Frank Erichsen: ’Peter gør det trygt at lave ’Bonderøven'’

Fotograf Peter Wath har været med på ’Bonderøven’ siden de første optagelser i 2007. Han og vært Frank Erichsen har udviklet et fagligt og personligt makkerskab, der er med til at løfte

Frank Erichsen og Peter Wath på Kastaniegården, hvor de har lavet ’Bonderøven’ siden 2007. Foto: Lars Møller Hansen.

Septembers sensommersol kaster sine stråler over Kastaniegården i Revn på Djursland. Men det er ikke det eneste, der giver Frank Erichsen varmen denne dag. Han er godt i gang med at lave tagkonstruktionen til tilbygningen på sit savværk.

- Kom med, jeg er begyndt at overveje noget, siger han til Peter Wath, og de går rundt om bygningen og ser nærmere på taget.

Peter Wath er fotograf hos DR Aarhus, og i dag skal han lave optagelser af Frank Erichsens arbejde med taget til en ny sæson af ’Bonderøven’. En sæson, der starter på DR1 og DRTV onsdag den 14. oktober.

- Taget er blevet så stabilt her, siger Frank Erichsen og peger, hvor han om lidt vil sætte det sidste spær op, når kameraet kører.

- Men der mangler en bjælke til at støtte konstruktionen på det her sted, siger han og kravler op og hopper let på taget for at vise, at det giver sig.

Peter Wath bevæger sig hjemmevant rundt mellem savværk, køkkenhave, får, gæs, værksteder, æblepresser og meget mere på Kastaniegården. Det skyldes, at han har været fast fotograf og tilrettelægger på ’Bonderøven’, siden de første optagelser kom i kassen i 2007 til premieren på DR2 i marts 2008. Og det betyder meget for Frank Erichsen, at de to har bygget et godt makkerskab op.

Møder ikke op til gennemsyn

- Det her program er særligt på den måde, at det tager udgangspunkt i en privat ramme herude. Det er kun Peter og mig, der går herude, og Peter er den, der gør, at det føles trygt at lave programmet. Jeg møder aldrig op til gennemsyn i Aarhus. Jeg er tryg ved det materiale, Peter afleverer til redigering. Jeg har gang i så meget herude, at det godt kan fremstå småkaotisk. Men jeg får en mild behandling af Peters måde at filme og samle materiale ind. Peter sørger for, at det fremstår opryddet, smiler Frank Erichsen.

  • Dagens optagelser handler især om tagkonstruktionen til tilbygningen på Frank Erichsens savværk. Foto: Lars Møller Hansen.
  • Hvis Franks forklaringer bliver meget tekniske, og jeg ikke forstår dem, så gør fru Hansen nok heller ikke. Så beder jeg ham forklare det igen. Det sker on the fly, siger Peter Wath. Foto: Lars Møller Hansen.
1 / 2

Han glæder sig samtidig over, at produktionen af ’Bonderøven’ ikke ’bare’ er en fotoopgave for Peter Wath.

- Når man kører parløb i så mange år, sætter jeg stor pris på, at Peter er lige så engageret i projekterne herude, som jeg er. Jeg mærker en personlig interesse fra Peter. Når man laver en fortløbende tv-produktion om bygnings- og dyrkningsprocesser, der udvikler sig, er det klart en fordel med den samme fotograf. Han gider høre på det, min kone Theresa ikke gider høre på, og så er der et kamera imellem os til at fange det, griner Frank Erichsen og tilføjer:

- Det er skønt at fremvise noget med begejstring og så mærke, at der er samme begejstring den anden vej.

Peter Wath tager over:

- Jeg bliver tit spurgt, om jeg aldrig bliver træt af at gå derude på gården. Det gør jeg ikke. Der sker hele tiden noget, og så udveksler vi også tanker om tingene: Hvad synes du om det og det? Der er selvfølgelig en redaktør på programmet hjemme i Aarhus, men ellers er der ingen mellemled. Det er Frank og jeg, der aftaler, hvornår vi gør hvad. Det giver en frihed. Hvis vi vil optage i morgen, fordi det er bedre end i dag, så gør vi det.

Frank Erichsen understreger, at klipper Mogens Elbæk, der har redigeret ’Bonderøven’ i alle årene, også er vigtig for programmet

- At han har kunnet sidde i et redigeringsrum i så mange år og se på mig, det er imponerende. Herude får vi i det mindste luft, mens vi laver det, griner Frank Erichsen.

Vil plukke æbler

Det er ikke kun arbejdet med taget på savværket, der skal optages i dag. Frank Erichsen tager gerne en æblepause om formiddagen, hvor han plukker et æble fra et af træerne i haven og nyder det. Peter Wath følger med og optager sekvensen, hvor Frank Erichsen gør seerne klogere på dyrkningen af æbler. Pausen kan bruges i et af programmerne, hvor det falder naturligt, at seerne måske også trænger til en ’blød’ pause imellem de lidt mere tekniske ting, som for eksempel arbejdet med tagkonstruktionen.

Der bliver ikke sagt mange ord mellem vært og fotograf, før optagelserne går i gang. De mange års samarbejde er en del af forklaringen.

- Det første år lavede vi meget materiale. Peter var her ikke mere, end han er nu. Men vi er blevet mere præcise på det nu – hvad der giver mening at optage. Når vi har været sammen i så mange år, er der elementer i processen, vi springer over, siger Frank Erichsen.

- Det med, at vi ikke snakker så meget sammen før optagelserne og ikke aftaler så meget, er med til at spænde mig lidt op. Der ligger nogle uudtalte benspænd i produktionen, som gør det levende at være med i for mig som fotograf. Og så har vi stor respekt for hinanden – det bærer det også, siger Peter Wath.

Gennem årene har det faglige samarbejde udviklet sig til et godt makkerskab og venskab.

- Da vi skulle på optagelser i Tanzania, havde Frank lige fået barn nummer to, så han og Theresa mente, det var på tide at blive gift. Det blev de om eftermiddagen, og så tilbragte Frank og jeg ellers ’bryllupsnatten’ i et fly til Tanzania, smiler Peter Wath.

Onkelrolle til børnene

- Flere har sagt, at det kunne jeg godt have gjort bedre, griner Frank Erichsen.

Peter Wath har nærmest fået en onkel-rolle i forhold til Frank Erichsens børn. Han har kørt datteren Alma rundt i barnevogn, og sønnen Johan måtte han pludselig bære på ryggen, mens han filmede til programmet.

  • De to i arbejde på hver deres måde: Frank Erichsen med et spær til taget, Peter Wath med sit kamera. Foto: Lars Møller Hansen.
  • Peter Wath og Frank Erichsen har gennem årene med ’Bonderøven’ udviklet et rigtig godt makkerskab. Foto: Lars Møller Hansen.
1 / 2

- Jeg havde nogle grise, der skreg i vilden sky. Jeg bar Johan i en rygsæk, som jeg var nødt til at flytte over på Peters ryg, mens jeg flyttede grisene, griner Frank Erichsen og fortsætter:

- Vi brugte det så aktivt i udsendelsen, så seerne forstod, hvad der skete. Jeg viser ofte seerne, at jeg går rundt herude med en fotograf. Tv generelt burde være mere ærlig og vise, at der er fotografer med. Folk får den opfattelse, at der ikke er nogen derude – der er kun dem på skærmen. Seerne har fået et skævt indtryk af, at man skjuler fotografer, kabler, skinner med mere, når man producerer tv. Alle burde vide, at der er en fotograf, når man laver tv. Folk skal vide, hvordan det bliver skabt. Det kan det her format. Der bliver ikke lagt skjul på det, og det giver programmet troværdighed. Der er for meget tv, hvor værter og gæster nærmest bliver gjort til skuespillere, der bliver instrueret. Det kan muligvis have sin berettigelse i nogle formater, men det slører billedet.

Peter Wath supplerer:

- Det med at bryde rammen, kan jeg rigtig godt lide. Vi bryder ud af et koncept, og så vender vi tilbage til det.

- Det er godt at få folk op af stolen og ryste deres opfattelse lidt, siger Frank Erichsen.

Formiddagens optagelser på Kastaniegården er ved at være slut, og frokostpausen venter forude.

- Her taler vi om alt muligt og vender verdenssituationen. Energien fra frokostpausen bliver båret med ud i optagelserne bagefter, smiler Frank Erichsen.

Facebook
Twitter