DR lancerer nye børnetilbud

DR ruster sig til en ny virkelighed, hvor konkurrencen om børnenes opmærksomhed stiger, og der er pres på det danske indhold fra internationale techgiganter. Det sker blandt andet med ny fiktion og et nyt småbørnstilbud.

Med Minisjang vil DR nu også nå de allermindste børn, de 1-3-årige. (Foto: Jeppe Lund/ DR.)

Vi lever i en tid, hvor børns medievaner ændrer sig utroligt hurtigt. Både i forhold til, hvor de bruger deres tid, men også i forhold til, hvor tidligt deres medieforbrug begynder. Samtidig er det danske børneindhold under massivt pres fra internationale techgiganter.

Mange af de 1-3-årige har i dag allerede et betydeligt forbrug, hvor de bruger en skærm hver uge, blandt andet på tjenester som YouTube.

DR har derfor ændret sine børnemålgrupper, så de bedre står mål med børnenes nye vaner og sikrer gode børnefællesskaber fra de er helt små til de begynder at se sig selv som unge eller teenagere.

Som tidligere annonceret betyder det blandt andet, at man arbejder på et nyt småbørnsunivers – Minisjang, der skal ramme de 1-3-årige og som bliver lanceret i 2021 med dansk børneindhold.

Hos B&U i DR Aarhus er man derfor netop nu i fuld gang med at udvikle programmer til de toårige, der rammer lige netop børn i den aldersudvikling.

- Meget af arbejdet lige nu består i, at vi i et tæt samarbejde med en række børneeksperter tester og justerer vores indhold. Det sker, så vi sikrer os, at vi rammer børnene præcis, hvor de er i deres udvikling. Det handler om alt fra vores lydunivers, varighed, ordvalg, genkendelighed i vores animationer og hastigheden af indholdet i forhold til, hvor mange stimuli børnene udsættes for. Det er både meget nyt og samtidig helt vildt spændende, siger redaktør i B&U Sophie Kjærgaard Dyre.

Ramasjang er nu målrettet de 4-8-årige, mens Ultra er målrettet de 9-14-årige, hvilket naturligvis også betyder, at indholdet vil ændre sig. Hvor målgrupperne før var defineret af skolestart, er de nu defineret ud fra, hvornår børn typisk får en mobiltelefon, hvilket er når de er ni år. Når det sker, så ændrer både deres vaner og deres sociale liv sig, og det skal DR kunne matche. Det betyder, at Ultra i dag tager fat i nogle af de emner og tematikker, som fylder særligt hos den ældste del af målgruppen, som står på tærsklen til et ungdoms- og teenageliv. Her er man allerede godt i gang med fiktionsserier som ’Akavet’ og ’Over grænsen’ og med faktaserien ’Niende’.

Inden for Børnefiktion er DR nu klar med sin første fiktionssatsning rettet til de 6-8-årige med ’Vennerne – og det grønne lys’. Foto: DR.

Fiktion hitter

Fiktionsserier er på både Ramasjang og Ultra et af de vigtigste værktøjer, hvis man skal nå børnene. Derfor har man også med den aktuelle Ramasjang-serie ’Vennerne – og det grønne lys’ skruet op for ambitionerne og lavet to sæsoner af 20 afsnit på en gang. Man har samtidig målrettet serien meget specifikt til de 6-8-årige for at ramme netop den virkelighed, de står i med overgangen til indskolingen. Serien er blevet taget overordentlig godt imod af målgruppen.

Udvikling af fiktion tog et ryk med en ny fiktionsstrategien i 2017, hvor der blev sat særligt fokus på høj volumen, involvering af målgruppe og høj identifikation i fiktionsfortællingerne. Det har været en succes.

På tre år er der sket en fordobling af fiktionssamarbejder på tværs af de nordiske lande, så man i år samarbejder om 20 serier.

Ser man isoleret på Ultra har man over de seneste fem år 10-doblet antallet af dansk produceret fiktion. Man er gået fra 25 episoder i 2015 til 250 episoder i 2020.

