Fra tagmus til tradition

Tv-julekalendere samler hele familien om skærmen i december. Ved begyndelsen for præcis 50 år siden var kalenderne for børn, men nu findes der både børne-, familie- og voksenjulekalendere.

Magnus Tagmus var fløjteglad og kørte på sit tog første gang i ’Kender Du Decembervej?’ fra 1967. Røgen fra togets skorsten var ægte cigarrøg. (Foto: Valdemar Vedel © Type 1)

Tv-julekalendere samler hele familien om skærmen i december. Ved begyndelsen for præcis 50 år siden var kalenderne for børn, men nu findes der både børne- familie- og voksenjulekalendere.

"Jeg har stort set samlet på dem, siden jeg blev født. Jeg har købt mange af papkalenderne i flere eksemplarer, så jeg kan have nogle stående i original emballage. Og så har jeg alt, hvad der kan opdrives af tv-julekalendere," siger Svend-Vilhelm Mikkelsen og refererer til sin store samling af både tv- og lågejulekalendere.

Svend-Vilhelm Mikkelsen er 25 år og bor i Holstebro. Han arbejder til daglig som nyhedsjournalist ved TV/Midt-Vest, men interesserer sig også for andre ting end nyheder. Især alt det, der har med julekalendere at gøre. Han har startet siden www.juleweb.dk, hvor han deler sin store viden om og interesse for julekalendere med os andre.

"Det bunder i, at jeg er helt vild med julen. Jeg er født og opvokset med julekalendere, så jeg kan slet ikke forestille mig julen uden 24 afsnit, som man skal følge," siger Svend-Vilhelm Mikkelsen. Derfor har han altid optaget fra tv julekalendere og søgt på forskellige auktionsfora for at komme i besiddelse af så mange julekalendere som muligt.

"Jeg savner lidt nogle af de allerførste. Jeg har kun set nogle klip af den meget gamle 'Historier Fra Hele Verden'. Eller de kalenderserierne med Magnus Tagmus - hvis nogle af dem blev udgivet, ville det virkelig være stort," siger samleren.

Dukkerne startede

Æraen af tv-julekalendere startede på DR tilbage i 1962. Den første hed netop 'Historier Fra Hele Verden', hvor der ikke var meget jul, men et af afsnittene handlede dog om, at nissemor syede nogle pyntede sokker til nissefar. Det var dog først i 'Kender Du Decembervej?' fra 1967, der kom en gennemgående handling og sange. Mest kendt er nok sangen fra musen, der kørte på et tog og sang: "Mit navn er Magnus Tagmus, jeg er så fløjteglad."

Dukkerne har haft et solidt tag i DRs julekalendere. Det startede tilbage i kalenderen fra 1963 med 'Nisserne Tim og Tam'. Siden da har der været adskillige dukker på skærmen, her kan nævnes to omgange med Magnus Tagmus i 1967 og 1968, det gæve postbud i 'Vinterbyøster' fra 1973 og Anton med sine revnede bukser i 'Jullerup Færgeby' fra 1974 som de mest kendte.

Familien tog over

"I starten var julekalendere en direkte satsning på børn. Men efterhånden blev det et familiesamlingspunkt i decemberdagene, og derfor udviklede julekalenderne sig til at appellere til hele familien," siger Gunhild Agger, der er professor i mediehistorie ved Aalborg Universitet.

Hun peger på, at den mest tydelige udvikling i målgrupper skete med DRs 'Jul i Gammelby', der blev sendt i 1979. Her kom hele familien på skærmen, og børnene fik en mindre fremtrædende rolle.

"I den julekalender spillede børn ikke længere den vigtigste rolle. De var dog stadig med, så børnene kunne identificere sig med det, der skete på skærmen. 'Jul i Gammelby' var normsættende, fordi der nu kom meget mere fokus på samspillet mellem børn og voksne," siger Gunhild Agger.

Julekalender er spild af penge

Ved roret af rigtig mange julekalender-produktioner sad tidligere B&U-chef i DR Mogens Vemmer. Han delte ikke helt begejstringen for de hyggelige, familiesamlende serier.

"Jeg syntes, det var spild af børnepenge. Hellere fordele børnedramatikken ud over hele året i stedet for at brænde det hele af i december. Men den holdning stod jeg ret alene med, " skriver Mogens Vemmer i sin bog 'Fjernsyn For Dig - 50 år med verdens værste seere'.

Han besad posten som B&U-chef fra 1968 frem til 2000, og derfor har han været inde over rigtig mange julekalendere i tidens løb. Han var ikke enig i ressourcefordelingen, men arbejdet med julekalendere førte også til mange spændende og særdeles udfordrende opgaver for ham.

