DR2-program har gjort videomøder til tv-format

’Amerika ifølge Gram’ har skabt et nyt tv-format, der bygger på de corona-videomøder, vi alle kender. Og det virker. På trods af hakkende billeder og lidt forsinkelse har DR2-programmet succes med at tale med spændende kilder fra hele verden.

'Amerika ifølge Gram' har 'besøg' af mange forskellige kilder, når de diskuterer den amerikanske valgkamp. (Foto: (C) DR)

2020 blev året, hvor mange stiftede bekendtskab med videomøder og de muligheder og begrænsninger, der følger med. Grynede billeder, ekko og folk, der taler over hinanden. Men også mulighederne for at kunne være med hjemmefra – hvor end det nu er – i joggingbukser og skjorte.

Videomøderne har programmet ’Amerika ifølge Gram’ på DR2 gjort til et helt nyt tv-format. Med tre kilder og Steffen Gram som tovholder toner de frem i hver deres boks, som de fleste kender det fra Teams.

- Vi er et af de eneste programmer, der ikke bliver synderligt påvirket af corona-restriktionerne, fordi alle vores kilder kan være med hjemmefra. Selv vores vært Steffen Gram kan sidde hjemme, når vi optager, siger redaktør Ann-Mee Nielsen.

Seerne har taget godt imod programmet, på trods af at man kunne frygte, at de er ved at være trætte af videomøderne fra deres dagligdag. Her fremhæver Ann-Mee Nielsen netop, at programmet udnytter, at kilderne kan være med fra hele verden, så nogle nye og anderledes kilder kan komme til orde.

Teknikken er den største joker

Hver torsdag, når programmet bliver optaget, sidder Ann-Mee Nielsen i DR Byen i det, hun kalder ’verdens mindste kontrolrum’. Sammen med produceren tjekker hun lyd og billede hos de kilder, der skal være med i programmet. Lyden skal helst være i orden – man kan bedre leve med, at billedet hakker en smule.

- Vi forsøger så vidt muligt at lave det 'live on tape. Vi vil gerne have et program, hvor alle kan byde ind, og hvor der er et godt flow. Her er det enormt hæmmende at sige stop undervejs. Der har været enkelte gange, hvor vi har været nødt til det, hvis lyden simpelthen er for dårlig, eller de klip, vi afspiller, har drillet, siger Ann-Mee Nielsen.

Hun fortsætter:

- Vi bruger rigtig meget energi på at teste lyd og billede, fordi vores kilder har skiftende kvalitet. Det kender vi alle sammen, man sidder i soveværelset, men der er forbindelsen ikke god nok, så må man rykke ud i køkkenet.

Redaktionen har udviklet på programmet henad vejen, hvis der har været noget, der ikke fungerede med det nye format. For eksempel blev kilderne i de første to programmer introduceret med titel en enkelt gang, og det dukkede ikke op igen. Nu står alle informationerne konstant ved hvert billede, som normalt på Teams eller de andre videoplatforme.

  • Hele redaktionen på 'Amerika ifølge Gram' fra venstre: Tilrettelægger Julie Fuglsang Bruun, redaktør Ann-Mee Nielsen, tilrettelægger Malthe Sommerand og vært Steffen Gram. (Foto: (C) DR)
  • Systemet som det hele bliver optaget på. Det er tekniker Jesper Roland, som man ser på billedet. Han lavede de første programmer indtil valget. Efter valget er det en anden tekniker, der hedder Jesper Luff, som har produceret dem. (Foto: Ann-Mee Nielsen)
  • Steffen Grams setup, da han sendte fra biblioteket i DR Byen. Op til valget i november var han i USA og sendte fra derfra. (Foto: Ann-Mee Nielsen)
1 / 3

Interessante og alsidige kilder

Udover et nyt tv-format arbejder redaktionen med at få anderledes og nye kilder til at tale om USA. Her er det en fordel, at ingen debattører eller korrespondenter skal møde i DR Byen, men i stedet kan være med derfra, hvor de er. Især med corona-restriktioner og rejserestriktioner betyder det, at redaktionen ikke holder sig tilbage, når den brainstormer om, hvem der bør give sit besyv med i programmerne.

- Der er mange, der har sagt ja til at være med på trods af, at de måske er på reportage i USA og skal stå tidligt op for at være med. Dér er det en fordel, at de ’bare’ skal åbne computeren og deltage. Vi har prioriteret at finde nogle nye og interessante kilder, der gerne må være uprøvede, men også vores egne og avisernes korrespondenter, fortæller Ann-Mee Nielsen.

Amerikansk politik er ikke dér, hvor der normalt bliver brugt særlig mange kvindelige kilder, men det er også noget af det, som programmet forsøger at gøre op med. Ifølge Ann-Mee Nielsen er de oppe på cirka 50 procent kvindelige kilder.

- Vi har hele tiden haft fokus på at tænke ud af boksen med valget af kilder og på at skabe diversitet. Vi lavede på et tidspunkt et program om de kvindelige vælgere, og der er bare ikke noget mere provokerende end et program, hvor dem som snakkes om, ikke er repræsenteret. Her havde vi en kilde med, der er en af de her forstadsfruer, som er så omdiskuterede, siger hun.

På trods af at programmet for det meste følger de fastlagte datoer i amerikansk politik frem til overdragelsen den 20. januar, er der plads til at ændre i programmet. Senest var det meningen, at torsdagsprogrammet skulle omhandle senatsvalget i Georgia, men i stedet blev stormen på Kongressen det emne, der skulle vendes.

- Vi forsøger at lave en sammensætning af kilder, der er lidt anderledes. I programmet om angrebet på Capitol havde vi Helle Porsdam, der er professor i ret og humaniora, som kan fortælle om mulighederne for at retsforfølge Trump. Vi havde Søren Pind med, der er ekspolitiker og ved en masse om det politiske spil. Og til sidst Sandra Brovall, der er korrespondent for Politiken og var til stede under optøjerne. Vi tænker meget over, hvad de hver især kan byde ind med, uddyber Ann-Mee Nielsen.

’Amerika ifølge Gram’ kan ses torsdage klokken 23.00 på DR2 eller på DRTV.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter