DR styrker indsatsen for et præcist sprog

En ny guide skal hjælpe med at sikre et både præcist og varieret sprog i DR. Guiden er ikke en facitliste, men en inspiration til at øge bevidstheden om, at et præcist sprog er en vigtig del af journalistikken.

Vi får for eksempel en hel del henvendelser fra brugere på, hvorfor vi bruger ordet "Udkantsdanmark", siger DR's sprogredaktør Martin Kristiansen. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)

”Udkantsdanmark”. Det er blot et eksempel på ord, der er gledet ind i det danske sprog – og journalistikken - i de seneste år. Samtidig er der masser af eksempler på engelske ord, som bliver brugt, selvom der er glimrende danske alternativer – for eksempel når man snakker om at "performe" i stedet for at præstere.

Det kalder på omtanke, siger Martin Kristiansen, som er sprogredaktør i DR.

”Vi får for eksempel en hel del henvendelser fra brugere på, hvorfor vi bruger ordet "Udkantsdanmark". Mange hører et udpræget hovedstadsperspektiv i ordet, andre reagerer ved "ældrebyrde" og "fjumreår", der indeholder bestemte syn på ældre medborgere og unges vej gennem uddannelsessystemet. Holdninger, som vi løbende må vurdere, hvordan og om vi videreformidler, hvis vi ikke har en klar kildehenvisning på udsagnet,” siger Martin Kristiansen.

En stilguide med inspiration

Derfor lancerer DR i denne uge en hjemmeside til journalister – og brugerne af DR. Her kan man blandt andet finde en stilguide med inspiration til et præcist og varieret sprog samt en liste over ord, som journalister skal være særligt opmærksomme på. Martin Kristiansen understreger, at der ikke er tale om en facitliste eller en liste over ord, som ikke må bruges:

”Det er en opmærksomhedsliste med ord, som ofte enten bliver brugt upræcist eller er ladet med en bestemt mening. Målet er ikke at udrense bestemte ord fra sendefladen, men at støtte et kvalificeret og velovervejet ordvalg,” siger han

Et konkret eksempel er brugen af ordet ”danskerne”, som er et af de ord, som ofte bliver brugt upræcist. Det giver ofte god mening at bruge, men andre gange er det for upræcist, fordi der snarere er tale om de danske vælgere, forbrugere eller noget tredje. Desuden kan det dække over en københavnercentrering, som bør undgås:

”'Danskerne er blandt de flittigste i Europa' er en fin overskrift på en artikel om arbejdsmarkedet i Europa, men ’Danskerne går amok i Sakura-selfies’ om den københavnerbegivenhed, hvor lokale valfarter til kirsebærtræerne på Bispebjerg kirkegård, kan virke upræcis, især hvis man for eksempel læser det i Aalborg, Lemvig eller Rønne”, forklarer Martin Kristiansen.

Levende dokumenter Sproget er i konstant forandring, og derfor udkommer materialet elektronisk og opdateres løbende. Det gælder såvel listen og den medfølgende stilguide, der under overskriften ’Det enkelt sagte er lettest at forstå’ giver gode råd til, hvordan man for eksempel undgår at falde i for klichéfyldte faldgruber. Her kan man også finde gode danske alternativer til nogle af de mest brugte engelske udtryk.

”Det er levende dokumenter, der vil blive revideret og udvidet med tiden, fordi der hele tiden opstår nye tendenser i nyhedsstrømmen og nye ord eller forkortelser, hvor vi vil komme med anbefalinger til, hvordan man kan håndtere dem,” siger Martin Kristiansen. Andre store europæiske mediehuse, såsom BBC, har lignende guides.

Som en ekstra detalje rummer den nye guide også en konkret ændring for DR. I de seneste år har DR i ejefald – for eksempel DR’s nyhedsdækning og lignende været skrevet uden apostrof som ’DRs’. Det er slut nu, for det er ganske enkelt mere korrekt at skrive DR’s.

Du finder sproghjemmesiden på dr.dk/sprog

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter