Grønland fortæller sin egen historie i P1’s julekalender

Ugens aktuelle navne: Mikkel Rønnau og Emil Rothstein-Christensen undersøger i 24 afsnit den grønlandske identitet i en anderledes radiojulekalender på P1.

”I Nuuk ser man rækker af forældede boligblokke med enorme graffitimalinger, smukke villaer, skyskrabere og små et-rums-huse. Men Nuuk er også moderne boligblokke, betonkasser af arbejdspladser med tusinder af computere, og Brættet, hvor der hver dag er rå fisk og hval på bordet”

Sådan introducerer forfatteren Niviaq Korneliussen P1-julekalenderen ’3900 Nuuk’, som sendes hver dag i december klokken 12.50.

I julekalenderen om den største by i Grønland får vi gennem 24 dage lov at åbne en radiofonisk låge ind til en ukendt del af øen og dens beboere.

Det er Mikkel Rønnau og Emil Rothstein-Christensen, der har tilrettelagt udseendelserne, og med i redaktionen har de haft forfatteren Niviaq Korneliussen, der også er fortællerstemmen gennem alle afsnittene.

Gennem Grønlandsk optik

Da Mikkel Rønnau og Emil Rothstein-Christensens gik i gang med at producere julekalenderen var det en præmis, at der skulle være en grønlænder med i redaktionen. Derfor tog de kontakt til den 25-årige forfatter Niviaq Korneliussen, der er født og opvokset i Grønland.

”Vi snakkede os frem til, at hun skulle introducere hvert afsnit, så hun satte scenen med en form for poetisk indgang til de temaer, som dagens hovedperson skulle tale om,” siger Mikkel Rønnau.

Og de endte med at blive rigtig glade for det lille benspænd, fordi det satte julekalenderen ind i en anden kontekst ind den, de synes, der typisk opstår, når danskere laver journalistik om Grønland.

”Vi ville undgå at proppe en dansk vinkel ned over historierne. Selvfølgelig er vi danskere, og grønlænderne snakker dansk i julekalenderen. De kunne jo have snakket grønlandsk, men så havde vi jo ikke forstået noget. Men idéen er, at det her ikke som vanligt skal være et projekt, hvor der tager en dansker op for at tale med grønlændere, for allerede der bliver det set gennem en speciel optik. Historien får et mere frit liv, ved at vi selv træder ud af den,” siger Emil Rothstein-Christensen.

Det er Mikkel Rønnau enig i. Han forklarer, at det også er en del af montagetraditionen, at man klipper sine spørgsmål ud, men at der også er en langt vigtigere grund til at gøre det.

”Den vigtigste grund til, at vi ikke er med, er, at det var Grønland, der skulle fortælle sin egen historie. De enkelte grønlænderes historier skulle have lov til at stå alene, så der opstår en illusion om, at de fortæller direkte til lytteren. Jeg ved godt, det ikke er den måde det er foregået på, og at der går et spørgsmål forud, men hvis man kunne skabe en lille smule af den intime lyd og stemning, vi oplede, var vi godt tilfredse.”

Google Grønland

Mikkel Rønnau og Emil Rothstein-Christensen opdagede hurtigt, at der er stort misforhold mellem den tilknytning, Grønland har til Danmark, i forhold til hvilket forhold Danmark har til Grønland.

”Det handler ikke kun om kolonihistorien, men specielt om at man i Grønland ved, hvad der sker i Danmark, mens man i Danmark ikke aner, hvad der foregår i Grønland,” siger Mikkel Rønnau.

Det misforhold ville Mikkel Rønnau og Emil Rothstein-Christensen gerne være med til at ændre på, derfor håber de at prikke lidt til folks nysgerrighed med julekalenderen.

”Når folk lytter til vores udsendelse, må de virkelig gerne tænke: ”Wow”, er der et universitet i Nuuk, er der også fremmedarbejdere fra Filippinerne og rige danske familier. Vi håber, at lytterne får lyst til at google og læse mere om landet. I virkeligheden håber vi faktisk, at folk får lyst til selv at tage til Grønland og udforske det.

’3900 Nuuk’ er et light-format med afsnit på 10 minutter, men Mikkel Rønnau og Emil Rothstein-Christensen håber, at det er et lille program, der kan sætte gang i en masse ting. Indtil videre har de i hvert fald oplevet, at grønlænderne er glade for, at udsendelsen bliver sendt i Danmark. Og grønlænderne har også selv taget den til sig. Julekalenderen bliver nemlig sendt på KNR, der er den grønlandske pendant til DR.

Holdet bag ’3900 Nuuk’: Tilrettelæggere Mikkel Rønnau og Emil Rothstein-Christensen, redaktør Louise Witt-Hansen og vært Niviaq Korneliussen. (Foto: Theis Kofoed Hjort © dr)

Ikke kun popstjerner og bilsælgere

En del af baggrunden for at lave julekalenderen var, at Mikkel Rønnau og Emil Rothstein-Christensen havde fundet en masse diskussioner hos bloggere og debattører samt i forfatteren Niviaq Korneliussens roman ’Homo sapiens’ om, hvad det vil sige at være grønlænder i dag.

”I stedet for at opsøge politikere og eksperter og finde de hardcore diskussioner, der kunne sige noget om, hvad det vil sige at være grønlænder, har vi i stedet plukket historier fra helt almindelige mennesker og deres hverdag,” siger Mikkel Rønnau.

Men Emil Rothstein-Christensen fortæller, at selvom de har talt med helt almindelige mennesker, viser det sig, at når de sidder og klipper i deres bånd, så forholder de sig alle sammen, nærmest uden de beder dem om det, til hvad det vi sige at være grønlænder.

”Vi lavede en puslespilsøvelse for at se, om vi kom hele vejen rundt om den grønlandske identitet, og for at se om vi havde tilstrækkeligt med forskellige typer med. Det ville være mærkeligt, hvis vi lavede en serie kun om popstjerner og bilsælgere i Nuuk, og ikke på en eller anden måde kom rundt om slagsiden ved at bo der og have den historik, de har,” siger Mikkel Rønnau.

Derfor interviewede Mikkel Rønnau og Emil Rothstein-Christensen alt fra fiskere til drenge på et fodboldhold, en pige der havde forsøgt selvmord og en ung mand, der synger traditionel grønlandsk strubesang og samtidig surfer på Youtube med sin smartphone.

Hvalernes sang

Det var besværligt for Mikkel Rønnau og Emil Rothstein-Christensen at forberede alle interviewene hjemme fra Danmark, for når de ringede til grønlænderne for at finde et tidspunkt, de kunne komme forbi på deres tre ugers tur til Grønland, fik de ofte besked på at ringe, når de var fremme.

”Det er en af de største forskelle på Danmark og Grønland, man planlægger slet ikke på samme måde, fordi man ikke ved, hvordan vejret er. Hvis vejret er godt, så tonser folk ud i deres både og skyder rensdyr og sæler, eller hvad de nu kan komme i nærheden af. Men hvis det er dårligt vejr, er de i byen, og det er et ret afgrænset område,” siger Mikkel Rønnau.

Under deres ophold oplevede de mange vilde ting. Og der var mange udfordringer ved at lave udsendelserne, blandt andet da Mikkel Rønnaus interviewperson røg ud af kajakken i to grader koldt vand, eller da hans hotelværelse stank af fisk i to uger, fordi han havde været med nogle fiskere ude at sejle.

”Jeg var ude at fiske to gange, lige da det var holdt op med at lugte, var jeg ude at fiske igen. Det var vindhætter og ens tøj og sko, der stank. Alt stank bare af fisk. Så jeg var nede i Brugsen og købe Rodalon og spraye på alt. Og jeg vaskede vindhætterne til mikrofonen med hårshampoo.”

Men udover de mindre udfordringer er de begge enige om, at det har været en utrolig spændende tur.

”Jeg synes, det var sindssygt at være af sted. Grønland er et vildt sted, og vi håber, vi har fået lyden af det vilde sted. Lyden oppe fra fjeldene og ude på havet, men man skal ikke blære sig for meget over for grønlændere med Nuuks natur. Den er jo ingenting i forhold til nord eller syd, hvis man spørger dem,” siger Emil Rothstein-Christensen.

Men det allermest fantastiske må man vente helt til den 24. december med at høre. Her tager de nemlig på havet for at få lyden af nogle af verdens største dyr.

Facebook
Twitter