Genopdag musikken med Nordens største arkiv

Diskoteket i DR er blandt Europas største. Det er også en slags kollektiv hukommelse, som kan hjælpe os med at genopdage og dele dansk musik i en flygtig digital verden.

  • Diskoteksleder Thomas Dose mellem nogle af de 400.000 vinyl- og lak-plader, som ligger i specialindrettede arkivrum i DR Byen. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • I 1952 ændrede arkivets leder Otto Leisner navnet til Diskoteket. Her ses den populære tv-vært engang i 1960erne i programmet ’Pladeparade’. (Foto: DR © Type 2)
1 / 2

DRs legendariske diskotek er med sin samling på 700.000 musikudgivelser det største af sin slags i Norden og blandt de største i Europa. Men de tider er for længst forbi, hvor underholdningsværter som Otto Leisner eller Jørgen de Mylius var nødt til at gå rundt blandt hylderne i diskoteket for at finde musik til deres programmer.

I dag foregår det digitalt på samme måde som mange danskere har vænnet sig til gennem kommercielle streamingtjenester som Spotify, Tidal eller Soundcloud. Via sin pc kan en DR-medarbejder i dag gå ind på diskotekets interne side og finde præcis det musiknummer, som han eller hun skal bruge. Diskotekets søgesystem indeholder detaljerede oplysninger om musikken, inklusiv hvem der spiller hvilke instrumenter, hvor og hvornår musikken er indspillet og så videre. Oplysningerne bliver brugt til DRs mange data-baserede musikinfotjenester, som det efterhånden er blevet Diskotekets vigtigste formål at servicere.

Derfor er der heller ikke ret meget arkiv over det storrumskontor i DR Byen i København, hvor diskotekets daglige leder de sidste fem år Thomas Dose holder til sammen med 14 kolleger, hvoraf halvdelen er studentermedhjælpere.

Digitalisering efter behov

Blandt Diskotekets opgaver er at hjælpe DR-medarbejdere, når det viser sig, at et musiknummer ikke er digitaliseret. For selv om langt det meste af den musik, som anskaffes i dag er digital, er der stadigvæk millioner af musiknumre fra den store fysiske samling, som endnu ikke er digitaliseret hverken i Diskoteket eller på de kommercielle tjenester.

Thomas Dose forklarer:

”Når DR-medarbejderne via diskotekets søgesystem finder musik, som endnu ikke er digitaliseret, gør vi det for dem. Sker bestillingen for eksempel, mens et liveprogram sendes, kan vi klare det på 8-10 minutter, hvis det er en cd. På den måde kan nummeret sagtens nå at komme med i programmet. Vi digitaliserer omkring 40 cd’er og 5-10 vinylplader om dagen på bestilling fra programmerne.”

Det fysiske arkiv ligger i specialindrettede arkivrum i DR Byen og rummer cirka 300.000 cd’er og 400.000 vinyl- og lak-plader.

Før 2005 sendte pladeselskaberne deres nye udgivelser direkte til DRs diskotek. Thomas Dose fortæller, at nyanskaffelser i dag prioriteres på den måde, at de medarbejdere, der skal bruge bestemte stykker musik, bestiller det, hvorefter diskoteket anskaffer, metadaterer og digitaliserer det. I alt bliver det til 4.000-5.000 forskellige udgivelser om året, hvoraf langt det meste hentes digitalt og kun en meget lille del i dag kommer fra cd’er og vinyl.

En hukommelse over danske musikudgivelser

Selv om Thomas Dose er et levende opslagsværk med tal og statistikker om Diskoteket, er han endnu mere optaget af, hvilken rolle afdelingen spiller i forhold til DRs public service-opgaver. Han ser nemlig ikke bare Diskoteket som musikleverandør til DRs radio-, tv- og internet-produkter, men også som en slags kollektiv hukommelse over musikudgivelser og særligt de danske, som gør det muligt for os alle at genopdage musik, som vi ellers ikke ville lære at kende.

Thomas Dose forklarer:

”Man er ekstremt privilegeret som musikbruger i dag. Der har aldrig været mere musik så nemt tilgængeligt og for så mange mennesker, men opmærksomheden omkring musikken er ekstremt flygtig. Når den ligger spredt på forskellige internationale streamingtjenester, som videoer på YouTube eller lydfiler på vores telefoner, computere og tablets, så udfordrer det både vores evne til at overskue og opbevare musikken. Den forsvinder mellem hænderne på os og vi får sværere ved at skabe den fælles musikhistorie, som de fysiske medier hjalp til, når unge arvede forældrenes pladesamling, eller vi genfandt tidligere perioders musik på loppemarkeder. I Diskoteket er vi enormt optaget af, hvordan vi bedst muligt kan udnytte alle de fordele, som digitaliseringen giver os og samtidig genskabe det overblik og den forankring af musikken, særligt den danske, som var givet med de fysiske formater.”

Ifølge Thomas Dose er et af svarene på den udfordring, at DRs diskotek skal blive endnu bedre til aktivt at bruge al den data, det registrerer om de enkelte musiknumre – såkaldt metadata. Det er data, som for eksempel allerede bruges, så lytterne kan se kunstnernavne og musiktitler på deres DAB og mobil-radio og på dr.dk/musik.

”Vi har i kraft af de metadata en detaljeret viden om dansk musik, som den almindelige musikbruger i øjeblikket ikke har adgang til på streaming-tjenesterne. Den viden vil vi gerne aktivere gennem god formidling via radio, tv og DRs digitale platforme og på den måde hjælpe dansk musik med at blive mere synlig,” siger Thomas Dose.

DRs diskotek

  • DRs centrale musikarkiv blev grundlagt i 1949. Dengang spillede man lakplader som medarbejderne selv anskaffede og opbevarede i vindueskarmene og på deres kontorer i Radiohuset på Rosenørns Allé i København.

  • For at gøre det nemmere at finde og spille musikken blev Grammofonarkivet oprettet i 1949, og i 1952 ændrede arkivets leder Otto Leisner navnet til Diskoteket.

  • I 1977 kom det første elektroniske søgesystem, DISØ, og i 2000 systemet MUSA.

  • I efteråret 2014 blev det seneste digitale søgesystem/diskoteket til - det første som indeholder både lyd og musikinformationer.

  • De mange musikinformationer, som Diskoteket producerer, sikrer bl.a., at kunstnerne får betaling for musikken, når informationerne automatisk rapporteres til rettighedsorganisationerne Koda og Gramex.

  • Kilde: Diskoteket/Thomas Dose