Dramachef i DR: ”Selvfølgelig driver vi ikke en bestemt politisk dagsorden”

DRs tidligere dramachef Ingolf Gabold har til flere medier givet udtryk for at han og DR havde politiske motiver med serien 1864 og at der altid er et underliggende politisk motiv med al tv-dramatik. Den udlægning er siden blevet afvist af både instruktøren Ole Bornedal og DRs nuværende dramachef Piv Bernth.

Jakob Oftebro spillede Laust i ’1864’. (Foto: © Per Arnesen- Miso Film, Type 1)

Piv Bernth, som tog over, da Gabold forlod DR i foråret 2012, husker forløbet omkring dramaseriens tilblivelse en del anderledes end sin forgænger. Og ifølge hende kan man sagens behandle politiske tendenser og historiske strømninger uden at drive en bestemt politisk eller ideologisk dagsorden.

Sindssygt kedeligt tv

”Min forgænger har været en vigtig mand i DRs dramaafdeling og han har sat mange store skibe i søen. Det har jeg stor respekt for. Men jeg kan simpelthen ikke genkende hans udlægning af forløbet omkring ’1864’. Selvfølgelig driver vi ikke en bestemt politisk eller ideologisk dagsorden – det ville i øvrigt også blive sindssygt kedeligt og forudsigelig tv,” siger Piv Bernth og uddyber:

”Ingolf var med til at starte projektet med ’1864’ op. Han var også med til at udvælge Ole Bornedal og MISO film. Men han har altså ikke været ansat i DR siden foråret 2012 og var således slet ikke ansat i DR under selve udviklingen af manuskriptet, under optagelserne, eller med i klipperummet, for den sags skyld. Derfor har han heller ikke har haft nogen nævneværdig indflydelse på det endelige resultat, hvilket alle omkring projektet også har været ude at bekræfte –både forfatter og instruktør Ole Bornedal, producenten Peter Bose fra MISO Film og den daværende kulturdirektør Morten Hesseldahl kan bekræfte,” siger Piv Bernth.

For DR og Bornedal var 1864 ifølge dramachef Piv Bernth et kunstnerisk projekt - en historie om, hvad krig gør ved mennesker.

”Det er klart, at al god dramatik spejler virkeligheden. Og når du tager fat i en følsom periode i danmarkshistorien, hvor nationalismen var stærk, kan der let være nogen som føler sig trådt over tæerne eller forsøger at læse politiske motiver ind i fortællingen, hvor der ingen er. Men skulle man så ikke kunne lave fiktion om de perioder i vores historie? Det er da en absurd tanke.”

Dramachefen advarer samtidig imod, at man lægger en snæver politisk motivtolkning ned over fiktionen. Kunsten og kulturen tilbyder nemlig ifølge hende et andet perspektiv på tingene og skabe debat. ”Det er det kunsten kan – og det skal man ikke forveksle med hverken partipolitik eller ideologiske korstog”.

Fakta om 1864

DR fik bevillingen af Kulturministeriet til at lave historisk drama tilbage i 2010. Dialogen med MISOfilm indledes efterfølgende. Men det er først i 2012 at den endelige beslutning om produktionen af ’1864’ bliver truffet. Dengang var det den daværende kulturdirektør, Morten Hesseldahl, som præsenterede projektet. Kort tid efter, den 1. april 2012, gik Ingolf Gabold på pension, mens der blev arbejdet med manuskriptudviklingen helt frem til december 2012. De medvirkende blev præsenteret ved et pressemøde i Skuespilhuset i marts 2013. Herefter gik arbejdet med at indspille 1864 i gang, og i oktober 2014 var der premiere på det første af i alt otte afsnit om brødrene Peter og Laust, som melder sig under fanerne forud for krigen i 1864.

Serien blev set af i gennemsnit 1.340.000 danskere og er siden blevet solgt til blandt andre engelske BBC samt en lang række europæiske lande, herunder Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland, Luxembourg og Tjekkiet.