Under arbejdet til de to kalendere med Magnus Tagmus, insisterede den daværende dukkemester på at puste ægte, tyk cigarrøg op gennem en plasticslange til tagmusens tog. Det skulle jo "se ud af noget". Mogens Vemmer fortæller, at mange af dukkeførerne i den tid blev udsat for det, man i dag kalder passiv rygning.

En af de julekalendere, der har brændt sig mest fast på Mogens Vemmers - og sikkert mange seeres - nethinde, er 'Jul og Grønne Skove'. Den noget alternative julekalender fra 1980, hvor der ikke blev julet særlig meget, fik en masse stryg i pressen for ikke at handle nok om jul. Og så var det i øvrigt ret så ubelejligt, at Poul Nesgaard og Elith 'Nulle' Nykjær ikke var til at få fat i, mens kalenderen kørte, når pressen havde lavet så meget spalteplads til dem.

"Derfor blev Ekstra Bladet og B.T. nødt til at finde en masse historier om mennesker, der var utilfredse med den manglende jul i 'Jul og Grønne Skove'. Aviserne var fyldt med billeder af bekymrede forældre og grædende børn med deres nissehuer i hånden. Spalterne skulle jo fyldes," skriver Mogens Vemmer i sin bog.

Dansk originalitet

En stor del af den danske sendeflade henter elementer fra udenlandsk tv. Sådan er det ikke, når det handler om julekalendere, og det er en af de ting, Svend-Vilhelm Mikkelsen sætter pris på. "Det er fedt, at der her er et marked, der ikke er oversvømmet af amerikanske programmer og koncepter. Med julekalendere hygger vi om de ting, som er specielle for Danmark," siger den 25-årige julekalender-fan.

Til trods for det unikke, danske koncept, tiltaler julekalenderne dog også tv-stationer uden for landets grænser. DR solgte for nylig familiejulekalenderen 'Pagten' fra 2009 til den fransk-tyske tv-kanal Arte. Kanalen sender dog ikke kalenderen den på samme måde, som man gjorde det i Danmark.

"De udenlandske tv-stationer køber vores julekalendere, fordi det er godt drama til børn. Ikke fordi det har noget med jul at gøre. Faktisk skal der helst være så få nisser og juletraditioner som muligt, før det har international interesse," siger Helene Aurø, der er chef for DR Internationalt Salg.

Hun fortæller videre, at man uden for Danmark ikke bruger for eksempel 'Pagten' som en julekalender, men mere som et vinterdrama. Afsnittene bliver sendt i større blokke i weekenderne, fordi det er her man kan fange børnene sammen med deres familie. Der bliver altså ikke sendt et afsnit hver dag i december frem til jul.

"Men faktisk har Arte taget ideen en smule til sig denne gang. De viste godt nok de første afsnit i november, men de sidste afsnit af 'Pagten' sender de den 24. december. Den fransk-tyske kanal er blevet inspireret af vores koncept, og hvem ved, måske kan vi en dag sælge dem som et julekalender-format," siger Helene Aurø.

'Pagten' har også vakt interesse endnu længere fra kongeriget, for eksempel har både Estland og Argentina købt julekalenderen.

En lun kakkelovn for store og små

I 1990'erne begyndte de første voksenjulekalendere at komme. Den første deciderede voksenkalender var 'Jul i Den Gamle Trædemølle' på TV 2 i 1990. Den og efterfølgende voksenkalendere fungerer som et frirum for de voksne i juletiden, mener Gunhild Agger.

"Voksenjulekalenderne er meget parodiske. Det giver noget afstand til julen, og forældrene har brug for en modvægt til nisser og brunkager indimellem. Disse julekalendere henter også noget fra gammel tid, hvor man i julen godt måtte lave nogle grovkornede løjer og overskride de almindelige grænser lidt," siger hun og peger på Anders Matthesens 'Jul på Vesterbro' fra 2003, der nærmest var en total demontering af den klassiske julegenre.

Det uomtvisteligt vigtigste er dog stadig, at julekalenderne kan samle os. For Svend-Vilhelm Mikkelsen er fællesskabsfølelsen helt uundværlig i december.

"Man kan jo altid se en julekalender på dvd, men det er bare ikke det samme, som når de bliver sendt på tv. Det betyder noget, at naboerne og kollegaerne aftenen før har set det samme, som man selv har. Det giver en følelse af fællesskab og hygge, som hører sig til i december," siger han.

DRs nyeste skud på granstammen, 'Julestjerner', søger da også denne fællesskabsfølelse. Forfattermakkerparret Michael Wikke og Steen Rasmussen udtrykker det selv på følgende måde:

"Julen er jo en speciel til. Det er mørkt, vi tænder levende lys og bruger tid på børn og familie. Det er jo ikke bare dagligdag. Og julekalenderen i tv er en kakkelovn, som både store og små kan lune sig ved."

Facebook
Twitter