Han har bygget tidsmaskinerne i ’Tidsrejsen’

Ugens aktuelle navn: Tidsmaskiner spiller en vigtig rolle i DRs julekalender ’Tidsrejsen’, hvor Sofie og Dixie i disse dage rejser rundt i tre forskellige tidsaldre. Men uden rekvisitør Rasmus Bæk var tidsrejserne aldrig blevet til noget. Han har nemlig bygget tidsmaskinerne.

  • Rasmus Bæk er manden bag tidsmaskinerne i DRs julekalender ’Tidsrejsen’. (Foto: Peter Pishai Storgaard)
  • Både ATV’en og farfarens gyro-tidsmaskine kan man i øjeblikket se ganske gratis i Industriens Hus tæt ved Rådhuspladsen i København. (Foto: Peter Pishai Storgaard)
  • Lysene på farfarens tidsmaskine bliver styret af denne Arduino, som får den til at blinke på livet løs. (Foto: Peter Pishai Storgaard)
  • Røgmaskinen er til gengæld ikke styret af en lille dims, men skal opfyldes med røgvæske jævnligt. En opgave, som Rasmus Bæk ikke lige havde overvejet, da han byggede modellen. (Foto: Peter Pishai Storgaard)
  • Mange af opfindelserne er bygget af gamle dimser. Denne består blandt andet af en aflagt lommeregner og nogle sjældne nixie-rør. (Foto: Peter Pishai Storgaard)
  • Og dette pH-meter er fundet hos en gammel professor på DTU, som havde den til at stå på et lagerrum. Hvor robotarmen stammer fra, må være op til fantasien… (Foto: Peter Pishai Storgaard)
1 / 6

I årets DR-julekalender ’Tidsrejsen’ bliver tidsmaskinen opfundet af hovedpersonen Sofie sammen med hendes opfinder-farfar Alfred på bedstefarens værksted i Dragør. Men i virkeligheden er det slet ikke bedstefaren, som er opfinderen. Det er derimod 31-årige Rasmus Bæk fra Djursland.

Vi møder Rasmus Bæk i farfarens værksted, som dog aldrig har befundet sig i Dragør i virkeligheden. Tidligere var det placeret i et dramastudie i TV-Byen, men i disse dage er værkstedet at finde i Industriens Hus tæt på Rådhuspladsen i København. Her er Rasmus Bæk i færd med at fylde væske på røgmaskinen, som er med til at give tidsmaskinen liv.

”Ja, jeg burde nok have tænkt mig lidt bedre om, inden jeg lavede en installation, som skal vedligeholdes. Jeg havde ikke lige planlagt, at jeg skulle bruge hele min december herude,” griner rekvisitør Rasmus Bæk, som oprindeligt er uddannet kunstner fra Glasgow School of Art i Skotland.

Udover tidsmaskinen har Rasmus Bæk været arkitekten bag stort set alle farfarens mere eller mindre funktionelle opfindelser, samt Sølvrævens og nu Dixies futuristiske ATV. De mange opfindelser har fyldt en stor del af rekvisit-byggerens liv i et halvt år, men på trods af det er han endnu ikke kørt træt i det.

”Man skulle tro, at det ville hænge en lidt mere ud af halsen, men det er faktisk blevet ved med at være sjovt. Det har været et halvt år i en sjov boble, hvor man skiftevis har skullet forestille sig at være bedstefar, Sofie og Dixie, alt efter hvem man nu bygger til,” siger Rasmus Bæk.

Everything goes

Især farfarens opfindelser har fået det helt store legebarn frem i den østjyske kunstner. For kombinationen af et begrænset budget til rekvisitter og farfarens distræte personlighed har givet Rasmus Bæk de optimale betingelser for at være kreativ.

”Jeg elsker farfarens æstetik og hans steampunkede stil. Everything goes, når det gælder hans opfindelser. Jeg har fået totalt frie hænder, og hvis jeg kom med en skør idé, så blev den som regel modtaget med åbne arme,” siger han.

Inspirationen til de mange opfindelser er blandt andet fundet i tidsrejse-filmklassikeren ’Tilbage til fremtiden’, hvor Michael J. Fox rejser 30 år tilbage i tiden, og den Oscar-nominerede fremtidsfilm ’Blade Runner’, som foregår i den dengang fjerne fremtid i 2019.

”Jeg har nørdet ’Blade Runner’ virkelig meget op til, at jeg skulle lave rekvisitter til 2044. De kunne strække scenografi-budgettet en hel del ved for eksempel at plastre ting på klassiske bygninger ved Warner Brothers,” forklarer Rasmus Bæk.

På mange måder har Rasmus Bæk været glad for, at budgettet ikke har været til dyrt indkøbte rekvisitter. Det har nemlig været med til at give ham en større frihed til at lave tingene på sin egen måde.

”Sølvrævens ATV, som er inspireret af Delorean-tidsmaskinen fra ’Back to the Future’, er lavet lidt på samme måde, som de gjorde i ’Blade Runner’. Vi har taget udgangspunkt i en ATV, som ser ret blæret ud i forvejen, og så har vi klistret alt muligt på. Det er jo den billige måde at lave det på, men det gør det også nogle gange sjovere, for så kan du slippe af sted med lidt mere,” siger Rasmus Bæk.

Farfars ting er fundet i universitetskældere

Kigger man nærmere på farfarens tidsmaskine, opdager man hurtigt, at den indeholder en masse elementer, som er taget fuldstændig ude af kontekst. En gammel skabslåge, en udtjent pH-måler med nixie-rør, et navigationsinstrument fra søfarten, som engang blev brugt til at sejle efter stjernerne på nattehimlen, og en bedaget lommeregner, købt på Den Blå Avis for 70 kroner, er blot nogle af elementerne.

Nogle af tingene er fundet blandt DTU-professorers forældede apparater, mens andre er hentet i kælderen under Kemisk Institut på Københavns Universitet, som meget passende har fået tilnavnet ”De døde apparaters kirkegård.” Det er nemlig ligegyldigt, om apparaterne rent faktisk fungerer, så længe de ser fede ud.

”Jeg har en god forbindelse på DTU, der hedder Robert. Jeg har sagt til ham, at han ikke må smide ting ud, som ser sjove ud. Det er ligegyldigt, om de virker, eller hvad de rigtig skal bruges til. De der små komponenter, som ser fede ud, er guld værd for mig. Og så er der ikke en kæft, som interesserer sig for, hvad apparatet i virkeligheden er,” siger Rasmus Bæk, som ikke er urolig for eksempelvis at bruge pH-måleren i en helt forkert sammenhæng.

”Det er en af grundene til, at jeg er vild med at lave ting til børn. De er superkritiske, men de har nemmere ved at acceptere, at vi er i et eventyr, hvor everything goes. Men det er da meget sjovt, hvis der er en eller anden far, der kan genkende noget. Især hvis de ved, at vi bruger dem i en helt forkert kontekst,” siger han.

Hårdt arbejde at gøre tidsmaskinerne levende

En ting har været at bygge tidsmaskinerne. Noget helt andet er at gøre dem levende og interessante at se på, når ’Tidsrejsen’ er på skærmen.

”Jeg tror, at der er mange, der ikke er bevidste om, hvor lavpraktisk det stadig kan være at lave film. Der er selvfølgelig CGI, computereffekter, og en kæmpe postproduktion, men samtidig er der stadig en masse fiskesnører og andre analoge hjælpemidler,” siger Rasmus Bæk.

Et eksempel på det finder man i fjerde afsnit, hvor Sofie med tidsmaskinen kortvarigt får tiden til at gå i stå. I scenen ryster bordet, tidsmaskinens batteri ryger og en kaffekop hopper ned af bordet, hænger kortvarigt stille i luften, inden den rammer gulvet og går i stykker. Scenen var planlagt til at foregå ret automatisk ved hjælp af maskiner, men i sidste ende blev det en meget fysisk og manuel scene, forklarer Rasmus Bæk.

”Jeg havde egentlig sat en rystemaskine til at ryste bordet, men det var ikke nok. Så lydmanden og kameraassistenten fik lægtehammere i hænderne, og de lå og bankede under bordet, mens set-instruktøren trak i en fiskesnøre for at bevæge koppen i den rigtige retning. Vi var nok syv mennesker i gang, som lavede alt muligt med at stå på stiger og trække ting, mens Bebiane (som spiller Sofie, red.) stod i midten og prøvede at holde masken,” siger Rasmus Bæk, som ligesom resten af holdet var godt træt efter scenen.

”Det hele var så improviseret, og det hele var så fysisk, så det var ligesom, at man havde spillet en fodboldkamp bagefter. Alle havde hold i nakken, fordi vi havde stået i tre timer, men det var superfedt at lave,” siger han.

Besøg farfars værksted

Hvis man selv er ved at få hold i nakken af at se julekalendere i tv, kan man som et afbræk slå et smut forbi Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København. Her udstiller DR og den teknologiske alliance ’Engineer the future’ nogle af Rasmus Bæks mange opfindelser til ’Tidsrejsen’ i foyeren af det store hus.

Ude fra gaden kan man se farfar-Alfreds værksted med blandt andet snevejrsmaskinen og en både rygende, lysende og larmende tidsmaskine. Et andet sted i foyeren kan man prøve Dixies ATV og udleve drømmen som tidsrejsende – eller i hvert fald få taget et billede på ATV’en.

Udstillingen kan ses døgnet rundt frem til søndag den 4. januar 2015. ATV’en kan dog kun prøves indenfor Industriens Hus’ normale åbningstid i dagtimerne.

Fakta om Rasmus Bæk:

  • Rasmus Bæk, 31 år, er født og opvokset på Djursland og uddannet kunstner fra Glasgow School of Art i Skotland.

  • Han har tidligere bygget rekvisitter til alt fra musikvideoer med rapperen Johnson til DRs satireserie ’Rytteriet’.

Facebook
Twitter