Han er stemmen i dit liv

Du vil næppe genkende ham i køen i Netto, men hans stemme har du med garanti hørt et utal af gange. Ib van Deurs er continuity-speaker på DR1 og mørtlen mellem programmerne.

Han er en af stemmerne, der guider dig gennem aftenen på DR1. 47-årige Ib van Deurs er continuity-speaker. Det er ham, du hører, når et program er slut, og ham, der appetitvækkende inviterer dig til også at se det næste program. Egentligt er han uddannet psykolog, men sidegesjæften - først på lokalradio og siden som speaker på DR - betød, at uddannelsen tog ham 16 år. For lyd har altid interesseret ham. Derfor kunne hans mor bekymret læse en besked fra klasselæreren i 1. klasse, hvor der stod: 'Ib laver lyde'. Den første stemme han selv husker, der gjorde indtryk på ham, var Dan Turèlls. Siden 1996 år har han lagt stemme til sit hjertebarn DR1 og efterfølgende også til X Factor. Til fester skriver han helst en sang, for taler gør ham nervøs. Til gengæld har han intet imod at tale til millioner af seere fra sin speakerboks. Det job er han vild med.

Hvad går dit job som continuity-speaker på DR1 ud på?

Jeg er slutbrikken på rigtig mange menneskers arbejde og mange ressourcer. Det er mig, der skal fyre programmerne af sted. Det er et enormt ansvar, som jeg altid er meget bevidst om. Continuity-speakeren høres som regel lige efter og før et program, typisk hen over rulleteksterne og programstart. Den store udfordring er, at jeg måske kun har 20 sekunder til at lægge op til næste program. Det betyder, at det skal sidde lige i skabet. Speaken skal jo formidle den stemning, der er i programmet. Jeg kan ikke lyde som fredag aften, hvis det er en dokumentar, som handler om død og ødelæggelse. Som speaker skal jeg både kunne lyde meget alvorlig og meget glad. Jeg skal kunne pjatte eller være seriøs, når det er det, der skal til. En anden kunst er, på næsten Ekstra Bladet-agtig manér, at formulere det, programmet handler om. Finde ind til essensen eller det, der fascinerer, og som lokker én til at se videre - og samtidig gøre det så ultrakort og effektivt, at det på 10 sekunder formår at fænge. Opgaven er at præsentere programmerne så relevant som muligt, men samtidig også på en appetitlig og indbydende måde inden for tidsrammen.

I speaker live om aftenen. Hvilke udfordringer giver det, og hvorfor bånder I det ikke bare?

Det er ret unikt, for modsat andre kanaler speaker vi live på DR1 og DR2. Det giver en enestående mulighed for at have føling med det, der bliver sendt. For eksempel efter et liveprogram som 'Aftenshowet', hvor jeg ikke på forhånd kan forberede mig på, hvordan det slutter. Der må jeg improvisere på stedet, men til gengæld kan jeg vise, vi er live. Når det opleves live, så giver det seeren en følelse af at se fjernsyn sammen med nogen. Der er mere på spil, og vi føles meget tilstede. Og også efter programmer, der ikke sendes live som blandt andet 'Sporløs', giver livespeaken en følelse af nærvær. Det er egentligt en meget subtil følelse, tror jeg. Spørger man seerne, om de foretrækker det live eller båndet, så er de sikkert rystende ligeglade, men jeg tror ikke, det er noget, der kan måles. Det er en fornemmelse, og de steder hvor vi kan formå at vise, at vi er live, giver det en varme til kanalen. Der er liv. Den helt umiddelbare udfordring, som vi i stigende grad deler med TV-Avisen og andre, der er live, er, at vi er bundet meget stramt op. Vi arbejder jo på sekunder og billedframes. Jeg ved helt præcist hvor lang tid, jeg har at tale i. Kunsten er at få sagt det, man skal sige og få det sagt på en elegant måde, uden at lyde som om man er i en spændetrøje, samtidig med at man sidder og kigger på et ur, der tæller ned. Men det er i virkeligheden også det, der er med til at give det nerve.

Hvad gør en god stemme, og hvordan bruger man den?

Det er så svært. Der er nogle menneskers stemmer, som bare umiddelbart gør, at man er fuldstændig på og vil høre, hvad de siger. Den stemme, som har haft den største effekt på mig er Dan Turèlls, som jeg første gang oplevede som barn. Jeg husker et fjernsynsindslag med ham; jeg forstod ikke et pløk, men det var uhyggeligt interessant at høre den måde, han fortalte på. Der er de stemmer, som med det samme bringer os i en stemning. De kan formidle en intensitet ved for eksempel at sænke stemmen, næsten hviske til os og tale lavmælt. På den måde skærpes opmærksomheden, og man lytter ekstra godt efter. Hvis jeg skal prale lidt, så skal vi continuity-speakere have en føling med alle disse ting. Vi skal kunne spænde vidt og formidle mange stemninger. Indlevelse er alt, og man kan tydeligt høre, hvis man ikke gør det. Nogle gange kan det være på sin plads at vise, man er berørt, og det må gerne kunne høres. Det kan være i forbindelse med noget meget stærkt, vi lige har set. Men man skal virkelig passe på, at man ikke følelsesomklamrer seere, der måske ikke er grebet på samme måde. Andre gange skal man bare forholde sig neutralt og fortælleragtigt, og sådan er det jo det meste af tiden. Så fortæller og informerer jeg på en venlig og forhåbentligt interessant måde.

Det siges, at man har cirka tre sekunder til at fange seerne efter at et program er slut, inden de er zappet videre. Hvordan gør man det?

Min rolle som en slags vært på DR1 om aftenen, er selvfølgelig også at fastholde seerne. Jeg skal på en eller anden måde linke programmerne så godt sammen, som jeg kan. Og det er klart, at anslaget er afsindigt vigtigt. Der er ikke nogen fast opskrift på det, men det ligger altid i baghovedet. Vi er pinligt opmærksomme på, at det er nødvendigt, og det er nok også derfor, at det nogle gange sker, at vi er lige lovligt hurtigt på. Jeg tror, de fleste har været ude for en uheldig oplevelse, hvor der bliver talt lige efter en film, man har været stærkt grebet af. Det kan næsten føles som et overgreb, hvis der straks er nogen, der uden fornemmelse for det, man lige har set, begynder at fortælle, hvad der ellers kommer. Det handler om fingerspitz-gefühl. Følsomhed og hurtighed.

Hvordan opdagede du din stemme?

Jeg har altid interesseret mig meget for lyd og kunnet lide at karikere stemmer - ikke at jeg altid er lige god til det. Men jeg er meget lydbevidst og spiller også musik. Jeg begyndte på en kommerciel lokalradio, dengang de startede rundt omkring i landet. Da opdagede jeg, at min stemme var meget efterspurgt. Men i virkeligheden er min stemme ikke så karakteristisk. Der findes meget mere specielle stemmer end min. Men jeg tror, jeg er god allround. Det er nok min force, at jeg er meget hurtig til at leve mig ind i stemninger. Og så er jeg grundglad. Jeg har nemt ved at skrue op for begejstringsknappen, og så er det professionalisme for resten af pengene.

Udover at være continuity-speaker på DR1, er det også dig, der er stemmen i X Factor. Hvordan er det job?

Det er meget anderledes, end det jeg ellers laver. Det er mere dramatisk, og når vi når til liveshowene, er det en storslået fest, hvor sprechstallmeister-stemmen skal i brug. Da vi gik i gang med første sæson, kiggede jeg på det udenlandske oplæg og kunne se, at der skulle lægges mange flere procent oveni i forhold til min almindelige pæne præsentationsstemme, selv når jeg var lidt glad. I starten var det meget grænseoverskridende. Men dramaet i udsendelserne gør, at jeg bliver nødt til at skrue op for mine virkemidler.

Facebook
Twitter