Fire af skuespillerne fra ’Når støvet har lagt sig’: Det handler serien om for os

Se hvad Arian Kashef, Malin Crépin, Hadi Ka-koush og Katinka Petersen tænker om DR-dramaseriens handling.

Terror, mennesker, relationer, kærlighed? Hvad handler DR’s nye dramaserie ’Når støvet har lagt sig’ i grunden om?

For fire af skuespillerne, der er med i serien, er der ingen tvivl om, at ’Når støvet har lagt sig’ handler om sammenhængskraften mellem mennesker, og hvad det i grunden er for en størrelse.

I videoen ovenfor kan du se, hvad Arian Kashef, der spiller Jamal i serien, Malin Crépin, der er Lisa i serien, Hadi Ka-koush, der spiller Fashad Hassan samt Katinka Petersen, der agerer hjemløse Ginger, tænker om seriens handling.

’Når støvet har lagt sig’ handler om, hvad terror kan gøre ved menneskelige fællesskaber – og hvordan vi ændrer os i skyggen af en trussel, vi ikke nødvendigvis forstår.

DR’s nye dramaserie, som er skrevet af Ida Maria Rydén og Dorte Høgh, undersøger de menneskelige relationer og reaktioner hos en række forskellige mennesker, der bliver rystet i deres daglige liv og selvforståelse, efter at terroren rammer København.

Du kan se det tredje afsnit af ’Når støvet har lagt sig’ på DR1 søndag klokken 20.00 og allerede nu på DRTV her.

Der er i alt 10 afsnit i serien.