bare var sensation og handlede om en lang penis, grill og tændvæske, er der nu også nogen, der er begyndt at se på, hvad der rent faktisk er sket, sagde han og henviste til et klip fra ’Last week tonight with John Oliver’.

Og det, der rent faktisk nu er sket er, at første afsnit af ’John Dillermand’ er set 1 million gange.

Forespurgt om der også kommer en ’Hanne Hængepat’, svarede Niels Lindberg:

- Man skal nok ikke forvente en "Hanne Hængepat" eller "Tone Tissekone" i John Dillermand universet, men vi har altid haft fokus på at sikre et bredt appellerende tilbud i Ramasjang.

Tjek ind i virkeligheden på DRTV

Hvordan får man succes på streamingmarkedet i år 2021 og hvilke udfordringer står vi overfor?

Det skulle DR’s puliceringschef med ansvar for DRTV Peter Rosberg svare på på festivalens absolut sidste oplæg, hvor salen var godt fyldt, men hvor en del også havde forladt kongreshallen for – ja – at streame oplægget om streaming andetstedsfra.

- For et par år siden, troede vi, at alt skulle være on demand. Men live lever. Cirka 25 procent af vores samlede tidsforbrug på DRTV er fra livekanalerne. Og af en eller anden årsag er der mange, der konsumerer programmer på DRTV næsten samtidig med livetidspunktet for udsendelsen, forklarede Peter Rosberg om nogle af de tydeligste tendenser fra det seneste år.

Han bemærkede også, at streaming var en stigende tendens i de aldrende målgrupper. Men der var dog malurt i bægeret, set med public service-briller.

- På DRTV har man enten ugentlig relation til brugerne eller også har man ingen relation til brugerne, sagt lidt firkantet, sagde Rosberg.

Mette Rysø, TV2, Peter Rosberg (DR) og Keld Reinicke var på scenen i ’Sådan får du succes på streamingmarkedet i 2021’. Irene Strøyer var moderator. Foto: Ernst Tobisch/Copenhagen TV Festival.

Nøglen, mente Peter Rosberg, ligger blandt andet i mikset af indhold på DRTV.

- På DRTV skal man have en følelse, at man tjekker ind i virkeligheden, modsat nogle af de andre streamingtjenester, hvor man tjekker ud af virkeligheden, pointerede han.

Programmers tydelighed er essentiel for brugernes valg af udsendelse på DRTV. Et lille greb har vist sig at have stor effekt.

- Det seneste år har vi forsøgt at tippe nogle af billederne på ikoniske dokumentarer og spillefilm, så det ligner filmplakater, og sådan et lille og tilsyneladende ubetydeligt greb kan være supervigtigt. En test viste, at et program streamede op til 10 gange bedre ved at blive vist som teaser i højformat.

For Peter Rosberg er det en seriøs udfordring, at DRTV endnu ikke er for alle og at nogle står udenfor platformen. Om det sagde han:

- Vi giver slet ikke op. Det brede indhold er lettere at få til at leve på en streamingplatform, og det specialiserede indhold er meget svært. Skal vi have det smallere indhold til at fungere, så skal vi også kigge på alt det, der er uden for tjenesten og på dem, der ikke bruger os. Vi skal blive bedre til at være tværmedielle og få en relation til brugerne.

Facebook
Twitter