Stigning inden for fiktion giver bonus hos børnene, hvor man på Ramasjang har godt fat i de 4-8-årige med ’Motor Mille og Børnebanden’ og ’Vennerne – og det grønne lys’. På Ultra har man fat i de lidt ældre med ’Akavet’, ’Over grænsen’ og ’Skyldig’.

En helt afgørende forudsætning er dog, at DR kontinuerligt kan tilbyde børnene kvalitetsfiktion og at de ved, at de altid kan finde det på DR’s streamingtilbud DRTV, understreger Morten Skov Hansen, der er chef for Ultra og Ramasjang.

- Vi har godt fat i børnene, når vi giver dem indhold, der tager afsæt i en nær og lokalt forankret virkelighed, som de kan relatere sig til og se sig selv i. Det er det unikke danske indhold, der skal i centrum. Det er vi gode til lige nu, men vi skal også sikre, at det bliver ved i fremtiden, og at vi følger med børnene, når deres virkelighed ændrer sig, hvilket går enormt stærkt.

Med DR Spire kan daginstitutionsbørn via undervisningsmateriale fra DR Skole blandt andet blive klogere på Danmarks natur. Foto: Mastiff. Grafik: DR Design/ Cecilie Jacobsen.

DR Spire

Et andet initiativ kommer fra DR Lær som med undervisningsmaterialet DR Spire har lavet et legeunivers til daginstitutionerne, der allerede er kommet godt fra start med hele otte spire-produktioner. Her formidles leg og aktiviteter med udgangspunkt i alt fra trafik til naturformidling og bevægelse. DR Spire er et digitalt univers, hvor børnehavebørn kan fordybe sig i videoer, lytte til historier og være aktivt deltagende i et interaktivt univers.

Men det er også et link til virkelighedens verden, hvor børnene med fx en fysisk ’naturkuffert’ får læringsmateriale i form af gør-det-selv fuglehus, bøger, magneter og lignende. Med kufferten i hånden kan de finde og undersøge, de ting, der har lært at kende i det digitale univers. Her er 1000 naturkufferter lige nu på vej til at blive sendt ud til institutionerne, så børnene aktivt kan møde naturen og undersøge den med deres egne hænder.

Der er i alt otte forløb i DR Spire, man som daginstitution kan dykke ned i. De findes alle på dr.dk/spire

Med Ultrapanelet kommer DR i tæt kontakt med børnene og kan engagere dem både aktivt i DR’s børneprogrammer og i udviklingen af dem. Foto: DR. Grafik: Nicolai Bælum Bech.

Børnene som aktiv medspiller

En anden måde, man når børnene på med stor succes, er Ultrapanelet. Det er B&U’s børnepanel, hvor en bred mangfoldighed af danske børn kan komme med indspark til, hvordan indholdet ser ud. Med Ultrapanelet sikrer man, at det ikke er voksnes forestillinger om børns præferencer, der skaber indholdet, men at børnene tager del i at skabe det, der er relevant for dem sammen med B&U. Noget man i ’Ultra Nyt’ havde stor succes med under corona i foråret.

Ultrapanelet har netop nu 84 børn i panelet, men der kommer hele tiden flere til. Børnene er bredt fordelt fra Skagen til Bornholm, og der er også danske børn fra lande som USA, Panama og Bahamas. Man repræsenterer derfor mange forskellige typer familier og baggrunde. Den form for bred indsigt i børnenes behov, smag og stil er guld værd, når det handler om at udvikle indhold til børnene. Det har showredaktør Mathilde Fruergaard fra B&U blandt andet gjort brug af, da hun skulle udvikle indhold til det kommende MGP i 2021.

- Showet skal jo ramme både de yngste i Ramasjang-alderen og de lidt ældre i Ultra-målgruppen. Her er det en stor hjælp at kunne stikke en føler ud til dem, så det kan sende vores udvikling i den rigtige retning. Ultrapanelet har for mig at se et kæmpe potentiale i forhold til at udvikle og producere indhold, som målgruppen gider se, som de kan spejle sig i og som forstærker børnefællesskaberne, siger Mathilde Fruergaard.

Du kan læse mere om Ultrapanelet og tilmelde dig på ultrapanelet.dk.

Facebook
Twitter