DR’s torsdagskoncerter fylder 85

KLUMME: Leif Lønsmann har som radiodirektør, musikchef og nu koncerthuschef fulgt torsdagskoncerterne i mere end 20 år. Her er nogle af de ting, han mindes fødselaren for. Koncertrækken har 85 års dag den 28. september.

Sådan så det ud ved den første Torsdagskoncert med DR Symfoniorkestret den 28. september 1933. Den blev holdt i Stærekassen i København, hvor DR holdt til dengang, og Nicolaj Malko var dirigent. Foto: DR Arkiv.

DR har lige fejret to radioprogrammer, som har eksisteret i 50 år, henholdsvis ’Dansktoppen’ og ’De Ringer – Vi Spiller’.

Det er ikke mange programmer, der er så sejlivede, at de har overlevet årtiernes mange programændringer og -nedlæggelser. Men ”Torsdagskoncerten” er en af de helt store overlevere i DR’s historie.

Egentlig startede det allerede seks år tidligere, den 14.januar 1927, da Statsradiofoniens såkaldte ”stationsorkester” gav sin første offentlige koncert, hvor Carl Nielsen dirigerede sin egen ’Sinfonia Espansiva’. En koncert, der skrev sig ind i musikhistorien, fordi han undervejs, midt i selve koncerten, tog en blyant frem og gav sig til at rette i sit eget partitur.

Den officielle fødselsdag er den 28. september 2018, hvor det er 85 år siden, at Radiosymfoniorkestrets russiske chefdirigent Nikolaj Malko slog de første toner an ved en Torsdagskoncert - dengang fra Radiofonibygningen ’Stærekassen’ ved Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv i København.

En succes fra start

Skal man tro Berlingske Tidendes anmelder den aften i 1933, var koncerterne fra starten en stor succes: ”Torsdag-Koncerterne er Festaftener, som alle med Lyst og sikker Forventning stiller lid til”, lød det.

Torsdagskoncerternes særlige ikoniske karakter oplevede jeg allerede fra første dag, jeg ankom i DR, som purung radiomand i 1978. Man kunne samme år fejre koncerternes 45 års jubilæum, men jubilæumsåret blev præget af store interne protester, fordi musikchef Mogens Andersen havde droppet den direkte transmission af Aaron Coplands ’An Outdoor Ouverture’, fordi han ikke syntes, at værket levede op til orkestrets niveau. Det var efter sigende første gang i torsdagskoncerternes historie, at en torsdagskoncert ikke blev transmitteret direkte i radioen.

Og det gik ikke stille af indenfor murene. Orkestrets formand Valdemar Wolsing indgav en højtidelig appel til programdirektør Hans Jørgen Jensen om at gribe ind i "dette for orkestret så vitale spørgsmål" for at forhindre, at en torsdagskoncert "for første gang i torsdagskoncerternes 45-årige historie ikke transmitteres".

Droppet på Spil Dansk-dag

Som radiodirektør fik jeg senere selv en tilsvarende tur i møllen, da jeg i 2002 droppede den direkte transmission af en torsdagskoncert. Koncerten, som havde lutter russisk musik på programmet, faldt på den årlige ’Spil Dansk’-dag, hvor vi havde lovet de danske komponister kun at spille dansk musik på alle kanaler. Også her blev jeg mødt med skriftlige protester fra orkestret, hvis formand højtideligt meddelte mig, at jeg ikke ville modtage orkestrets ”touche” fra scenen ved min pensionering, hvis jeg brød den næsten 70-årige tradition med direkte transmission af torsdagskoncerten.

Sendt forskudt i 1959

Et blik i radioens programplaner fra 1933 og frem viste, at der gennem årene var blevet sendt ”Torsdagskoncerter” på både mandage, tirsdage, torsdage, fredage og søndage, og at man siden 1959 jævnligt havde valgt at transmittere koncerterne forskudt. Orkestrets formand anerkendte min dokumentation, og vi blev enige om et kompromis, hvor vi sendte den russiske koncert senere, som led i et Ruslands-tema, og derfor kunne markere ’Spil Dansk Dagen’ med en optagelse af orkestrets koncert førsteopførelse af Rued Langgaards ’Antikrist’ fra Christiansborg Ridehus tidligere samme år.

I dag er det Fabio Luisi, der er chefdirigent for DR Symfoniorkestret, og torsdagskoncerterne holdes i DR Koncertsalen. Foto: Per Morten Abrahamsen.

Da vi i 1998 fejrede torsdagskoncerternes 65 års jubilæum var der nogle, der mente, at de dermed nærmede sig pensionsalderen, og at både koncerterne og lytterne, som var endnu ældre, ville uddø inden længe. Døden ville tage både koncerterne og udsendelserne, mente man. Og det er der formentlig stadig nogle, der mener.

Snarlig død er gjort til skamme

Hver eneste ny generation har forudsagt, at den klassiske musik ville dø med dens aldrende publikum.

”Går man igennem Maribos gader en torsdag aften, er der så stille og tyst. Man hører ingen radio”, skrev en anmelder i 1940, syv år efter torsdagskoncertens fødsel.

”Hvem gider høre symfonier i pigtrådsalderen, når den gode musik er spærret inde i en voksende ring af pop, og de unge sværger til den nyeste nye døgnmelodi?”, spurgte man ved Radiosymfoniorkestrets 40 års jubilæum i 1965. Og så sent som i 2010 skrev Berlingske Tidendes musikanmelder Søren Schauser om det aldrende koncertpublikum: ”Folk dør simpelthen, og der kommer ikke nye til”.

Rygtet om symfoniorkestrets og torsdagskoncertenes snarlige død er heldigvis blevet gjort til skamme ved hvert nyt jubilæum. For de gamle, der faldt, har der vist sig at være nye overalt. Det levende publikum til koncerterne vokser i antal. Efter flytningen fra Radiohusets Koncertsal til DR Koncerthuset i Ørestad er tallet mere end fordoblet.

Der er ingen grund til at tro, at den musik, der har overlevet 2-300 år, ophører med at eksistere og trække nyt publikum i fremtiden. Og derfor er der god grund til at tro, at torsdagskoncerterne også vil runde de 100 år i 2033.

Facebook
Twitter